Home Koncerter GFR Fokus: Koncerter i Aarhus, Uge 48

GFR Fokus: Koncerter i Aarhus, Uge 48

2736
0

Så er det igen blevet tid til at kigge spillestedernes hjemmesider og diverse pressemeddelelser igennem og her har vi fundet en god håndfuld anbefalelsesværdige koncerter i Aarhus i denne uge. 

Onsdag d.27/11:

Headquarters får besøg af neo-psykedelisk shoegazende Tales of Murder and Dust. Jeg oplevede selv bandet på Aarhus Psych Fest i oktober, hvor de leverede en velspillet koncert, og det kan absolut anbefales at troppe op og dykke ned i bandets oftest indadvendte, men alligevel medrivende, version af psykedelisk shoegaze. Bandet udgav i foråret EP’en Skeleton Flowers, som du også bør tjekke ud.

Koncertstart kl. 21, Entré: 30 kr. 

Train er der fint besøg fra skotske Primal ScreamScreamadelica fra 1991 står stadig som en milepæl i rocken, og selv om seneste album, More Light, ikke har fået lige så meget opmærksomhed, er det blevet taget pænt imod. Skotterne er ikke blege for at blande rock og blues med elektroniske elementer og det er et band, der stadig virker fyldt med virketrang og ideer efter 30 år på musikscenen.

Døre kl. 19, koncertstart kl. 20, Entré: 375 kr. + gebyr 

Torsdag d.28/11:

Også torsdag er der en lækkerbisken på programmet i Aarhus. Her kigger indie-folk-rockerne i Frightened Rabbit nemlig forbi Radar. Skotterne har gennem de seneste år vist sig som en holdbar tilføjelse til indie-rock scenen. Sammenligninger til blandt andre Mumford and Sons og Arcade Fire borger for kvalitet, og skotterne leverede efter sigende også stærkt på dette års udgave af Northside. Nu er chancen der så for at opleve dem i mere intime rammer. Radar melder om få billetter, så det er med at være vaks ved havelågen.

Døre kl. 20, koncertstart kl. 21, Entré: 150 kr. 

Lørdag d.30/11:

Voxhall er der retro-rock i unge klæder når Go Go Berlin rammer scenen. De lokale rock-helte har genereret en massiv hype omkring sig og spillet et væld af live-koncerter i år, ligesom det er blevet til udgivelsen af debut-albummet New Gold. Hvis du er til hyper-energiske live-performances og rock, der lyder som om den er udført illegalt fra 70’erne, så er det altså på Voxhall, det sker. Vi oplevede bandet på Pavilion Junior i år, og selv vi efterlyste nye idéer i musikken, så er bandets energi ikke til at tage fejl af.  Efter koncerten er der Go Go Berlin afterparty på Backstage.

Døre kl. 20, koncertstart kl. 21, Entré: 130 kr. 

Radar er der Lyd + Litteraturfestival, og her kan du blandt andre opleve De Efterladte. Her er Peter H. Olesen fra den hedengangne bitter-melankolske brødreduo Olesen-Olesen gået sammen med Michael Lund om at lave poetisk rockmusik. Deres album fra september, Alvorsord og etagevask, har vi desværre ikke rigtig fået lyttet til på redaktionen, men det er blevet taget rigtig godt imod andre steder. Ud over De Efterladte træder Mouritz og Hørslev, Eggs Laid By Tigers og Skammens Vogn også op denne aften.

Døre kl. 19, koncertstart kl. 20, Entré: 100 kr. 

Vil du hellere have en spand blandet metal smidt i hovedet, så er det på Studenterhuset, det sker. Her kommer MTV Headbangers Ball touren nemlig forbi. Tre tunge bands er på plakaten. Black metallerne fra Solbrud har imponeret med deres atmosfæriske udladninger, By The Patient tamper dig med dødsmetal, og sidst, men ikke mindst, er Helhorse også klar til at uddele gedigne metal-prygl, som min kollega Kodi oplevede det på Beta i lørdags. Jeg har selv haft fornøjelsen af at opleve både Solbrud og Helhorse live i år, og begge dele kan stærkt anbefales. Derudover er Helhorse’s seneste album, Oh Death, et godt bud på årets danske metal-album.

Døre kl. 21, Entré: medlemmer/ikke medlemmer; 60/80 kr i forsalg, 80/100 kr i døren

Alt i alt er der lidt for enhver smag i denne uge i Aarhus, så ud og vift med ørerne til noget rock!

Af Judas

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleFlod: Kurs **** (4/6)
Next articleBand Of Skulls – Asleep At The Wheel – 27/11 – 2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.