GFR Fokus: Copenhell programmet, del 1 (onsdag)

Om mindre end 1 måned vil den sidste lugt af melo-eurovisons grand prix blive blæst væk fra Refshaleøen, når Copenhell endnu engang bringer horn og helvede til hovedstadens ydre område. Her følger det første af 3 kig på programmet, vi lægger ud med onsdag d. 11/6.

Festivalen afholdes i år for femte gang, som tiden dog går, og ligger i år fra onsdag d. 11/6 til fredag d. 13. (dam dam DAAAM!) modsat den normale placering fredag/lørdag. Dermed er Copenhell også udvidet med en ekstra dag, det vil sige, den sædvanlige tyvstart torsdag med danske navne på den lille Pandæmonium scene er blevet fedet op, så vi nu får 3 “hele” dage med tunge toner. Musikalsk kan man også sige, at festivalen har udvidet paletten en smule så den nu rummer navne der gør sig i alt fra mere ekstrem metal over til det mere hard rockede og punkede.

Vi kigger på hele programmet, men fokus vil være på de navne jeg selv regner med at kunne nå at tjekke ud i større, eller mindre, bidder. Lad os se hvad vi når!

Den danske duo Fossils får lov til at åbne Copenhell på Pandæmonium kl. 15.30, så det er med at komme tidligt ud på Refhaleøen. Fossils udsendte tidligere på året albummet Flesh Hammer, der modtog kaskader af ros, ikke mindst fra vores egen anmelder, Thomas, der smed hele 6 stjerner på køddisken – så jeg må hellere få tjekket ud om stort set samtlige anmeldere er helt ude i hampen.

En time senere, ovre på Hades Scenen, er det færøske Tyr der får lov til at åbne ballet med deres nordiske vikingemetal kl. 16.30. Jeg har ikke selv haft fornøjelse af at opleve bandet live, men de har opbygget et godt ry. Så da tager jeg mig nok en lille slapper i eftermiddagssolen – væske og vikinger, sådan må det være.

Herefter skal man allerede vælge igen, enten bliver man hængende ved Pandæmonium, hvor det californiske metalcore band Of Mice & Men starter kl. 18.00, eller også er det tilbage til Hades for at se Monster Magnet. Da jeg ikke er den store core type, så vinder Monster Magnet og deres sumpede stener-rock. Bandet har efterhånden mange år og udgivelser på bagen, men sidste års noget oversete Last Patrol, viste at bandet stadig har nogle kilometer tilbage i tanken. Eller som jeg blandt andet skrev i anmeldelsen HER:

“Monster Magnet bumler på Last Patrol ufortrødent videre i deres egen lille spacy tidslomme, uden skelen til musikalske modeluner eller tidernes skiften. Det er dybt forudsigeligt det meste af vejen, men det er en bundsolid vej, som de åbenbart ikke selv har fået slidt tynd endnu”.

Herefter er det tid til at indvie hovedscenen Helviti, når en af thrashens “The Big 4”, nemlig Anthrax, går på kl. 19.00. Endnu et band det faktisk aldrig er lykkedes mig at opleve live tidligere, nok også det Big 4 band jeg har dyrket mindst, men alligevel – det er Anthrax! Så jeg gider heller ikke lige sidde her og spille ekspert på bandet og slynge om mig med albumtitler (dem kender I sikkert). I mange år var “Poison My Eyes” fra Last Action Hero soundtracket (mega fedt soundtrack i øvrigt) det nummer jeg kendte bedst med bandet, men efter det vellykkede Worship Music album fra 2011 har jeg hapset lidt i bagkataloget. Netop det album bragte bandet forbi Copenhell i 2012, hvor de efter sigende leverede en rigtig god koncert.

Så er det på tide at vælge igen, man kunne se Arch Enemy på Hades kl. 20.00, om ikke andet for at se om det har gjortnogen mærkbar forskel at de melodiske dødsmetallere skiftede forsangerinde tidligere på året. Desværre kommer deres koncert til at overlappe med det nye danske old school dødsmetal band Blood Eagle, der indtager Pandæmonium samtidig. Mit valg falder nok på Blood Eagle, da jeg er bedre inde i deres musik. Bandet består af en række garvede musikere fra den danske metal scene, men konstellationen Blood Eagle er altså ny. Tilbage i begyndelsen af januar smed jeg 4 solide stjerner efter deres vellykkede, om end korte, debut EP Kill Your Tyrants, nu glæder jeg mig til mere kød og blod på Copenhell.

kl. 21.00 på førstedagen er det allerede tid til det der for mange nok er og bliver årets absolutte hovednavn. Nemlig de britiske heavy metal legender (og guder) Iron Maiden. Jeg har 3 gange tidligere oplevet bandet spille på Orange Scene, i 2000 hvor de i styrtregn leverede det års festivals mest medrivende koncert. En koncert hvor Bruce Dickinson blandt andet klatrede op i toppen af scenekonstruktionen, den var ikke helt så høj som den dag i dag, men alligevel! Med det glimrende “comeback” album Brave New World i røven leverede de satme varen den dag. Det gjorde de også i højt solskin i 2003, hvor de fik forvandlet pladsen til en festlig heavy metal balsal. Da oplevede jeg blandt andet en eksalteret nordmand, der spontant vippede kalorius ud og begyndte at pisse imens hans venner hujende dansede kædedans rundt om ham. Good times.

Under deres seneste besøg på Orange i 2011, stod man efterfølgende, desværre, lidt med fornemmelsen af, at bandets tid som Roskilde headliner måske var ved at være gået. Ikke at bandet ikke, igen igen, leverede varen, uden helt at kunne matche de to forgående besøgs niveau, men stemningen på pladsen var i lange perioder ganske enkelt lidt mat. Der var sgu nok for få Maiden heads tilbage derude i mørket. Derfor glæder jeg mig også som en gal til at se dem i mere “intime” rammer foran 15.000 mennesker, der garanteret vil bærer dem frem på ekstatiske hænder så Helviti bliver en regulær hjemmebane for bandet.

http://youtu.be/WyqnauwmGz4

Der er ikke meget tid til at sluge indtryk og stemning når Iron Maiden’s sidste toner forstummer, for allerede kl. 23.00 står de lokale helte fra Helhorse klar på Pandemonium. Bandets fremragende anden album Oh Death fra efteråret 2013 landede på samtlige redaktionsmedlemmers favoritliste for 2013, og det med god grund – det er en herlig sludget, hardcore melodisk metalskive. Én jeg stadig sætter på med jævne mellemrum. Jeg oplevede selv bandet rykke Beta rundt til MTV Headbangers Ball i begyndelsen af november, og skrev blandt andet:

“De udfarende numre som “The Carnal Rage” fyres af som præcise og sønderivende skudsalver, imens man bare bliver rykket rundt og pløjet over af mere melodiske sejtrækkere som “Climb Through Fire”, mægtige “Scorch The Earth” og årets metalsang “Death Comes To The Sleeping”. Og jeg mener oprigtigt, at sidstnævnte er blandt de bedste, hvis ikke netop det bedste,  i den tungere ende, der er udsendt på plade i år.” Hele anmeldelsen kan læses HER

Det betyder også, at Black Label Society samtidig på Hades bliver ofret på det store metal bål, oh well, man kan ikke nå det hele – heller ikke på Copenhell. Så jeg vælger dansk!

Derfor bliver jeg naturligvis også hængende foran Pandæmonium når Helhorse er galoperet tilbage i stalden, for 00.15 står The Psyke Project klar til at sende mig hjem i seng med en midnatspsykose. Jeg tildelte bandets album Guillotine topkarakter da det udkom for et års tid siden, og det har jeg ikke fortrudt,. Jeg synes stadig det lyder som et dybt  foruroligende, mørkt og ikke mindst sønderlemmende grumt kig ind i menneskets natur. Helt derinde hvor alt det ubehagelige gemmer sig. Live har jeg efterfølgende oplevet gruppen 2 gange, først til deres releasekoncert på Beta, hvor jeg stadig var dybt påvirket af albummets lukkede univers, og ikke helt følte den samme stemning live (høje krav og forventninger, ja tak). Da jeg fangede dem til 1-Day Hardcore Showdown i august måned i Amager Bio var det straks en mere fortættet og omsluttende oplevelse. Så mon ikke en midnatstime i helvede bliver det optimale tidspunkt og sted til at give mig et nervøst sammenbrud – man har da lov til at håbe!

Så er jeg klar til at tage turen hjem ad Amagerbrogade i spændetrøje og med højt humør.

Alt i alt ligner første dagen på Copenhell en der kommer til at flyve af sted, der er ikke tid til mange pusterum og peaker man ikke for tidligt under Iron maiden, så er der lagt op til en virkelig stærk dansk afrunding på dagen. Tjek det fulde program ud HER.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Thomas Bjerregaard Bonde/GFRock

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!