Lørdag aftens release arrangement på Radar i Aarhus, der skulle fejre udgivelsen af Boil’s nye plade aXiom, blev en halv-lang, men i det store hele meget vellykket affære.
Da GFRocks udsendte duo ankom til stedet kl. 20 sharp lørdag aften, var der allerede et pænt fremmøde på et af byens nyere spillesteder, Radar på Godsbanen, Aarhus’ nye kulturcentrum placeret i DSB’s gamle bygninger bag Musikhuset. Om det i første omgang var løftet om gratis øl, der havde lokket folk ud i kulden kan vi kun gisne om, men spillestedet med en kapacitet på omkring 350 mennesker lokkede i hvert fald en herligt broget flok til fra start.
Boil’s releasekoncert blev afholdt under Club Brutal banneret med yderligere to bands på scenen, Diamond Drive og Defecto, inden aftenes hovednavn lige før midnat indtog scenen. Grunden til den relativt sene start for aftens hovedpersoner var, at forsanger Jacob Løbner og hans andet band Malrun spillede opvarmning for Mark Tremonti (Creed, Alter Bridge) i Amager Bio, samtidig med at arrangementet i Aarhus officielt begyndte. Så med en forsanger, som først skulle fra Amager til Aarhus i bil, måtte aftenen nødvendigvis trække lidt ud i forhold til lignende releasekoncerter vi har overværet.
Aftenen begyndte officielt med en live Q&A på scenen, hvor de resterende fire Boil medlemmer svarede på spørgsmål stillet af Club Brutals DJ Bager. Et ganske interessant koncept og egentlig en fin måde at indlede en aften på, der jo i bund og grund burde have pladen vi var kommet for at fejre, i centrum. De fire fyre virkede i begyndelsen lidt stive i spotlyset og havde lidt problemer med at håndtere mikrofonen, men som de selv påpegede var det jo det de normalt havde en forsanger til. Alt i alt slap de ganske nydeligt fra seancen, og fik forklaret de fremmødte om tankerne og konceptet bag aXiom. Pladens tekster er baseret på en række samtaler/interviews bandet har haft mulighed for at føre med folk med sindslidelser, hovedsageligt paranoid skizofreni. Som bandet lidt knudret fik forklaret så lider disse mennesker af syner eller hører ting der ikke findes i virkeligheden. De er delvist selv klar over det, men vil ikke alligevel ikke helt acceptere det, da de jo stadig oplever disse ting som en del af virkeligheden. Det kunne hurtigt blive en lidt fortænkt omgang at lave et album ud fra, men uden at afsløre for meget fra vores anmeldelse af pladen, som kan læses her på gfrock.dk på onsdag, så er de sluppet rigtig godt fra det.
Med Q&A overstået, var det tid til at sætte pladen på, så publikum kunne få en forsmag på hvad Boil’s ambitiøse aXiom har at byde på, drikke lidt gratis øl, shoppe cd og merchandise og få tisset af inden første opvarmingsnavn, Diamond Drive, gik på 21.30.
Det skulle vise sig, at være en særdeles behagelig idé at pisse af inden lokale Diamond Drive indtog scenen, for ellers tror jeg de havde tæsket din blære tom og mør med de 45 minutters overbevisende metalopvisning de leverede. Diamond Drive, er et af de Aarhus bands jeg har hørt meget godt om, men som det på forunderlig vis altid er lykkedes mig at undgå at få lyttet til eller set live. Det var nok en fejl.
Bandet havde fra start et godt tag i publikum, et publikum der nu var vokset til måske aftenens største fremmøde i salen? Så det var tydeligvis et band på hjemmebane, der gik ud og leverede en tændt, energisk og smittende indsats. Bandets rock/metal lyd balancerer effektivt og flot det både aggressive og mere melodiøse i en sprængfarlig cocktail, der både smager lifligt og slår hårdt. Følelsen af at bandet var på hjemmebane gjorde naturligvis ikke indtrykket dårligere, med korthåret headbanging i forreste geled, og en sal der på opfordring rykkede længere frem og tættere sammen, hvilket endte med at give fornemmelsen af, at dette var mere “rigtig” koncert end den sædvanlige showcase/support-band “armene over kors og lad os holde os på sikker afstand” attitude, der nogen gange indfinder sig først på aftenen.
Diamond Drive var lige ved at stjæle hele showet, og hvis du ligesom jeg er en hedning der ikke har fået tjekket dem ordenligt ud endnu, så gør det omgående – her er virkelig potentiale og potens at finde.
De københavnske prog/power/altmuligt metallere i Defecto havde den lidt utaknemmelige opgave at følge op på Diamond Drives overlegne indledning. Efter deres sæt kunne man ikke undgå at tænke, at det havde været bedre for alle, især bandet, hvis de havde startet løjerne i stedet for at skulle efterfølge hjemmebane sejren. Radar var knap så fyldt som under første koncert, folk var mere reserverede overfor tonerne fra scenen og det tyndede ud i forreste del af salen, men værst af alt så døde bandet lidt på scenen – og det var mest deres egen skyld.
Bandet virker særdeles teknisk dygtige og deres interne timing sad lige i skabet, men selve sangene og musikken var for rodet, ufokuseret og over-ambitiøs. Det kom til udtryk ved, at de forsøgte at proppe alt for mange genrer, detaljer og elementer ind i samme nummer, hvis de da ikke lige skiftede stil fuldstændig fra sang til sang. Det resulterede i en lettere frustrerende og stressende lytteoplevelse. En forbandet skam, for der var bestemt lovende takter og medrivende passager i Defecto’s musik, de blev bare ikke fulgt til dørs og konstant afbrudt af et eller andet retningsskift. Et godt eksempel herpå var en indledningsvis meget vellykket ballade, der pludseligt uden varsel, skiftede tempo og retning og galopperede afsted i regulær Powermetal og liret riffing – helt unødvendigt, for ballede-delen sad lige i skabet.
Et lidt typisk eksempel på, at evnerne er tilstede og idéerne mange, men man mangler lidt overblik og retningssans – men det kan komme! Som min makker konstaterede: “byggeklodserne er tilstede, de kunne bare ikke rigtig finde ud af at sætte dem rigtig sammen”.
Da aftenens hovedret blev serveret var der igen fyldt godt op foran scenen, forventeligt eftersom det vel var det folk i bund og grund var kommet for at sætte tænderne i, men man kunne godt have frygtet en større udvandring på grund af den lidt sene start. Boil indtog scenen, alle klædt i forskellige variationer af hvide overdele. Ikke at der skal gå Fashion Week i den, det har vi DR K til at dække, og bands påklædning rager mig normalt en stille fis, men når de nu havde matchet møget, så ville jeg lige nævne det – men hvidt? Ok… man kunne argumenterer for, at det skulle symboliserer en kontrast til deres mere dunkle musik, men af en eller anden grund virkede det lidt forstyrrende på mine øjne. Hvorfor kan jeg ikke rigtig præcisere, så lad os ikke dvæle ved det og komme videre til det vigtige, musikken.
Boil er tidligere blevet “beskyldt” for at lyde lidt for meget som Deftones, Tool og lignende alternative metalbands. Der har måske været lidt om snakken, men det har nu ikke generet mig. Hey, jeg kan da godt lide Deftones og Tool, så hvorfor ikke nyde en dansk pendant? Men efter aftenes to første numre, der var fra den ældre del af Boil’s bagkatalog der tæller to plader, så demonstrerede bandet hvor meget de egentlig er vokset på aXiom. Jeg har haft den den fordel, som andre kolleger, at have lyttet til pladen inden releasekoncerten, så derfor ligger de nye numre nogenlunde på rygraden og i hvert fald helt fremme i hukommelsen. Måske derfor jeg var meget mere begejstret for det nye materiale live end de ældre indslag? For min skyld måtte de faktisk gerne have spillet aXiom fra ende til anden, men så havde publikumsfavoritter som afslutningsnummeret “Sleepwalker”, manglet.
Første nye nummer Boil sendte lige i smasken på os, var den mægtige “Vindication”, som for mig er et af kraftcentrene på det nye album. Sangen var lige så omklamrende og storslået live, som på pladen. Forsanger Jacob Løbner’s glimrende vokal, der befinder sig i den lidt lyse ende af metalregistret (og på det punkt ikke helt ulig Maynard James Keenan fra Tool), passer perfekt til resten af bandets kværnende lyd på et nummer som dette, og live leverede hele banden til fulde. Faktisk næsten for meget og tenderende til det perfektionistiske visse steder. Det kan virke som en lidt underlig “kritik”, men af og til virker det som om Boil næsten går lidt for meget op i at genskabe den nuancerede og komplekse lyd fra albummet live. På den ene side prisværdigt, men på den anden side giver det ikke meget rum til fejl, improvisation og løssluppenhed. Et eksempel herpå er aXiom’s oplagte hitsingle “Moth To The Flame”, der næsten blev gengivet ned til mindste detalje, inklusiv en ekko-effekt på vokalen lige før sidste omkvæd… spillet igennem højtalerne uden at nogen var i nærheden af en mikrofon. Måske er det bare mig der er lidt “anal”, men det fremstod som en lidt unødvendig detalje absolut at skulle have med. Nå, bare et lille eksempel, for generelt var Boil, og deres nye numre, en forrygende oplevelse.
Bandet fik vist, at de efterhånden har fået fintunet deres lyd, og har fundet vejen ud af forbilledernes skygger, så de fremstår mere selvstændige og fokuserede end nogensinde. Pladens sange er egentlig meget afvekslende, i det at de enkelte numre afspejler den sindstilstand som “hovedpersonen”, den sindslidende, befinder sig i. Det gør at Boil opererer indenfor et alsidigt lydunivers, med hårde og skrigende sange som “Sunburn”, over den faretruende pulserende “Sever The Tie” til det helt afdæmpede, på den smukke “Darkest”. Og det vel at mærke uden at det lyder stilforvirret.
Boil havde igennem Løbner en god publikums kontakt, selvom musikken i lange stræk er meget mere introvert end for eksempel de mere udfarende Diamond Drive, men de havde alligevel et sikkert greb om publikum hele vejen igennem. De nye numre fungerer lige så fremragende live som på albummet, faktisk synes jeg aldrig de har været bedre, hverken på scenen eller på anlægget derhjemme – så du bør hurtigst muligt tjekke begge dele ud.
De sidste ord
At Boil’s forsanger indledningsvis var M.I.A., gjorde at aftenen blev lidt lang. “Kun” tre bands på cirka 5 timer resulterede i, at der var nogle stille perioder, dog med velvalgt musik i højtalerne som pauseunderholdning. Det gjorde dog også, at det aldrig føltes for stressende og man havde god tid til at fordøje de enkelte bands inden det næste gik på, og generelt bare læne sig tilbage og nyde den gode stemning på stedet. Generelt var lyden også i den bedre ende ved alle tre koncerter, og Radar viste sig i det hele taget endnu engang at være et besøg værd. Diamond Drive fik en ny fan med deres medrivende sæt, Defecto fremstod lidt som en rodebutik der dog ikke var uinteressant at gå på opdagelse i og Boil beviste at de har fundet formlen med aXiom. Alt i alt en virkelig fornøjelig aften på Radar’s Club Brutal.
Skrevet af Kodi
Billede: Judas
Boil’s nye album aXiom udkommer d. 15. februar
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
God anmeldelse… Men jeg undrede mig ikke over det hvide outfit. Tænker, det må være i respekt for de sindslidende, hvis historier og følelser de har fået lov til at låne… hvid er jo farven på hospitalstøj.
Hej Chris
Ved du hvad, det kan du have fuldstændig ret i og det er da bestemt en mulighed – den tanke slog mig slet ikke:) Tak for input!
Mon ikke også det var et input fra boil selv..
Jamen det skal de da ikke høre noget for, hvis det var tilfældet?:) Og beklager, til de af jer der smider en kommentar, der går muligvis lidt tid inden den er online. Vi skal lige have den godkendt inden, for at undgå de helt forfærdelige mængder spam der bliver forsøgt postet.
Det er slående hvor meget Boil prøver at fremstå som værende et band med dybde og med noget på hjerte, men det falder gang på gang til jorden, både på plade og live. Tematikken er så søgt at det er til at brække sig over -selvsmagende og iscenesat, og numrene bliver nærmest kun værre af at blive udstillet i en teknisk veludført indpakning. Hvis de så bare anerkendte at de ikke er så ‘mystiske’ og ‘sofistikerede’ som de gerne vil fremstå, og bare manifesterede en helt rå ærlighed (der kun kan opnås via selverkendelse) i deres musik, tror jeg de vil ramme modtageren langt hårdere i centralnervesystemet end de nogensinde kommer til med den nuværende tilgang.
Vi fik desværre ikke så god respons i denne anmeldelse, men her har folk en video fra vores nummer ‘Excluded’ som vi bla. performede live denne dag – og så kan I jo selv vurdere 🙂
Værsgo’
http://www.youtube.com/watch?v=ZMJW2614NzE
Glemte at nævne : Med venlig hilsen, Sonne fra DEFECTO.