Home Seneste December 2019 - Nyheder GFR julekalender 2019 – 13. december // Roskilde 07

GFR julekalender 2019 – 13. december // Roskilde 07

1435
0

Så blev det dælme december. Og ingen december uden en julekalender, sådan er det. Vi disker op med 25 små historier, fra festivalen der er grunden til, at denne lille musik-butik er i verden i dag, nemlig Roskilde Festival.

Siden 1995 har Thomas fra GFR nemlig betrådt markerne lidt uden for Roskilde, og i år ramte 25 år i træk. Så i dagene frem til jul, vil der hver dag, blive åbent for en låge, startende den 1.december med det første år, 1995. Det lille tilbageblik vil omhandle den største oplevelse det pågældende år, hvilket kan være alt mellem himmel og jord, men dog mest musik.

13. december – 2007

Det vådeste år – nogensinde

Ja, 2007 står så sandelig i regnens og mudderet tegn. Inklusiv opvarmningadagene faldt der næsten 100mm regn, det er alligevel en pæn slat.

Rutine og en lille smule held gjorde, at Camp Gnu lå helt sublimt på West, og havde måske det eneste tørre stykke vej at boltre sig på, hvilket affødte jubel, hver gang en person kom forbi. Vi lå højt, og havde, helt utroligt, ingen vand i campen.

Til gengæld var der VM i svenskerhuller, som den gode Kodi fik æren af at falde i, på vej tilbage til campen, umiddelbart efter han var røget i et gigant hul foran Orange Scene. Dette resulterede i en tvær Kodi og et ben-bad i et par Slots Classic, så bliver det ikke mere Roskilde.

Musikmæssigt var den helt store oplevelse Nephew. Beastie Boys var også klasse, anmelderne var ikke glade, men det var jeg. Til gengæld var koncerten med Red Hot Chili Peppers helt horribel, og jeg måtte kapitulere efter 20 minutter – de har generelt aldrig rigtig ramt dagen på Roskilde. Volbeat gjorde deres ypperste for at sparke festivalen igang, med deres åbningskoncert i silende regn på Orange. Queens of the Stone Age, Arctic Monkeys, The Flaming Lips, Muse og The Klaxons gjorde en fin figur. Og så spillede Basement Jaxx for gud ved hvilken gang, men det var en fest. Where’s your head at!? Se årets plakat HER.

Det musikalske højdepunkt var med længder Nephews magtdemonstration på Orange Scene, som peakede da L.O.C. joinede bandet på “Hospital”. Var publikum ikke med inden, så var de i den grad efter. Sjældent at et dansk band fylder Orange Scene musikalsk og også rent publikumsmæssigt.

Årets oplevelser: Camp, regn! og Nephew – 07.07.07

 

Previous articleRepeat #39
Next articleTrader: Trader EP ★★★★☆☆

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.