Home Artikler GFR Fokus: Dybtvandsdyk i Roskildes program – navnene med småt, del 3

GFR Fokus: Dybtvandsdyk i Roskildes program – navnene med småt, del 3

3040
0

Lad os gøre indledningen kort: Her får du sidste del af vores kig på de navne på Roskildes plakat, der står med knap så store bogstaver.

Her finder du del 1 og del 2 af vores kig igennem forstørrelsesglasset, inklusiv lidt indledende tanker. Lad os ikke spilde tiden, nu bliver det skudt fra hoften, GO.

Drenge, torsdag kl. 18.30, Pavilion

Britisk garage rock duo, med et danskklingende navn der efter sigende skyldes, at de engang spilede fodbold med en flok danske gutter som konstant råbte “drenge”. Et ord som de åbenbart kunne lide klangen af, og nu leverer deres guitar- og tromme-baserede mørke, larmende og punkede garagestøj under. Måske ikke den værste måde at få renset ørerne fra start på?

Jake Bugg, torsdag kl. 21.00, Odeon

En anden britisk opkomling spiller allerede torsdag på festivalen, nemlig den folk-rockende himmelstormer Jake Bugg. Anmeldere verden rundt fandt de helt store gloser frem, da han albumdebuterede sidste år. Han blev blandt andet kaldt intet mindre end “den nye Bob Dylan”! Er der noget om snakken? Svaret får du måske torsdag aften.

Suuns, fredag kl. 20.00, Pavilion

I den mere eksperimenterende afdeling finder vi canadiske Suuns. Bandet stammer fra Montreal, der åbenbart er lidt af en rugekasse for spændende musiknavne i disse år. Vi befinder os i et univers hvor elektroniske trommer møder kraut- og post rock. Findes der nogen bedre måde at varme op til Rihanna på?

King Tuff, fredag kl. 00.00, Pavilion

Bag navnet gemmer sig Kyle Thomas, der her leverer mere rock ‘n roll præget garage rock end førnævnte Drenge. Så inden Volbeat drømmer sig tilbage i rock historien på Orange kl . 01.00, så virker dette som en en passende forret, især hvis man har hang til lyden af 60’erne og 70’erne.

Goatwhore, lørdag kl. 17.00, Odeon

På en eller anden måde lyder det navn bare ubehageligt? Goatwhore er nok det bedste bud på ægte sydstatsmetal på programmet i år, en genre der ellers har været godt repræsenteret på Roskilde de sidste par år. Louisiana-gruppen spiller en styg blanding af thrash, black og death, med mord i øjnene og blod på hænderne og i mundvigen. Yummy!

Goat, lørdag kl. 01.30, Pavilion

Det er åbenbart lidt “gedens lørdag” på Roskilde, for efter Metallica har væltet Orange står endnu et goat-band klar på en af de mindre scener. Denne gang bare Goat, ikke noget whore, og så er de svenske og ikke fra de amerikanske sydstater. Og her hører lighederne ikke engang op, musikalsk bevæger Goat sig indenfor en særpræget blanding af psykedelisk rock, funk elementer og verdensmusik, eller sagt på Roskilde Festival’sk: “psychedelic rock that sounds as if it were cooked in equal parts bong water, Swedish wild strawberries and African extracts”

Ensiferum, søndag kl. 12.30, Odeon

VÅGN OP, det er søndag, og Ensiferum spiller tidligt! De varmer op til The Sword, der spiller 14.30 på samme scene, med episk sværd-metal og vikinge-gøgl. Finsk folk-metal, det lyder da som en god anledning til at ryste søvn ud af øjne og garn. Og det lyder ærlig talt også en smule fjoget – men hvem er ikke det en søndag på Roskilde..

Blood Command, søndag kl. 18.30, Odeon

Melodisk post hardcore, med en kvindevokal i front – er det ikke alt du behøver at vide?

The Bots, søndag kl. 21.00, Pavilion

Vi slutter af i den mere retro-rockede afdeling, med rock ‘n punk duoen The Bots. Det unge brødrepar, begge er under 20 år, trækker på referencer fra forbilleder som The White Stripes og The Black Keys – mangler verden endnu en “The” retro-fikseret duo? Egentlig ikke, men giv lige de her to knægte et lyt, not too shabby!

Vi ses både foran Orange og ude i krogene på Roskilde!

Skrevet af Kodi

Foto: Per Lange/Roskilde Festival

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleMetz – Get Off – 25/6 – 2013
Next articleBlandet nyt fra rockland, uge 26

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.