På mandag udsender Christian Bonde sit soloalbum Feeding Wolves, vi har fået en længere snak med ham om albummet, dets opståen og indhold, solo kontra band (Whores & Thieves) oplevelsen og en del andet.
Vores egen Bonde, Thomas, anmeldte i sidste uge Christian Bonde’s solo-debut Feeding Wolves til hele 5 stjerner, hvor han blandt andet skrev:
“Jeg har kun fremhævet 4 sange, men som nævnt tidligere er samtlige 12 sange af høj kvalitet, som tilsammen udgør en lille upoleret perle med stor holdbarhed, da jeg efter et utal af gennemlytninger, på relativ kort tid, endnu ikke blevet træt af Feeding Wolves. Det eneste jeg reelt er træt af, er at der kun er 12 sange på albummet…”. Resten kan læses HER
Disse 12 numre er blandt andet opstået under natteroderi med rødvin og vestjysk mørke som katalysator for sangskrivningen…
Rødvin og sene nattetimer, hvordan har den cocktail virket for dig under tilblivelsen af pladen?
Jeg synes, at det har fungeret ganske fint, men det vil jeg et eller andet sted lade være op til lytteren at vurdere ud fra resultatet. Jeg synes generelt, at det at skrive musik fungerer bedst om natten og med et glas i hånden, men det er jo min tilgang.
Titlen på albummet er Feeding Wolves, hvad er det for nogle ulve der skal eller bliver fodret?
Ulvene er vel skeletter i skabet, de indre kampe man har, og de tanker man går og roder med. Mest i form af gammel bagage og selvfølgelig også aktuelle tanker, som for mig bliver en del af natteroderiet. Jeg lægger nogle gange maddingen ud til de skeletter, jeg forsøger at komme af med, lidt for at lokke bæsterne frem og tage dem ved hornene. På pladen har jeg vel groft sagt lokket 11-12 stykker ud af mørket og fanget dem på bånd, når de var der. Så kan de fortsætte for sig selv derfra.
Albummets små og korte numre virker, af mangel på bedre ord, lidt skitseprægede, som små spontane idéer, der ikke er blevet fedet særligt meget op efterfølgende – er det et bevidst udtryk/følelse du er gået efter?
Bestemt, i og med at det er det, jeg har gjort – eller ikke gjort… Selvom jeg ikke selv umiddelbart vil kalde dem skitseprægede. Min dagsorden har lidt været ikke at gentage ting i det uendelige for at folk skal kunne huske mit omkvæd. Når tingene er sagt og stemningen sat, er der ingen grund til at gentage, synes jeg, med mindre der selvfølgelig er en dybere mening med det i den sidste ende.
Det må ikke blive gentagelse for gentagelsens skyld, og fordi det er normen i dag. Det er vel også et eller andet sted min alternative metode til at prøve at anskue musik og opbygningen deraf på en lidt anden måde.
Synes mange 60’er og 70’er bands havde fat i den lange ende, når det kommer til dét og jeg bliver selv ofte lidt træt af uendelige gentagelser, med mindre der virkelig er en ide med det. Musik skal flytte noget, og det må nogle gange gerne være et bombardement af indtryk, så det ikke bliver kedeligt. Selvom det modsatte, i sit rigtige element, kan være lige så befriende.
Tekster er ofte i den dystre ende, en del kredser om kærlighed i forskellige udgaver og tonen veksler mellem tab og lidt håb pladen igennem. Er der tale om tænkte eksempler og mere almengyldige temaer/følelser eller er det personlige erfaringer og emotioner der ligger bag?
Kort sagt, så er intet almengyldigt og der er ingen tænkte eksempler. Alle sangene har en eller anden form for realisme og et udgangspunkt i virkeligheden. Min virkelighed. Hvis det var under de først nævnte betingelser, så synes jeg slet ikke, at man kan skabe musik og tekst, det ville være uærligt og utroværdigt. Det er sandheden, min sandhed, beskidt, pæn, og så troværdig og utroværdig som den nu engang kan være. Dermed ikke sagt, at det ikke nogle gange er stukket lidt af og blevet lidt ”larger than life”, men som udgangspunkt er det sandheden med få modifikationer.
For mig er det tekstmæssigt ikke et spørgsmål om at udlevere hverken mig selv eller andre. Det skal være tilpas åbent til at lytteren ved, hvad der tales om. Og tilpas lukket til, at jeg ikke udleverer ALT og er en åben bog.
Jeg er helt klart en tænker, en overtænker, og bestemt ofte også mere end hvad godt er. Jeg kan hænge fast i små situationer i hverdagen og/eller følelser der er 1, 10, 15 og 20 år gamle. De er brændt fast i sjælen og på nethinden, og et eller andet sted bliver sangene nok det endelig hvilested, så jeg kan få ryddet lidt op i mit system.
Har du leget med tanken om et soloalbum i lang tid, og har numrene på Feeding Wolves altid været tænkt som soloting, eller er der sange imellem der ikke passede ind i en bandsammenhæng med Whores & Thieves?
Jeg har faktisk aldrig leget med tanken om at smide en plade ud, før Morten (Trechoma) en dag hørte noget af det lidt tilfældigt. For mig har det været min personlige ventil, min frihed, og deri også et eller andet sted en form for personlig terapi gennem processkrivning. Sangene har aldrig været tænkt som Whores & Thieves, det har været min lille nat-ting, noget jeg har været nødt til at gøre… for mig selv.
Dog er der faktisk blevet hevet et enkelt nummer af pladen, fordi den endte som et Whores and Thieves nummer i stedet. Men det er absolut en undtagelse. Den havde bare noget andet, der passede bedre ind hos Whores & Thieves, og så blev det sådan.
Nu vi er ved det, hvordan har bandet det med at forsangeren lige går lidt solo?
De har ikke talt til mig siden de fik nyheden, men de har nu aldrig talt ret meget til mig alligevel så det er ok…
Nej, det har ikke været et problem overhovedet, hvis det er det du tænker. Vi har jo spillet rigtigt meget rundt omkring i landet med Whores & Thieves i løbet af 2013. Efteråret/vinteren ’14 har været mere rolig, og vi har holdt vel ca. 3-4 sangskrivnings- og indspilnings-sessions siden sommeren ’13 for at få en ny plade klar. Så der har heldigvis været lidt tid til også at få lukket mine egen løse ender. Så jeg tror nu, de synes, det er meget sjovt, at jeg smider noget på gaden, de bakker da op om det i hvert fald.
Du har været herre i eget hus på denne plade, hvilke fordele og ulemper har du oplevet ved det?
Der er mange….Fordelene er vel kort sagt, at få ryddet op sådan rent personligt, forhåbentligt blive et bedre menneske, eller i hvert fald klogere på sig selv, og ikke mindst generelt gladere af at synge. Men det er jo ikke nødvendigvis betinget af et soloprojekt.
Ulemperne har hovedsageligt været usikkerheden. Lige fra om det her projekt nu også overhovedet skulle videre ud end til min egen ”båndmaskine” og til, når beslutningen er taget:
”Hvordan får jeg nu det her smidt ud i virkeligheden, og synes folk, det er noget lort?”.
Det gør jo straks mere ”ondt”, hvis man har været ærlig og personlig og så får en lussing. Derfor føles det vel også mere som en personlig lussing, hvis/når den kommer. Man har ikke andre end sig selv at give skylden. Jeg ville ønske jeg kunne sige, det rører mig ikke en s… hvad andre synes, men det ville være en sandhed med modifikationer.
Det er desuden sjovere at drikke rødvin med drengene, end det er at gøre det selv, hvilket vel også er en ulempe i den her sammenhæng. Men i det store perspektiv, er det jo underordnet med usikkerheden, hvis jeg skal vende tilbage til min indledning.
Den 29/3 holder du releasekoncert på Huset i Esbjerg med Sebastian Wolff, John V. Laursen og Rasmus Madsen som backing band. Hvordan er det kommet i stand og hvad kan publikum forvente af Christian Bonde solo “nu med band” setuppet?
Det skal lige siges, at der er kommet yderligere en mand med i bandet siden pressemeddelelsen røg ud i sidste uge, Kristian Gadegaard Pedersen, der kommer til at varetage tønderne og percussion. Hvordan det er kommet i stand… Jeg spurgte dem og de sagde heldigvis ja… Og det skal dertil siges, at jeg da i den grad føler mig privilegeret af at komme til at spille med sådan en flok inspirerende mennesker og musikere. Jeg kender dem i forvejen mere eller mindre godt personligt og ved overordnet, hvad de står for, så jeg glæder mig vildt meget til at se, hvor det stikker af hen og spille sammen med dem.
I forhold til hvad man kan forvente på aftenen, så bliver det noget nyt. Og også nyt i forhold til de allerede, for lytteren, nye numre på pladen. Min tanke har lidt været, at stykke en flok musikere sammen, der på en eller anden måde kunne tilføje en ekstra og anden dimension til musikken. De kommer på aftenen til at blive en form for medkomponister, hvor man kan sige, at der kun vil blive taget udgangspunkt i melodier og tekst, og så ser vi, hvad der sker derfra, og hvad hver enkelt byder ind med.
Vi skal spille sammen for første gang på torsdag, så hvad der kan forventes, ved jeg faktisk ikke selv endnu, men jeg tror det bliver spændende og godt. En ting er sikkert, at det bliver en alternativ tilgang til pladen, med instrumentering, der blandt andet tæller klaver, dobro og cello.
Og slutteligt, jeg har fået sangen “Echo” fra pladen på hjernen, hvad skal jeg stille op?!
Kom forbi Esbjerg på lørdag, så skal jeg nok få ødelagt det.
Denne opfordring giver jeg hermed videre, kig forbi Huset i Esbjerg på lørdag d. 29/3, hvor Christian Bonde, med ovennævnte backing band, holder release-koncert for Feeding Wolves.
Af Ken Damgaard Thomsen
Feeding Wolves udkommer mandag d. 31/3 via Trechoma Records, besøg Christian Bonde på Facebook
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
