I weekenden summede Aarhus af musik, da Spot Festival løb af stabelen i området omkring Musikhuset. I resten af byen var der dog også masser af musik at løbe efter, så 2 mand fra GFRock redaktionen satte i sprint mod Mejlgade, hvor Enough Said Music havde arrangeret OFF SPOT lørdag eftermiddag. Her følger del 1 af reportagen fra dagen.
Fri entré og en gratis øl til velkomst var noget man kunne forstå, og man følte sig velkommen i gården og indenfor i mørket på det intime spillested – og når man så tilføjer en række spændende, upcoming rocknavne, så må man jo bare klappe i sine rocknæver.
GFRocks udsendte ankom desværre for sent til at nå dagens første band, Bunker, der gik på kl. 14, men i det tætpakkede program, der fulgte, var vi plads til samtlige 8 showcases indenfor på Backstage. 20 minutters spilletid var der sat af til hvert band, og 10 minutter til sceneskift, så det var et stramt program, der var lagt for dagen.
Extra Store Grønlandske Rejer
Nordjyderne med det lange navn fra frysedisken brugte deres 20 minutter på at vise, at deres ukomplicerede, ligefremme og energiske dansksprogede rock fungerer rigtig godt live. Der blev åbnet med titelnummeret fra debuten SuperEgo, som undertegnede anmeldte for nyligt, et nummer, der fungerer lige så godt live, som det gør på albummet. Det blev leveret med masser af overbevisende energi og kom godt ud over scenekanten, især sendt afsted af forsanger Nicklas Beermann, der viste overskud og drive.
‘Rendesten’ figurerer ikke på albummet, men kunne sagtens passe ind med sin socialrealisme og bastante rockriffs, mens ‘Jerngreb’, som er fra albummet, også blev behørigt sparket ud til publikum. Smittende energi, sympatisk og i øjenhøjde med publikum. ‘Walk of Shame’ rundede sættet af, hvor Nicklas Beermann overlader vokalen til guitarist Mads Laursen, som ikke har Beermanns karisma og vokale styrker, men nummeret fungerer nu stadig udmærket som hymne over drengerøvslivet.
Alt i alt en stærk performance af Aalborg-drengene, der viser at de live har lidt ekstra at rykke med. Om materialet holder til et større gennembrud er så spørgsmålet.
Franklin Zoo
Københavnske Franklin Zoo havde taget den lange vej til Aarhus for at levere et sæt med tung rock, især inspireret af amerikanske navne som Soundgarden og enkelte steder også Alice in Chains og andre navne i den boldgade. Desværre lå vokalen noget lavt i lydbilledet, hvilket gjorde at de forskellige numre flød temmelig noget sammen i mine ører.
Ærgerligt, for det lød til at Franklin Zoo havde det godt på scenen og formåede at ramme grundelementerne i genren ganske fint med de tunge riffs, som dog desværre kom til at dominere lyden en tand for meget denne eftermiddag. Men tungt og ganske tight spiller de, og det lyder til at forsangeren har en kraftfuld vokal – hvis der bliver skruet nok op for hans mikrofon.
Det var måske også medvirkende til at denne showcase var den mindst besøgte i løbet af dagen, da en del af publikum valgte dette tidspunkt til at sole sig lidt i gården. Bandet fortjener dog bestemt at blive tjekket ud, hvis man er til den lidt tungere og mørkere rockmusik.
LSD on CIA
Et fællestræk ved dagens bands var energi, og energi blev der også lagt for dagen af trioen LSD on CIA. Thrash rock kalder de selv deres stil, og det dækker over en blanding af math-rock, punk, lidt musicaltendenser a la Muse, og lidt andet godt i gryden.
Lyden er massiv, tung og tight, med masser af temposkift, skæve takter, og et imponerende drive. ‘Part of the Monster’ var det mest catchy af numrene, bandet fik fyret af, og skulle man sætte en finger på noget, så er det, at bandet måske mangler flere gode melodier og at dosere deres virkemidler, så det ikke bliver alt på én gang.
Publikum var dog med og der blev svedt igennem på scenen i den tighte levering, som i sig selv er et ganske stærkt kort. Der er god grund til at holde et åbent øje med de tre unge herrer, for det bliver i hvert fald ikke de musikalske evner, der kommer til at sætte grænser.
Liserstille
Dagens mest erfarne band fik også lov til at lukke arrangementet. Liserstille har udgivet 4 albums, senest Nous, og er i gang med at lave nyt materiale. Deres komplekse, progressive rock strækker sig ofte over væsentlig længere tid end de sædvanlige 3-4 minutter, der normalt bliver et rocknummer til del, og det virkede da næsten også som om bandet kun lige var ved at spille sig varme, da de gik i gang med sidste nummer.
Jeg er ikke den store kender af bandets musik, men de smagsprøver, der blev givet, gav bestemt mod på mere. Der er ekkoer af Muse, og en række mindre flamboyante progressive og post-rockede bands i Liserstilles lyd, og kvartetten spiller godt på både de afdæmpede og de brusende flader. Samspillet sidder i skabet, og der er helt styr på virkemidlerne. Hvor det for mange af de øvrige bands virkede som en passende dosis med 20 minutter, hvor energien fik maksimal effekt, og man ikke nåede at kede sig, virkede det til gengæld for kort til Liserstille.
Et lille kuriosum var det sære instrument (som lignede en blanding af et fætter BR keyboard og resterne af en tinrobot) som guitaristen fandt frem og spillede på undervejs – de havde nok klaret sig uden i det korte sæt, hvor det måske havde givet mere effekt i en længere koncert. Men hvis det dårligste man kan sige om showcasen er, at den var for kort, så har det jo været en vellykket showcase.
Alt i alt var det også en rigtig vellykket dag, Enough Said Music havde skruet sammen. Tidsplanen blev også næsten holdt, hvilket er ganske imponerende, og der var ingen bands, der leverede sløjt. Lyden led dog ind i mellem lidt under at der var meget kort tid til sceneskift, men sådan er vilkårene. Respekt til bandsene og Enough Said Music for en vellykket eftermiddag – kan løfte sløret for at de øvrige bands fra dagen, som min kollega Kodi skriver om, også klarede sig ganske fint. Så følg med i morgen, hvor fortsættelsen følger med omtaler af Drone, Rufus Spencer, Federal Unicorn og Dance With Dirt.
Skrevet af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
