Home Seneste December 2019 - Nyheder GFR julekalender 2019 – 8. december // Roskilde 02

GFR julekalender 2019 – 8. december // Roskilde 02

982
0

Så blev det dælme december. Og ingen december uden en julekalender, sådan er det. Vi disker op med 25 små historier, fra festivalen der er grunden til, at denne lille musik-butik er i verden i dag, nemlig Roskilde Festival.

Siden 1995 har Thomas fra GFR nemlig betrådt markerne lidt uden for Roskilde, og i år ramte 25 år i træk. Så i dagene frem til jul, vil der hver dag, blive åbent for en låge, startende den 1.december med det første år, 1995. Det lille tilbageblik vil omhandle den største oplevelse det pågældende år, hvilket kan være alt mellem himmel og jord, men dog mest musik.

8. december – 2002

Et underligt år.

Et år der ikke rigtig bød på de store musikalske oplevelser, måske det tyndeste program siden 95.  Lejrmæssigt var der opbrud, så jeg endte i en lejr med en studiekammerat og hans makkere på det nye område af West.

Programmet bød på navne som Travis, The White Stripes, Chemical Brothers, Slayer og Garbage. Da jeg dallede en del rundt selv, og på må og få, var der ikke rigtig lagt en plan for musikken, men fik da hørt Garbage, Chemical Brothers, Travis, Starsailor, The Raveonettes, Primal Scream, Red Hot Chili Peppers og en del flere jeg ikke lige kan erindre. Se plakaten HER. Garbage står frem, nok mest grundet en lettere bizar koncertoplevelse. Forsangerinde Shirley Manson var mildest talt, meget fuld, og i et mægtigt humør og lukkede en del lort ud, hvilket rent faktisk reddede koncerten – så var den da lidt underholdende og mindeværdig.

Ellers var det som sagt et år i limbo, hvor musikken var so-so og vejret ditto. Den største oplevelse var mine solo ture rundt på festivalen, en syret og speciel oplevelse, hvor jeg for alvor opdagede hvor stor en festival Roskilde er. Det var første gang jeg havde prøvet det, og også den eneste.

 

Previous articleGFR julekalender 2019 – 7. december // Roskilde 01
Next articleGFR julekalender 2019 – 9. december // Roskilde 03

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.