Vi har tidligere set på hovednavnene på årets Roskilde Festival, ligesom vi har kigget nærmere på, hvad du kan opleve på Pavilion Junior, og hvilke spændende navne, der gemmer sig i mellemlaget. Nu er tiden kommet til at dykke ned på festivalens dybe vand, eller underskov, om man vil, hvor navnene med småt færdes. I første del kom Judas med en håndfuld navne, nu er det Kodi’s tur til at smide endnu en håndfuld (plus en) på disken.
Træt af alle de store navne på Orange og Arena, eller synes du måske bare ikke rigtig der er nogen? De mindre scener på Roskilde Festival har år efter år budt på positive overraskelser og mindeværdige øjeblikke. Du har set dem ved et tilfælde? Eller måske var det planlagt? Ligegyldigt om scenerne har heddet Hvid (Dicte, 2000), Gul (Niels Skousen, 2002), Pavilion (Tv On The Radio, 2004 eller måske Yeasayer i 2008?), Odeon (Isis, 2005 eller Death Cab For Cutie året efter), eller hvad der nu måtte have brændt sig fast et vilkårligt år – så rummer de små scener potentiale til kæmpe oplevelser. Størst af alle, var måske, som Judas også nævnte i går, den nat vi var de eneste mennesker på jorden sammen med Spids Nøgenhat.
Hvad gemmer der sig derude i krogene af festivalpladsen i år? Masser, hvis man gider gå lidt på opdagelse, eller har det held tilfældigt at dumpe forbi og tonerne lokker dig til at blive hængende. Her er lidt forskelligt som ikke står med stort på plakaten, læg mærke til, at du alene lørdag kan få en hel aften til at gå på de små scener.
The Lumineers, torsdag kl 19.00, Odeon
Er du allerede lidt hørehæmmet og dvask når musikken for alvor starter torsdag, så kunne du jo lægge lidt blødt ud med indie-folk ensemblet The Lumineers. Bandet fylder Odeon med tidens poppede folk-toner fra klokken 19, hvor du måske endda kender et enkelt nummer eller to? The Lumineers havde nemlig et mindre radio/video hit med singlen “Ho Hey” for et halvt års tid siden. Singlen var spydspids for bandets selvbetitlede debut, der udkom sidste sommer, et album vores anmelder Bonde kastede 4 stjerner efter.
Devin Townsend Project, fredag kl 21.00, Odeon
Vi hopper til fredag, og skruer noget op for volumen, når Devin Townsend Project slipper metal-gækken løs ved 21 tiden på Odeon. Bandet blev hevet ind som en “sidste øjebliks” erstatning for The Dillinger Escape Plan, der desværre måtte aflyse hele deres europæiske tour på grund af en håndskadet guitarist. Den enes død, den andens.. you know. Selv om hovedmanden, Devin Townsend, har sneget sig forbi de 40, så skulle der stadig være smæk i den canadiske skallepalle – også selvom han hverken ryger eller drikker længere (hvilket jo virker helt perverst, er sygehusvæsnet i Canada ikke glimrende?). Den blandingslystne Townsend hapser lystigt fra et virvar af hårdere metal-genrer, og holder ligeledes produktiviteten i højeste gear med foreløbig 5 album i “Project” navnet, siden 2009.
Anaal Nathrakh, lørdag kl. 19.00, Pavilion
Bag det mundrette navn gemmer det sig en britisk ekstrem metal duo, der siden 1999 har smeltet elementer fra black, death og industrial metal sammen med grindcore. Oprindeligt var de et rent studie-projekt, men siden 2006 har de også indtaget scener verden rundt med deres grumme musik. Navnet Anaal Nathrakh er taget fra filmen Excalibur (1981) og skulle betyde noget i retning af “drage ånde”. Så hvis du synes The National er for lyst og muntert på Orange scene, så kan du jo håbe ind i gabet på denne drage i stedet for.
Pissed Jeans, lørdag kl. 23.00, Pavilion
Synes du Metallica er som at pisse i bukserne, og vil hellere se noget andet? Voila, Pissed Jeans står klar på Pavilion en halv time efter “The Ecstasy Of Gold” har truttet Lars og Co. på scenen. De opererer indenfor et støj-rock/hardcore punk univers, der efter sigende skulle appellere til den indre neandertaler. Det er det legendariske Sub Pop pladeselskab (dem med al den tidlige grunge) der har stået bag bandets udgivelser siden 2006, hvilket tæller 3 LP’er og 2 EP’er – så det er 4 produktive, vrede denim fyre der gemmer sig bag navnet og al larmen.
Chelsea Light Moving, lørdag kl. 00.00, Odeon
Herefter kunne du jo halse over til Odeon, hvor støj-pioneren Thurston Moore, måske bedst kendt fra Sonic Youth, endnu engang kigger forbi Dyrskuepladsen for at skralle igennem. Denne gang med hans nyeste projekt, Chelsea Light Moving, der tidligere på året udgav et ganske udmærket selvbetitlet debut album. Jeg giver ordet til mig selv fra anmeldelsen af en plade som jeg fik kaldt lidt skitsepræget:
“Det, du får, er Thurston Moore tilbage i mere larmende udgave end de seneste 10 år, omgivet af et kompetent orkester, som får lov til både at spille løst og frit, og samtidig spille med musklerne….. et udspil der fremstår frisk, levende og som noget bandet har hygget sig med at flække sammen”. Læs hele anmeldelsen HER
Uncle Acid and the Deadbeats, lørdag kl 03.00, Odeon
Skulle du være drattet om under en af Thurstons støjflader, så kan du snooze den indtil kl. tre, hvor de stenede retro-rockere Uncle Acid and the Deadbeats indtager teltet. Det er groovy, det er psykedelisk og det rocker stedvis tungt igennem – det vil sige den perfekte musik til at ruske de sidste kræfter ud af kroppen, inden du spankulerer solopgangen i møde. Vi befinder os i afdelingen for kultbands, så der skulle være nok af disciple til stede i natten, som du kan danse rundt eller tilbede de engelske gutter sammen med. For du er vel ikke en deadbeat, vel? DANS!
Læs med i næste uge, hvor vi en sidste gang hiver garnet op af vandet, og ser hvilke navne, der indtil videre er lykkedes med at gemme sig for os i Roskildes program!
Skrevet af Kodi
Foto: Per Lange/Roskilde Festival
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
