Den kommende weekend, plus det løse, afholdes Heavy Days In Doomtown for tredje gang i Ungdomshuset, med en lille afstikker på Loppen. Her er et kig på hvad den doom- og psykedelisk rockende festival kan byde på fredag, torsdag finder du HER. Lørdagsprogrammet kan findes HER og søndag HER
Heavy Days In Doomtown løber over hele 4 dage, og der er nok af kunstnere og bands at dykke ned i, nogle velkendte og andre af mere ukendt karakter. Enkelte navne i det spændende program føler jeg mig godt inde i, hvorimod en stor del af navnene er komplet ukendte for mig. med nysgerrige ører har jeg kastet mig ud i ukendte musikalske farvande, men tiden har ikke været til at dykke alt for dybt ned i det mangfoldige hav af doom og psykedeliske toner. Derfor er fremgangsmåden i denne lille oversigt ganske enkelt, de for mig velkendte navne skriver jeg lidt mere om end de ukendte. Beskrivelsen af de (for mig) ukendte navne grunder i første indtryk udfra et tilfældigt valgt nummer med pågældende band. Så med forbehold for at mine første indtryk er helt skæve, lad os se hvad der sker i Doomtown!
Fredag er vi klar til første dag i Ungdomshuset, hvor følgende er på plakaten på de 2 scener Main Stage og Dødsmaskinen:
Oranssi Pazuzu (FI), Kl. 17.00, Main Stage
Finske Oranssi Pazuzu, Oranssi betyder orange og Pazuzu er åbenbart en gammel babylonsk dæmon, kendte jeg lidt i forvejen pga. et tip fra en ven. Bandet har en ganske unik lyd, hvor de blander elementer af doom, black metal, industrial, støj rock og andet der knitre og gnistre. Vokalen holder sig mestendels i brølende/skrigende black territorium, imens musikken flakker frem og tilbage mellem de forskellige genrer og lyse og mørke toner. Giv bandets seneste album Valonielu et lyt her, det er en ret speciel oplevelse, men en der fanger og suger én ind i det på papiret rodede univers – som lytteoplevelse giver det til gengæld fin og sammenhængende mening.
Vidunder (S), kl. 18.00, Dødsmaskinen
Vi rykker et skridt nærmere vores egne grænser, denne gang den mere psykedeliske del hos vores svenske naboer. Måske nærmere den psykedeliske svenske garage, i hvert fald er det der DETTE nummer tager mig hen. Bandets medrivende og sejt vuggende lyd ligger sig i slipstrømmen af svenske retrobands som Graveyard, Witchcraft og Troublede Horse, måske ikke så underligt da guitarist Joh Hoyles åbenbart har været medlem af de 2 sidstnævnte bands. Det er måske ikke lige retro rockende nytænkning, eller væsentlige tilføjelser til genren, Vidunder disker op med, dømt udfra nummeret “Into Her Grave”, men det rocker sgu solidt derudaf, og klinger ganske autentisk.
Dread Sovereign (IR), kl. 19.00, Main Stage
Damn irish…. Og så endda “okkult døds-doom”! Forsanger/bassist Nemtheanga leder os med snerrende vokal igennem den over 9 minutter lange “We Wield The Spear of Longinus”, musikken er i første omgang egentlig ikke specielt mørk, det er bare forbandet tungt på den slæbende måde. Nemtheanga’s vokal har et eller andet dragende 70er beton-rock episk over sig når han rigtig giver den gas, som giver en velfungerende kontrast til den tempofattige, men yderst effektive doom. Der er næsten lidt Led Zeppelin i stærkt nedsat tempo over det storladne nummer. Hey, det kan jeg sgu rigtig godt lide det her!
Leechfeast (SL), kl. 20.00, Dødsmaskinen
Hæslige forpinte skrig og forvrænget støj indleder “Auto-Vampirism”, inden den blytunge stener doom rulles ud imens forskrigeren udspyr:
feet full of lead,
liquified knees,
exaggerated fears,
overthinking unimportant shit,
selfparasitism to the fullest
cycle of stress
Must be the stress talking, men ubehageligt behageligt bekendtskab, bandet ser ikke ud til at have udgivet andet end en split 7″ og et kassettebånd fra 2010. Så det er måske sådan lidt hemmelig hipster-doom? Dog bestemt ikke tosset, især bandets kollektive raserianfald i sidste halvdel af nummeret er ret overrumplende.
Absymal Grief (IT), kl. 21.00, Main Stage
“The Gaze of The Owl” hedder nummeret fra italienerne som jeg har kastet mig ud i. Den stenede og tålmodige grundrytme giver egentlig også en følelsen af at blive nedstirret af en ugle en mørk nat i skoven. Lad så være med at glo! På den anden side er halvmånens skær i uglens øjne noget af det eneste lys i den buldermørke italienske skov, hvor Abysmal Grief lusker kutteklædte rundt imens nogle spøgelsesagtige klange fra kor, nogle klokker og måske noget orgel (?) blander sig med bandets dundrende rytmer.
Noctum (S), kl. 22.00, Dødsmaskinen
Ude i skoven (der nu åbenbart er blevet svensk?) finder vi “Temple of the Living Dead”, hvor Noctum huserer. Tonerne der fylder templet er i den typisk retro-chicke ende, hvor Zeppelin, Sabbath og andre koryfæer er smidt i en blender, her tilsat lidt regulær old school heavy metal tendenser i melodiens drive, og så er det ellers ud over stepperne. Lidt progressive temposkift finder de også plads til i løbet af de 5 minutter nummeret varer, alt i alt slet ikke tosset heller. Er der mon overhovedet nogle dårlige bands i Doomtown?
Loss (US), kl. 23.00, Main Stage
Så skal vi kraftedeme sluges og helt ned i the belly of the beast igen. “Open Veins To A Curtain Closed” er titlen på de 10 håbløse minutter med Loss jeg har lagt ører og sjæl til. Håbløshed som i “man føler sig uden håb og fortabt” i det knugende mørke amerikanerne indledningsvis fremmaner. Et meget afdæmpet stykke fra cirka 2 minutter inde i sangen og nogle minutter frem indgyder ikke meget håb. Musikken fremstår sørgmodig og fuld af tab og længsel, tungt er det ikke, bare trist. Intensiteten stiger igen, vokalen veksler mellem sagte hvisken og halv-kvalte brøl… alt håb er tilsyneladende ude – jeg lader mig suge ind i det sorte ingenting.
Glitter Wizard, kl. 00.00, Dødsmaskinen
Glitter Wizard? Hah, gaaaay! Nå nå, okay…. ahem! “Worship The Devil” siger de glitterklædte troldmænd, fra albummet Hunting Gatherers, hvis cover leger lidt med vores fortid som jægere og samlere. Jægerne/samlerne er mænd i dyreskin/pels dragter, deres potentielle ofre to letpåklædte fortids-babes der står og poserer i en lysning i skoven. Hva? Nå, musikken, ja! Vi er igen i retro-rock land, her af den lidt mere psykedeliske slags med fløjte og synth/keys kastet ind i blandingen. Jeg ved sgu ikke, dømt udfra dette ene nummer, så er det nok dem jeg synes mindst om indtil videre. Ikke at man kan udsætte noget på det de rent faktisk leverer på “Worship The Devil”, det er bare ikke rigtig mig.
http://youtu.be/drbGNEqZlbI
“Dwellers In Twillight”, kl. 01.00, Main Stage
Fredagens sidste koncert er nok lidt af en lækkerbisken for feinschmeckere, når medlemmer af Aldebaran og Shadow of the Torturer spiller hele Aldebaran’s debutalbum Dwellers In Twillight fra 2007. Jeg indrømmer gerne, jeg aner ikke hvad det er for noget, men begivenheden præsenteres som en one time only big kind of deal. Nummeret tilfældighederne valgte for mig var “Sightless and Silent into Blackened Gulphs”…. der varer næsten 20 minutter. Så jeg kunne både nå en smøg, en kop kaffe og en tur på toilettet inden den rumlede ud. Ok, man kunne også bare læne sig tilbage, åbne munden lidt og sidde og synke ind i sig selv imens sangen folder sig ud, for jeg behøver vel næsten ikke nævne, at vi har med en stenet sag at gøre? Let sumpet stoner-doom, der selvfølgeligt nok bevæger sig igennem en række temposkift og stemningstadier over de 20 minutter. Cirka halvvejs forstyrres ens gedigne koger af en dæmonisk dyb vokal, pakket ind i diverse effekter så den lyder som om den kommer fra en over/ikke-jordisk hersker. KNEEL BEFORE ZOD! Ok, dybere end det. Pyha, det var da en ordenlig mundfuld at slutte fredagens musikindtag af med!
I morgen, tirsdag, er jeg tilbage med et kig/lyt på de resterende 2 dages program.
Heavy Days In Doomtown løber af stablen fra d. 1. til d. 4. maj, og der tilbydes 4 forskellige muligheder for billet køb – læs mere HER
Af Ken Damgaard Thomsen
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
