Jacob Bellens begik med sin afdæmpede solo-debut sidste års bedste danske album (af dem jeg nåede at lægge ører til). På albummet får Bellens hjælp af en række dygtige musikere, og derfor var der et spændingsmoment for aftenens koncert i om de fine sange ville fungere lige så godt kun fremført på piano og med Bellens’ vokal.
Som opvarming fik vi Maskinvåd, som åbnede ballet i en 2-mands version (Mathias W. Kjeldsen på vokal og guitar og Peter Skibsted på bas og vokal), et velvalgt opvarmningsnavn, som med deres rene, dansk-sprogede pop-rock gik rent ind hos undertegnede. Der var noget Lars H.U.G’sk over de to unge herrer ind i mellem, og på andre tidspunkter blev jeg mindet om Love Shop fra deres gode dage. Men ellers stod de nu også ganske fint på egne ben, med de 6 stærke sange med en klar og enkel lyd, som de nåede at levere – jeg var især begejstret for åbningsnummeret ‘Støjen Fra Byen’, det nye nummer, ‘Det Går Ned’ og afslutteren ‘Uden Tøj På’.
Det var også en fornøjelse at høre et band med et godt greb om de danske tekster. Begræsningen lå umiddelbart i det enkle set-up, men med det korte sæt, nåede monotonien ikke rigtig at sætte ind. Maskinvåd udgav sidste år debuten Giftige Slanger og spiller igen i Aarhus til Spot Festival d.3/5, med fuldt orkester. Det får en anbefaling med herfra, til dem, der skal på Spot.
I laboratoriet med Bellens
Jacob Bellens havde til gengæld ikke fuldt orkester med – han gik ganske alene på scenen og satte sig ved sit piano, med siden til salen. Han åbnede med den stærke ‘Comedy Club’ fra sidste års glimrende solodebut, The Daisy Age. I den rene piano/vokal version savnede jeg dog lidt af det punch, de mange dygtige musikere, der er med på studieversionen, er med til at give sangen. Det kom også til at gøre sig gældende for flere af de andre sange. ‘Advise You To Remember’ blev også sendt afsted straks efter, med Bellens som en skæv (på den gode måde) og let kejtet underholder mellem numrene.
Den sidevendte placering bag pianoet kostede noget af kontakten med publikum, hvilket var ærgerligt, når nu Bellens er en både morsom og hyggelig entertainer. Han italesatte også selv den lidt anderledes opsætning: “jeg kan ikke helt lade være med at tænke på pejs og pibe. My Danish Collection”.
Næste nummer vi fik var et relativt gammelt, og endnu ikke indspillet nummer, ‘Book of Rhymes’, hvorefter Bellens begyndte at kigge nysgerrigt på det siddende publikum, mens han fortalte at han var i gang med at indspille det næste nummer, ‘Someone You Love’ med en “strygerkatastrofe”. Så det var med at nyde den enkle version med kun piano og Bellens’ vokal, der som vanligt vibrerede og levede, på én gang skrøbelig og stærk.
Endnu et nummer, som ikke stammer fra The Daisy Age fik vi med ‘Northern Lights’ fra Here Today Sessions. Heromkring tabte jeg kort opmærksomheden og drev lidt væk i tankerne, men blev hevet tilbage af Bellens’ selvironiske distance, der ledte op til en fin udgave af ‘Only For The Lonely’, der fungerede godt med det enkle klaverakkompagnement. På den efter følgende ‘Do You Have Anything Harder’ var det også som om der blev skruet op for en knap i Bellens’ bælg, for her trådte vokalen for alvor i karakter og stod skarpt mod det dæmpede scenelys. Glimrende og et højdepunkt i koncerten.
I indledningen til den efterfølgende ‘Eight Arms To Hold You’ bemærkede Bellens at sangen er skrevet til guitar, og at den derfor “stadig er lidt i laboratoriet” i pianoversionen. Det var også lidt den fornemmelse man fik af nummeret, som for mig fungerer bedre på albummet med den større instrumentering. Herefter var der vals på programmet, inden ‘Young Again’, som er indspillet med Kasper Bjørke, blev leveret i en enkel version, hvor især omkvædet løftede sig mod Radars mørke tag. Afslutningsvis fik vi ‘Heart of Africa’, som også på The Daisy Age er nedbarberet, i en vokalt stærk version, men hvor pianoet ikke var helt stillet ind på nummeret – igen tog jeg mig i at ønske mig en instrumentering tættere på albumindspilningen.
Et ekstranummer blev Bellens klappet tilbage på scenen til, og her fik vi ‘Champion Sounds’, hvor publikum også fik fløjtet med. Alt i alt en fin aften, som dog for mig var præget af set-uppet med kun piano og vokal, og det at Bellens sad med siden til. For mig kostede det lidt af den fornemmelse af intensitet, jeg tidligere har oplevet til koncert med Bellens i Murder-konstellationen, ligesom jeg på flere numre savnede den nuancerede instrumentering fra albummet. Nuvel, man kan ikke få det hele altid, og det var alt i alt en både fin og hyggelig aften i selskab med Maskinvåd og den skævt charmerende Bellens, med højdepunkt i ‘Only For The Lonely’ og ‘Do You Have Anything Harder’. Det giver 4 klare stjerner herfra.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
