Spids Nøgenhat udgav d. 23. oktober Kommer Med Fred, gruppens blot andet album. Den lave udgivelsesfrekvens har dog ikke forhindret bandet i at være bannerførere for dansk syrerock, med kærlige blik tilbage mod 70’ernes syrerockscene. Fredag sparkede de så deres mini-tour i anledning af udgivelsen af Kommer Med Fred i gang på et fyldt Atlas i Aarhus.
Jeg var desværre forsinket, så jeg gik glip af Spids Nøgenhats to første numre – og det kan jeg jo så bare ærgre mig over, for Spids Nøgenhat leverede så sandelig varen fredag aften. De fem medlemmer ikke alene lyder som hippier på tidsrejse, de ligner også. Langt hår og skæg og en herligt tilbagelænet tilstedeværelse på scenen, personificeret i bassist Anders “Moody Guru” Skjødt, der jævnligt pulsede på en cigaret, mens han bestyrede bassen. Ganske passende var frontmand Uffe “Aramis” Lorenzen (også kendt som Guf og Lorenzo Woodrose fra Baby Woodrose) iført en t-shirt med teksten “Spaced Out”. For Spids Nøgenhat ER spaced out i både lyd og visuelt udtryk, hvor skiftende psykedelisk lys maler bagtæppet under koncerten.
Første nummer, jeg hørte, var ganske passende ‘Mit Psykedeliske Tapet’, som blev fulgt op af ‘Spids Nøgenhat i græsset’ fra det nye album, et nummer, der som Lorenzen udtrykte det, “handler om at gå en tur i naturen”. Et stærkt nummer som blev leveret i en skarp og albumnær version.
De fem hippier fortsatte ufortrødent med ‘Når Spindelvævene Blomstrer’ og selv om der var en del småsnak blandt publikum, var det også tydeligt at folk ikke alene var kommet for at se, men også hylde syrerock-giraffen.
‘Lolland-Falster’ blev leveret med indfølt vokal fra Lorenzen, og omkvædet tog nærmest karakter af fællessang, mens nummeret endte i spaced out orgel, og en sejt drivende outro fra den velspillende rytmesektion. Den blev fulgt af ‘Den Gennemsigtige Mand’, eneste covernummer fra det nye album, hvor Lorenzen nærmest virkede sammenbidt i verset om pusheren: “Jeg kan ikke forstå at man vil lade andre skyde sig ihjel/Jeg kan ikke forstå at nogen kan tænke så meget på sig selv”.
“Al respekt for de gamle numre, men vi har lavet en ny plade med en masse fede numre, som vi gerne vil spille for jer,” fortalte Lorenzen, inden ‘Jorden Kalder’ blev sendt ud over scenekanten. Et af Kommer Med Fred‘s og også koncertens mere stenede øjeblikke, hvor Lorenzens vokal havde svært ved helt at bære den stille del af nummeret, og snakken var tæt på at tage overhånd. Heldigvis rykkede nummeret godt og grundigt efter breaket og publikums opmærksomhed blev igen indfanget og fastholdt med næste nummer, ‘Vand, Brød og The’, som blev dedikeret til “en gammel ven”, afdøde Ralph Rjeily, bandets tidligere lydmand. Et nummer, der lød som om det ikke var helt afstemt i samspillet i starten, men efterhånden fandt sit udtryk, især gennem glimrende guitarspil fra Henrik “Hobitten” Klitstrøm.
Herefter fik vi ‘Hvad Har Du Taget Idag’, som sidste nummer i det ordinære sæt, med et chantende publikum, der dedikeret sang med på ordene “Spids/Nøgen/Hat!”, inden bandet syrede ud i fuzz og ekko. “Vi skal allesammen dø!” Råbte Lorenzen. “Så at husk at lev livet!”. En efter en forlod bandet scenen, for efter massive klapsalver at vende tilbage til ekstranumrene.
Første ekstranummer var ‘Fred’ fra Kommer Med Fred, “et atmosfærisk, udflippet nummer,” som Lorenzen selv introducerede det, mens han opfordrede publikum til at synge med. Og der blev sunget med, både før og efter Anders “Fuzz Daddy” Grøns trommer satte ind på Bill Ward’sk manér og løftede nummeret fra udflippet atmosfære til regulær rock, inden det igen fuzzede ud.
“Jeg tror sgu jeg tager ud på landet,” synger Lorenzen på næste nummer, som blev introduceret som koncertens sidste. ‘Ud På Landet’, med linien “er vi de sidst her på jorden?” i slutningen var tydeligvis også en publikumsfavorit i Aarhus og publikum var helt oppe på tæerne og sang med. Også efter bandet en efter en forlod scenen, og det sidste feed fra instrumenterne var forsvundet. “Er vi de sidste her på jorden,” fortsatte fællessangen, inden først guitarist Morten “Aron” Larsen og “Moody Guru” vendte tilbage til scenen, og “Hobitten” hentede de sidste to medlemmer til endnu et ekstranummer.
‘Udkoksning i 3 Satser’ er en paranoisk gentagende tung syrerock hymne, hvor en efterhånden gennemsvedt Lorenzens vokal var svøbt i ekko-effekter, i fortællingen om noget, der lyder som et dårligt trip. Mod slutningen fik Lorenzen igen flettet “Vi skal allesammen dø/ Vi skal allesammen dø/ Så husk at nyd livet!”, inden gentagelser af “Spids nøgenhat!” og “En mærkelig kop the!” gjaldede ud over publikum, inden bandet for tredje gang forlod scenen.
Godt mørbanket af syrerock kunne jeg forlade Atlas efter en koncert der løftede sig højt op i perioder – især i en hypnotiserende omgang ekstranumre, hvor Spids Nøgenhat virkelig fik syrerocket igennem. Publikum, der har billet til Pumpehuset, kan roligt glæde sig til Spids Nøgenhats udsolgte koncert dér d.7/11.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
