Et næsten udsolgt Amager Bio, slog torsdag dørene op for en tre trins rock-raket. 19.50 indtog danske Fuzz Manta scenen, og startede det der skulle udvikle sig til en brag af en aften. Fuzz Manta lagde sikkert fra land, og sikrede en god bund med deres semi-psykedeliske stonerrock, til næste band på plakaten, svenske Free Fall.
Free Fall leverede et kort, men energiske sæt, der bragte publikum tilbage til 70’erne, og ikke mindst 80’erne, og fik tændt godt og grundig op, i et mere og mere tætpakket Amager Bio. Især nummeret “Midnight Vulture” stak ud, og det på trods af en meget anonym, ja faktisk kedelig, start. Den gik fra et absolut nul og udviklede sig til et studie i overskud, legesyge og ikke mindst kontrolleret larm. Alt i alt en værdig opvarmning, der bød på en medlevende forsanger, spyt på scenen, læderjakke, overskæg og puddelhår. Free Fall formåede at få publikum op i gear med enkle midler, og lidt svensk charme. Som min medsammensvorne udtalte umiddelbart efter sidste nummer; “Det engelske er så svensk, det er jo 100% Roxette…”, og det havde han fuldstændig ret i.
Yes, så var man mere end klar til aftenens hovedret, Graveyard. Jeg har oplevet Graveyard en enkel gang før, da de besøgte Roskilde Festival i 2011. Det var dog en søndag eftermiddag, hvor en uges festival havde sat sine tydelige spor, så jeg så meget frem til hvad de 4 langhårede svenskere kunne byde på.
Lad mig sige det kort, jeg blev ikke skuffet, og det tvivler jeg på at der var andre i Amager Bio der blev. Det skulle da lige være gutten, der var så påvirket, at han valgte at lave et dramatisk dobbelt face-down-fall umiddelbart før Graveyard gik på, og højst sandsynligt gik glip af koncerten… Nå, tilbage til det, det hele drejer sig om. Fra første anslag var stilen lagt, og den blev skam bare bedre og bedre, som koncerten skred frem. Lyden var god, og Amager Bio havde generelt stablet et super arrangement på benene. Graveyard lagde hårdt ud med “An Industry Of Murder”, “Hisingen Blues”, “Seven Seven” og ikke mindst det helt sublime nummer “Slow Motion Countdown”. Et kick-ass firkløver at åbne med, og det virkede da også efter hensigten, Amager Bio rockede, og var 100% med.
Bandet fortsatte ufortrødent, og især trommeslager Axel Sjöberg, viste sig som en meget vigtig brik bandets live performance. Det kan sagtens ske at tempoet ikke altid lige var i skabet, men hvad gør det, når manden producerer så meget energi, og giver trommerne så mange tæsk, at man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet, og ellers bare lade sig rive med. Helt klart bandets anden frontmand.
For man skal absolut ikke glemme forsanger, og 1. frontmand, Joakim Nilsson, som styrede slaget med hård hånd, og slog nogle af de gentagne lange pauser mellem sangene ihjel, med lidt snak. Lige netop pauserne mellem sangene, som opstod når bandet skiftede guitar og stemte, var lidt for lange, det tog energi ud af koncerten, og gjorde at publikum snakkede mere og mere. Og snakken blev et problem. Især i de mere stille sange, var det tydeligt at der var mere fokus på at fortælle historier end at lytte til musikken. Til gengæld holdte de deres smartphones i lommen,
Efter den gedigne åbnings-firer, fortsatte bandet i samme spor, og leverede resten af koncerten i overlegen stil. Sange som “Uncomfortably Numb”, “Granny & Davies”, det fantastiske “Hard Times Lovin'” og sidste nummer, “Goliath” sparkede godt og grundigt røv, og efterlod publikum forpustede, efter en times stener-rock i verdensklasse. Men folk ville have mere, og efter en kort pause var Graveyard tilbage på scenen. Ekstranumrene bestod af “The Siren”, “Endless Night” og “Evil Ways”, og især “Endless Night” blev sparket langt ud over scene kanten, og gik til slut direkte over i “Evil Ways”, hvor de resterende rester af energi blev brændt af, både fra bandets side, men så sandelig også fra publikums. Der blev stage-divet, slam-dancet og smidt horn på livet løs, en værdig afslutning på 1 time og 20 minutters rock-tæsk.
Graveyards opvisning, var et lysende bevis på, at musik, og især rock, skal høres live! Jeg takker for en fantastisk aften på kirkegården, og selvom publikum var i snakke-humør samt de gentagne pauser, så trækker det ikke voldsomt ned, da der var klart flere plusser end minusser. Alene lyden trækker gevaldigt op. Derfor kvitterer jeg med 5 stjerner, og ser frem til at Graveyard igen svinger forbi kongeriget.
Fotos: Thomas Bjerregaard Bonde
Sætliste.
1. An Industry Of Murder
2. Hisingen Blues
3. Seven Seven
4. Slow Motion Countdown
5. Ain’t Fit To Live Here
6. Bying Truth (Trück og förlåt)
7. Uncomfortably Numb
8. As The Years Pass By, The Hours Bend
9. Granny & Davies
10. Hard Times Lovin’
11. Thin Line
12. Goliath
Ekstra:
13. The Siren
14. Endless Night
15. Evil Ways
Anmeldt af Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
Det var en vild oplevelse igen igen..igen. Det er nu tredie gang jeg har hørt dem live og jeg er aldrig blevet skuffet. Af en eller anden grund så er lyden altid i top! Der er altid en fed vibe fra bandet som er en blanding af afslappehed og koncentration for at gøre aftenen til en god en af slagsen for publikum.
Dog kunne det mærkes en smule at den kære Rikard Edlund (bass-guitar) ikke var på scenen, men jeg siger kun en smule fordi erstatningen var en meget kyndig musiker.
Jeg kunne ikke fornemme den snakken du nævner hr. Bonde. Men hvad jeg kunne høre var folk der skrålede med på “Thin line”. Jeg stod midtfor 4-6 række så måske stod du et andet sted. Til gengæld så var der en del smartphones imellem de lange pauser.
Hvad angår de lang pauser så kan jeg godt se at de måske tog pusten ud af tempoet. Det gjorde dog også at der ikke blev moshet helt så meget som feks. på Roskilge. (ikke at jeg ikke kan sætte pris på en god gang mosh-pit), men lige til Graveyard så er der intet bedre end at holde sin bedste kammerat om skulderen og headbange og bare nyde lyden.
Jeg havde en fantastisk aften!
Og tak fordi i har lagt en anmeldelse ud så hurtigt!
Totalt enig med Bobo, graveyard er ikke mosh pit musik!
Koncerten var god, men jeg stod tilbage med en følelse af, at de godt kunne have givet sig mere./havde mere i sig? Desuden var lyden den første del af koncerten alt alt for lav, det kan måske være derfor snakken har været et problem?
Men en udemærket oplevelse. Med mega sindssyge sikkerheds vagter!!!!
Mange tak for respons, det er jo dejligt når folk gider læse, og oven i købet, kommentere en anmeldelse. Ang. mosh-pit, så hentydede jeg som kke til en decideret mosh-pit, men mere at der var godt gang i sagerne på de forreste rækker midt for scenen. For nej, Graveyard er ikke det optimale mosh-pit musik. Ang. lyd og snak, så stod jeg yderst til venstre for scenen, med en lille bar 2-3 meter bag mig, så det kan jo godt have været derfor der var snak, det tænkte jeg så først over nu 🙂 Men lyden var fint høj hvor jeg stod, men det er jo smag og behag, uanset hvad, så var den trods alt ikke dårlig, og det er jo om noget det vigtigste.