Medieforliget… hvad får den politiske aftale af betydning for dækningen af dansk musik på DR’s programflade? Og hvad betyder det ikke mindst for vækstlaget?
Har vi egentlig nogen sinde lovet at vi ikke blev politiske her på GFR? Vi prøver med alt hvad vi har at styre uden om i hvert fald partipolitik, men det er svært at beskæftige sig med medier i dag uden at kigge lidt på medieforliget.
Der er en del minusser ved medieforliget, men også plusser og vi vil her prøve at hæve os bare en smule over øv-nu-lukker P6 BEAT. Det skal vi nok komme til at vende tilbage til…
Til et socialt arrangement vendte jeg medieforliget med en ven og han påpegede, at alle DRs initiativer med musikken i centrum gennem historien har levet på lånt tid: Både på TV og radio har der nok været programmer, der har haft deres tid. Men ingen har vist sig sådan rigtigt langtidsholdbare.
Det er der en pointe i, og dette er netop skrevet i en tid, hvor tingene udvikler sig. Jeg har tidligere påpeget at afspilning af musik på streaming og andre steder ikke er noget, man som kunstner laver store penge på – men som en læser påpegede ved netop den holdning, så spiller KODA/Gramex selvfølgelig en rolle for visse kunstnere. Mere om dette senere…
Lad os tage fat på det positive: Hvad er der egentlig formuleret i public service-aftalen? I public service-kontrakten står der:
”Dansk musik: DR skal have fokus på at stimulere dansk musikliv, herunder vækstlaget i dansk musik, samt stille dansk musik og programmer om dansk musik til rådighed for befolkningen på radio og tv. DR skal have fokus på en mangfoldig musikprofil på tværs af alle musikbårne radiokanaler og især fremme dansk musik. Det er afgørende for den fortsatte talentudvikling, at DR bredt på P3, P4 og P5 udsender dansk musik for at fremme alsidigheden i det danske musikmiljø og ikke kun fokuserer på populærmusikken. DR skal på radio årligt tilbyde en høj andel af dansk musik på minimum 48 pct. på såvel P3 som P4. DR skal samtidig have fokus på formidlingen af klassisk musik og på tilbud inden for den rytmiske musik”.
JA! Når man kigger på GFRs målgruppe og fokus, så virker dele af ovenstående i den grad til at være vand på vores lille webzines mølle…
Vi kan om nogen stå på mål for, at der er masser af kvalitet at finde hos danske bands, der ikke er ’brudt igennem’ endnu. Og hvor er det da bare absurd ærgerligt at kunne konstatere, at mange rigtig dygtige bands aldrig får chancen. Vi ser dog ingen grund til at komme til bøvede konklusioner som at dansk musik skulle være bedre end international – bare fordi det er dansk. Men der ligger et stærkt argument i, at hvis ikke dansk musik spilles i Danmark, hvor skulle det så spilles? Og læg så dertil, at et skatte-finansieret mediehus må forventes at kunne tage nogle flere chancer end de kommercielle og det dermed – hvis vi for et øjeblik glemmer de vigtige armslængdeprincipper – netop kan give upcoming en chance. Så må de synke eller flyde alt efter hvad deres kvalitet eller interesse tillader.
På den konto kan det så også undre, at man vælger at bevare P3 som efter vores bedste overbevisning i nuværende form er sammenlignelig og konkurrerende med kommercielle radiostationer… Men dermed trækker vi også over i retning af nogen af problemerne.
For nok så glade som vi er for, at man politisk gerne vil løfte upcoming og få spillet mere dansk musik, lige så fortørnede er vi over, at medieforliget helt åbenbart er en sparerunde. For radioen betyder det, at man skærer over 40 % af musik-sendefladen væk med medieforliget:
3 ud af 7 musik-sendende radio-kanaler fjernes (P6 BEAT, P7 MIX og P8 JAZZ). Og selv om P4 måske nok er den kanal, der har spillet mest af det upcoming musik, vi anmelder, så kan det ikke kompensere for et tab af den størrelse. Ret beset har hverken P7 MIX og P8 JAZZ vidst spillet så meget GFR-anmeldt, men kanalerne har varetaget nogle genrer, som så – så vidt som vi læser PS-aftalen – også skal finde deres plads på de nu resterende ca 57% radiotid.
Det er et KÆMPE problem, at man laver politik, som faktisk kan give mening for det danske musikmiljø – men så skærer så drastisk i sendefladen, at vi næppe netto vil se politikken udmøntet, da det helt enkelt ikke kan nås på den tilrådeværende tid. Der hænger selvfølgelig en række spørgsmål over hvordan fremtiden kommer til at se ud. Det må forventes at de resterende musik-kanaler (P2, P3, P4 og P5) vil gennemgå nogle ændringer. Men lad os sige, at man fra DRs ledelse tager PS-aftalen alvorligt og vil sørge for at løfte upcoming musik.
Det vil typisk betyde, at der vil komme en stigning i uropførelser på DR og de er dyre. Jeg skal ikke kunne sige, hvad det koster at afspille WHAM!s ‘Last Christmas’, diverse Roxette-numre eller de evige samme fem numre med britpop/grunge-bands, men mit gæt er at hvis vi regner lidt på det, så vil uropførelser kombineret med den research disse forudsætter formodentlig ende med et noget højere budget. Det er derfor enormt spændende at se, om vi bare ender i en form for ’good conscience’-løsning, hvor der måske introduceres en upcoming kunstner om ugen – eller om der bliver gjort noget alvorligt for sagen.
Spændende bliver det også at se, hvordan de digitale, lukkende radiostationer kommer til at gebærde sig det næste og sidste år. Lidt groft sagt, så opstod de nu/daværende DAB-radioer +/- et par stykker i kølvandet på at DR lukkede 13 (tretten!) webradioer i 2008. Der kan man da tale om en nedbarbering – dog forståeligt, da det ikke står helt klart hvor mange lyttere, der var til fx DR Spillemand. Og at lovgivning/Gramex nok trods alt fik indhentet det vilde vesten som webstreams var og det dermed blev for dyrt at sende så meget ud til (forestiller jeg mig) så få lyttere.
Om noget opstod P6 BEAT i kølvandet på dette: I hvert fald i starten virkede det til, at der var tale om nogle meget dedikerede mennesker, der delvist overtog DR Barometers musik-profil og ellers kørte på med musik fra deres ungdom: På en base af britpop, grunge og ellers numre der enten kunne tillægges en eftertanke – eller var blevet det i Det Elektriske Barometer – fik man etableret et for Danmark nyt radiokoncept (selvfølgelig stærkt inspireret af BBC Radio 6).
Spørgsmålet er nu, om noget lignende vil ske? Vil vi se at nu erfarne værter vil rykke sammen og byde sig til med musik-orienterede radio-koncepter på de overlevende kanaler? Vil vi se nogle unge tosser få lov at gå amok i deres nørderi? Eller vil vi få endnu mere kommercielt-lignende radio med mandlige værter, der ynder at bære hat indendøre og i øvrigt elsker at høre deres egen stemme mere end musik? Det bliver om noget spændende at se i 2019.
Et år er lang tid og selvfølgelig er det tidligt at fælde dom over, hvad der kommer til at ske. Men når P6 BEATs nytårstale introducerer ’365 sange, vi anser for P6 BEAT DNA’, store dele af programfladen består i den samme kerne af brit-pop- og grunge-numre og værterne øjensynligt ikke skammer sig over for guderne må vide hvilken gang at forklare hvem Common People i virkeligheden er skrevet om, så fremstår det hele mildest talt lidt retrospektivt. Og dermed heller ikke så meget fremadtænkende.
Det er ikke at vi ikke forstår det: Det kan blive blod-rødt, når x antal værter skal prøve at gøre deres hoser grønne for at fortsætte med at gøre, hvad de elsker. Og selv om de digitale kanalers programmer har haft meget små redaktioner (i visse tilfælde for små!), så er der også nogle bag dem bag mikrofonerne, der skal finde deres pladser. Men vi nærer et brændende håb om, at medieforligets horrible besparelser medfører en form for pioner-ånd, hvor der tænkes opad, fremad og med hjerte og vilje.
Ok, nu kom det alligevel til at handle lidt om P6 BEAT og det sidste ord er nok ikke sagt i den forbindelse. GFR (eller jeg) mener, at det er ærgerligt at så få danske kunstnere, der egentlig får chancen for at blive hørt – vi kender til kvaliteten af disse.
Samtidig er der selvfølgelig også en masse mindre godt derude, hvilket blot understreger et behov for nogle kompetente mennesker til at lave ’cuttet’ for hvad der skal have chancen eller ej. Og selv om vi på GFR sidder ganske frivilligt og prøver at bedømme musik (brug det til hvad I vil), så anerkender vi at det selvfølgelig koster en del penge i et professionelt mediehus at gøre dette. Og her er der en stor bekymring i forbindelse med medieforliget: Er der penge til denne research/analyse, er der penge til flere uropførelser (eller vil man indgå en KODA-aftale, der presser kunstnere yderligere?) og ikke mindst: er der overhovedet tid til at sætte nye, håbefulde kunstneres skibe i søen, når søen er blevet reduceret med ca 43%?
Selvfølgelig kan vi diskutere, om national radio er den rette platform for at breake nyt materiale. Den må vi tage en anden dag. Men for nu vil vi gerne hejse et flag om, at med en reduktion på 43% er der stor risiko for at gøre musikken smallere (noget, vi ikke er fans af!) og da medieforliget også medfører beskæringer i støtten til regionale spillesteder, må vi nok indstille os på enten højere priser eller et radikalt anderledes udbud i fremtiden…
Af Troels-Henrik Krag
