Home Anmeldelser Live GFR Live: Mini-reportage fra Plöw’s release fest, Dome of Visions, 6/9 –...

GFR Live: Mini-reportage fra Plöw’s release fest, Dome of Visions, 6/9 – 2013

3558
0

Plöw udgav for en måneds tid siden debut-albummet No Highness Below The Crown. Det fejrede bandet med en release-fest i glaskuplen Dome of Visions på Aarhus havn. 

Omgivelserne i Dome of Visions gjorde rammerne for release festen lidt anderledes end de normalt er for en release fest for et sludge/stoner metal band. Der var væsentlig mere lys og luft – og grønne planter – end på de fleste barer og spillesteder. Det betød også at lyden forsvandt lidt vel meget ud i luften under koncerten, selv om lydmanden gjorde hvad han kunne for at tilpasse lyden.

Opvarmningen var også noget anderledes end man ellers ser til metalkoncerter. Første indslag var klassisk guitar (som jeg ikke nåede at se), mens andet var en sær performance af en særpræget klædt person, der lavede støj. Ja, bare støj.

Når det så er sagt leverede Plöw, som gik på scenen lidt efter kl. 23, en veloplagt koncert. “Aldrig har så mange mennesker været samlet i et drivhus,” konstaterede frontmand Rune Bæk tørt undervejs i sættet, hvor vi fik hele No Highness Below The Crown i samme rækkefølge som på albummet, og et ekstra nummer at varme hænderne på. Især ‘Dig Deep’, ‘Bloody Temper’ og ‘Betula’ fungerede rigtig godt og publikum tog godt imod hele vejen igennem – også den dystre og tunge afslutning på albummet med ‘Pendula’.  Plöw leverede kort og godt varen i en lidt anderledes kulisse, der også inkluderede en kunstner, som malede portrætter af bandmedlemmerne under koncerten.

Du kan læse vores anmeldelse af No Highness Below The Crown HER.

Du kan opleve Plöw live følgende datoer:

28. september i KB18

10.oktober på Studenterhus Aarhus

12. oktober på Huset i Esbjerg

31. oktober i Knuds Garage i Kolding

9. november i Forsamlingshuset i Gylling 

Af Judas

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleGFR Fokus: Koncerter i Aarhus, weekenden uge 36
Next articleAlice In Chains – The Devil Put Dinosaurs Here – 7/9 – 2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.