Lørdag aften var der musikalsk cajun-gryde på Radar, hvor Krump og Blunt bød ind til fest. Blandt ingredienserne i rock-gryden var blues, folk, metal og reggae i en skønsom blanding.
Krump **** (4/6)
Første band på scenen var Krump, som før koncerten var et temmelig ubeskrevet blad i min bog. Jeg havde lige nået at høre et par numre på nettet med bandet, så jeg havde et lille indtryk af blandingen af folk-rock, blues og metal, som de 5 dygtige musikere losser ud over scenen. Det startede i det afdæmpede hjørne og fra min startplads tæt på baren, var den stille start i hård konkurrence med en del snak. Men da den glimrende ‘Spill The Beans’ for alvor satte i gang, begyndte snakken at forstumme – eller også blev den bare overdøvet af et velspillende band, hvor det sjældent kunne høres at trommeslager og bassist først var trådt til i bandet to dage forinden.
Det er nu også en flok rimeligt rutinerede og dygtige musikere den cowboyhat-klædte Krump-frontmand Carsten E. Hansen har samlet – blandt andre Lasse Bak (tidligere Illdisposed, med flere), som jævnligt fik fyret metal-riffs af fra sine skiftende guitarer. Carsten E. Hansen har en god og rolig tilstedeværelse på scenen, og hans kraftfulde og stærke stemme gør at man spidser ører når numrene bliver sendt ud over scenekanten. I følge Hansen selv var alle numrene “lumre”, men sådan skal det næsten også være. I løbet af koncerten drillede Hansen konstant Lasse Bak med små kommentarer, mens der også blev skudt tilbage med blandt andet en øldåse og riffs i utide. Bestemt underholdende – ligesom Lasse Bak’s scene-exit, der kunne minde lidt om hvad Phil Anselmo gør i. Guitaren blev kastet ud blandt de forreste rækker publikum, og Bak vendte ryggen til og smuttede.
Den musikalske side af sagen var også veludført, og de tunge, bluesede numre med metalliske elementer gør sig godt live, hvor man for alvor kan mærke den energi, der er i Krump. Med den stærke vokal i front og to dygtige guitarister med vidt forskellige udtryk, har Krump også flere tangenter at spille på. Helt sikkert et band, jeg skal have lyttet mere til.
Blunt ***** (5/6)
Det 8 mand store ensemble (forsanger, 2 x guitar, 1 bass, 1 percussion, 1 keyboard, 1 saxofon og 1 trommeslager) spiller ‘Da Reggae’, som vel nærmest kan defineres som reggae fusioneret med rock, metal og lidt balkan- og sømands-inspirationer. Blunt har altid haft ry for at være et glimrende live-band, og aftenens optræden på Radar var ingen undtagelse. De ekstra musikere, der er blevet tilføjet de seneste år, giver et meget fyldigt og varieret udtryk, hvor tilføjelsen af saxofon faktisk fungerer ganske godt.
De to stiftere, forsanger Jimmie Tagesen og bassist, og ind i mellem også forsanger, Jakob ‘Jake’ Barndorff Nielsen er en særdeles dynamisk frontduo, som sender musikken afsted med liv og sjæl. Godt eksemplificeret på ‘Sailing Down The Gutter On A Bottle Of Bourbon’ fra Blunt’s seneste album, No Karaoke, hvor en tallerken med bacon deles ud til publikum, mens Jake giver den som en aarhusiansk Tom Waits med en flaske Jim Beam i hånden, eller den eksplosive ‘Underground’ hvor Jake og Jimmie samtidig springer ud blandt publikum mens de synger. Lige så eksplosiv er ‘Iron Maiden’, en form for reggae-metal medley over det ikoniske metalbands numre, og i det hele taget kunne Jimmie Tagesen lige så vel stå i front for et metalband i fremtoning og til dels også den dybe vokal.
Blunt kan dog også spille på de mere rolige elementer fra reggae, blandt andet på ‘Reggae All Day’, der duver sikkert afsted, mens også det nye nummer, der bliver luftet, ‘The Gods Are Laughing’ fik en god modtagelse blandt publikum. I det hele taget leverede Blunt sikkert og energisk og med stort overskud og god kontakt til publikum gennem hele sættet. Efter en time forlod bandet kortvarigt scenen, for at vende tilbage til stort bifald og 3 ekstranumre – først den på én gang enerverende og fængende ‘No Karaoke’, og derefter Blunt’s måske største hit, tilbage fra debut-albummet, ‘Reggae Da Nation’ – et voldsomt energisk nummer, der har nær-klassiker status, og som da også rev publikum med i musikalsk beruselse. Under hele koncerten var der nærmest en moshpit foran scenen, hvor der blev danset energisk hele vejen igennem.
Ekstranumrene afsluttedes med ‘Party At The Devil’s Place’, et fint og festligt punktum for en festlig aften i selskab med Blunt, som virker til at være i fin form. Samspillet, dynamikken og energien er i hvert fald til stede, og når man dertil lægger at Blunt’s musik egner sig ualmindeligt godt til at blive blæst ud fra en scene som Radars, så får man alt i alt en fornøjelig live-oplevelse.
Tekst og billeder: Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
