Home Anmeldelser GFR Live: Live Live Festival 2013 reportage, del 2

GFR Live: Live Live Festival 2013 reportage, del 2

2369
0

Live Live Festival blev afholdt i Roskilde den forgangene weekend, og vi har et mindre hængeparti på reportage fronten. En større reportage om navne fra fredag og lørdag kan læses HER, dette er en lille tilføjelse med to navne fra fredagens tidlige program.

Bells and Bones

De fire musikvidenskabsstuderende unge menneskers sange ligger helt sikkert i den stille ende af GF Rocks normale repertoire. Til gengæld er de uden tvivl værd at bruge plads på. De beviste de fredag kl. 17 i den enorme betonhal, som danner rammen for LiveLive festivalens Soundscape scene.

Hvis bandets musik endelig skal ha’ et genreprædikat, må det være noget i retning af knastør underspillet country folk. Og det underspillede musiske udtryk klæder i den grad forsanger Mette Mikkelsen fængende og smagfulde kompositioner. Selvom genertheden var udtalt blev numrene selvsikkert leveret. Det var bestemt en tiltalende kombination.

Det enkle udtryk nåede aldrig at blive kedeligt. I løbet i den tre kvarter lange koncert stod især et nummer som ’cellar’ frem, og det lykkedes trods det kæmpestore rum at skabe en svært intim stemning. De var en smule udfordret af lyden, der til tider druknede i…ja plads, men de fortsatte kompromisløst med at lade sangene tale deres eget sprog, i stedet for at kompensere med højere lyd eller mere ramasjang på instrumenterne. Alene dét gør dem interessante efter min mening.

Det lover godt for Bells and Bones’ ep, som lander i den nærmeste fremtid. Og indtil da vil jeg foreslå at se dem live, for det smager af noget. Følg dem på Facebook.

Inouwee

Det er tredje gang, jeg ser Inouwee, og det her var ikke den bedste koncert af de tre. Størstedelen af den københavnske electroindie gruppes sange hører til i et drømmende semimelankolsk univers, og det bliver ikke fordret under en pavillon på en vindblæst parkeringsplads i Roskilde.

I starten af koncerten kæmpede bandet også en smule for at finde hinanden, men da de først havde spillet sig varme begyndte det at give rigtig god mening, hvorfor Inouwee er ved at danne sig en solid fanbase – både herhjemme og i udlandet. De har en solid profil. Både musisk og visuelt. På trods af både trommer, guitar, keys, vokaler og backtrack bliver musikken aldrig mættet. Derudover har de i forsanger Signe Marike en überkarismatisk formidler af både lyrik og stemning. Hun fik lukket munden på selv det storsnakkende unge goth par foran mig, da hun, kun akkompagneret af keys, sang sidste del af sangen ’Escape’.

Til koncerten præsenterede de numrene fra ep’en ’Dark and White’ som netop er udkommet, Selvom ikke alle deres numre er lige fængende, så burde sange som bl.a. ’Liquids Playing Misty Games’ og ’Essence’ være nok til at gi’ dem endnu mere opmærksomhed.

Som sagt, det ikke var det ikke de optimale rammer at høre bandet i, og første halvdel af koncerten var vaklende. Alligevel lykkedes det Inouwee at få fyldt teltet godt op i løbet af koncerten, og de endte med at smage af et band, der fortjener– og er klar til at rykke op ad rangstigen, og komme ud til et større publikum.

Jeg anbefaler, at man gi’r den nye ep en chance, for der kommer deres udtryk helt sikkert til sin ret. I kan se bandets nye video til nummeret ’Essence’ på deres facebook side.

Skrevet af Cristo

Foto: Mathias Thiesen/Live Live Festival

Læs også GFRocks indlæg med overordnede tanker om selve Live Live Festivalen

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleNordic Noise Festival i Pumpehuset – Vind Billetter m.m.
Next articleWeezer – Island In The Sun – 17/5-2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.