Home Seneste Januar 2013 - Nyheder GFR Fokus: Aarhus præsenterer metal og rock til den mørke tid

GFR Fokus: Aarhus præsenterer metal og rock til den mørke tid

3452
0

Det er måske ikke de i brede kredse mest kendte navne, men for rock og især metal fans, er der en del at komme efter i det århusianske i januar måned – hvis man lige dykker lidt ned i forskellige spillesteders koncertkalender. Og så er meget af det tilmed gratis!

Vi lægger hårdt ud allerede i anden weekend i det nye år, når forstaden skal pløjes op med en Metal Festival i Aabyhøj, når Mono Goes Metal for 8. gang løber af stablen. Programmet strækker sig over to dage, fredag d. 11 og lørdag d. 12, hvor en lang række hårdtslående metalbands indtager scenen.
Fredag kan du opleve følgende: Impalers, Death Comes Pale, Satanic Stormtroopers, Hexis, Deus Otiosus og Mordax

Her har især Deus Otiosus vores opmærksomhed, da vi anmeldte pladen til 4 store stjerner tilbage i december. Bandet spiller klassisk teknisk dødsmetal, med et moderne tilsnit – lidt af en knytnæve i ansigtet på lytteren. Er du bosat i nærheden af Roskilde, så kan du opleve bandet allerede d. 5/1 på Kældertråd 39

Lørdag ser programmet således ud: Amandas (Rock Nalle tribute), Six Barrel Syndicate , Woebegone Obscured , Electric Hellride, Stalker, Forcentury, Solbrud og By The Patient.

Dag to af Mono Goes Metal byder på hele tre navne, som vi tidligere har anmeldt på gfrock.dk. Electric Hellride og jeg kom desværre lidt skævt ind på hinanden, da der simpelthen foregik for meget i deres lydbillede til at jeg kunne følge med. Det kan i læse meget mere omHER, men live er det måske en anden historie, som man burde tjekke ud? Ikke mindst pga den voldsomme energi bandet unægtelig rummer. By The Patient har jeg ikke selv fået hørt endnu, men vores anmelder Mordi var ret begejstret deres album Premonitions, da det udkom i efteråret. Anmeldelse af PremonitionsForcentury

Det bringer os frem til det helt store trækplaster for mig, power metal bandet Forcentury, hvis fantastiske album Revelant ikke blot modtog 5 stjerner i min anmeldelse, men også drønede lige ind på anden pladsen på min top 5 over danske favorit udgivelser i 2012 – en liste du kan se HER. Så mine forventninger til bandet i en live situation er ret store, kan de mon overfører deres ret komplekse sange fra plade til scenen? Jeg glæder mig til at se hvad de har i posen. Anmeldelse af Revelant

Læs mere om Mono Goes Metal på deres Facebook event

Monorama
Tomsagervej 25, 8230 Åbyhøj
Pris: 85 kr. pr. dag/150 kr. for begge

Samme aften kan du på Voxhall opleve tre metalbands til Musik Århus Festivals metal aften. Aftenens GRATIS program beskrives således:

Spit Rusty – hård rock inspireret af klassisk rock, grunge og heavy metal
Sickseed – hæsblæsende progressiv dødsmetal
The Kandidate – hidsig blanding af punk og metal

Voxhall
Døre kl. 20/koncert start kl. 21
Fri Entré

Metal er ikke det eneste Musik Århus Festival kan byde på, i den mere rockede afdeling. Lørdag d. 19/1 lægger Train perron til en aften i Post-rockens tegn, når Sky Architects, We Inventede The Light og Lis Er Stille ruller ind på scenen.

Lis Er Stille nyeste plade Nous fik 4 stjerner her på gfrock.dk tilbage i april måned sidste år, for et ambitiøst album udført af dygtige musikere – men som også var lidt af en mundfuld. Nu skader det jo ikke at være udfordrende, eller tage en udfordring op, så en aften med post-rock var måske en glimrende måde at bruge en mørk januar aften på?

Train
Døre 20.30/koncert start 21.30
Fri Entré

Midt i mellem de gratis glæder finder du dog også et virkelig godt tilbud, i det bugnende januar musikudsalg, når Club Brutal fejre 10 års fødselsdag på Radar onsdag d. 16/1. For en rund tier får du ålborgensisk dødsmetal med Ferocity og energisk rock ‘n metal med de lokale forbandede sjæle I’ll Be Damned. Ferocity underskrev i efteråret en pladekontrakt med henblik på udgivelse af et album i år, det kan du læse lidt mere om HER.

I’ll Be Damned har vi både haft fornøjelse da vi anmeldte deres EP The First Coming, og da de var ved at stjæle hele showet med deres vanvittige energi til Into Century’s Aarhus release party. Du kan læse meget mere om den fornøjelige aften HER. Så der er lagt i oven til en forbandet hyggelig metalaften!

Læs mere om Club Brutals fødselsdagsfest på deres Facebook event

Radar
Godsbanen, Skovgårdsgade 3, 8000 Århus C
Døre kl. 20/koncert start kl. 21
Pris: 10 kr.

Skråt overfor Musikhuset i Århus finder du den hyggelige rockkælder HeadQuarters, der udover nogle seriøst favorable priser i baren også disker op med et par rockshots sidst i januar. Og endda ganske gratis!

Først kan du opleve den højpotente rock gorilla Motor blive sluppet ud af buret onsdag d. 30/1. Den kraftfulde debutplade Da Capo Gorilla udkom midt i oktober og jeg kvitterede med en 4 stjernet anmeldelse og ordene “Der er masser af hestekræfter under motorhjelmen, kontrolleret vildskab og fine pudsige tekststykker, der lyser op”. Resten kan du læse HER. Hvis det ikke er nok, så hør det fra abens egen mund ved at læse voresQ&A med Motor’s forsanger Rasmus Madsen.

Dagen efter går det allerede løs igen på HeadQuarters, når Mirage og Le Cul sætter gang i kælderen torsdag d. 31/1.

Århusianske Mirage, er en trio der gør sig i melodisk rock med en snert af post-grunge. Hele vejen fra København kommer sprælske Le Cul, hvis EP Here’s Our Friend Charlie blandt andet fik følgende ord med på vejen, da vi anmeldte den: “Here’s Our Friend Charlie! er måske mest af alt lyden af en forrygende aften på en tilrøget bodega. Det er glimrende og ubesværet underholdning, der er meget svær ikke at holde af”. Facebook event

HeadQuarters bliver med garanti endnu engang rykket godt rundt!

HeadQuarters
Valdemarsgade 1, 8000 Århus C
Motor 30/1: start kl. 21.00/ GRATIS entré
Mirage + Le Cul: start kl. 21.30/ GRATIS entré

Momentum liveI et tilfælde af beklageligt sammenfald, kan du samme aften, torsdag d. 31/1 få et energi boost af en metal-indsprøjtning på Fatter Eskil, når Broken Hand Charity, Mushroom Cloud og Momentum erobrer det lavloftede lokale i Skolegade.

Broken Hand Charity  har modtaget ros i anmelderkredse og er blevet kaldt en blanding af Pretty Maids, Marillion og Metallica-light. Mushroom Cloud spiller ligeledes metal, inspireret af navne som In Flames, Megadeth og Avenged Sevenfold. Men aftenes største trækplaster for mig, er aarhusianske Momentum, som jeg stadig har til gode at opleve live. Bandet har taget arven op efter 80’er koryfæer som Iron Maiden og Dio, og spiller en forrygende omgang power metal med sus i garnet og horn mod himlen. Deres EP A World In Ruins, er sammen med tidligere nævnte Forcentury, at finde på min top 5 over danske udgivelser i 2012. En glimrende EP, som du kan læse anmeldelsen af HER

Læs mere på denne Facebook event

Fatter Eskil
Skolegade 25, 8000 Århus C
Start Kl. 20.00
Fri Entré

Ud og sving med håret, Aarhus, januar behøver ikke føles lang og trist!

Skrevet af Kodi

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal, and the what have you – hver dag!

Previous articleBob Sacamano ønsker “godt nytår” med gratis download af gammelt-nyt nummer
Next articleStemningsrapport fra Jupid Oak’s albumindspilning i Råhuset