Home Koncerter GFR Fokus: 3 tunge københavnske koncerter indenfor 5 dage (3/3 – 7/3)

GFR Fokus: 3 tunge københavnske koncerter indenfor 5 dage (3/3 – 7/3)

3383
0

Fra søndag til torsdag er der hele tre koncerter med internationale rocknavne, i ret forskellige genrer, som er værd at gå ud at opleve, hvis du er i nærheden af hovedstaden.

Der bliver lagt tungt og stenet ud på Christiania allerede på søndag, når Oakland stoner-trioen High On Fire indtager Loppen. Det er bandets andet besøg på dansk jord indenfor kort tid, i det de gæstede Atlas i Aarhus d. 18/2. En koncert, som du kan læse vores anmeldelse af her. Beklageligvis blev koncerten i Aarhus saboteret af en ganske hæslig lyd da High On Fire indtog scenen – men der er jo håb for at Loppen kan levere betydeligt bedre på det punkt.

Omdrejningspunktet i trioen, siden dannelsen i 1998, har været guitarist og forsanger Matt Pike, der har kæmpet med et alkoholmisbrug (der nu skulle være under kontrol), men alligevel formået at holde et højt niveau over 6 albums med bandet. Deres seneste plade, De Vermis Mysteriis, er fra sidste forår, men da 2012 lakkede mod enden stod den som et af årets stærkeste udgivelser. Albummet var både var at finde på en af vores skribenters top 5 for 2012 og  modtog i sin tid 6 stjerner. Anmeldelsen kan læses HER

High On Fire + support  – Lizzard og Jumping Jack
Loppen
søndag d. 3/3 – 2013
Pris: 120 kr. Start: kl. 21.00

Dagen efter er der heavy brag i Vega, når de legendariske spandex-metallere Manowar skruer tiden tilbage for en stund og leverer nostalgiske toner fra en tid, hvor rigtige metalfans havde hår på hovedet. De fantasy-fikserede østkyst amerikanere Manowar, er dannet i 1980 og har med den obligatoriske svingdør på medlemsfronten formået at udgive 12 albums til dato. Det seneste, The Lord Of Steel, udkom sidste sommer til blandede anmeldelser.

Men som med så mange andre aldrende metalbands, så skal der nok være lagt i kakkelovnen til en gedigen tur ned af memory lane, hvor det erfarne orkester får givet folket det de vil have – en solid omgang kick ass heavy fra dengang Steffen Jungersen var ung.

Manowar
Store Vega
Mandag d. 4/3 – 2013
Pris: 575 kr. (koncerten er nu udsolgt) Start: 20.00

Fik du ikke billet til Manowar, og synes søndag er en noller dag at svinge med garnet, så står svenske Graveyard klar til at tyvstarte din weekend lille fredag. Svenskerne slog for alvor fast, at de er nogen man skal regne med, i den ellers tætbefolkede retrorock-genre sidste efterår, da de udsendte deres anmelderroste tredje album Lights Out. Pladen udkom 29. oktober, hvilket desværre var en meget travl periode for os her på GFRock, så det var en af de plader vi beklageligvis aldrig fik anmeldt.

Graveyard blev dannet i 2007, og har i perioden siden slået deres navn eftertrykkeligt fast, som en af bannerførerne indenfor det man kunne kalde “analog rock”. Bandet indspiller the old fashioned way på bånd i denne digitale tidsalder, og har i det hele taget på mange punkter mere tilfælles med de store 70er classic rock koryfæer som Led Zeppelin og Deep Purple, end samtidige navne. Bandet har desuden ry for at være et glimrende live band, hvilket de blandt andet har demonstreret på Roskilde Festival. Så er du til fuldblods retro-rock, bør en tur til Amager fastlægges til torsdag.

Graveyard + support – Free Fall og Fuzz Manta
Amager Bio
Torsdag d. 7/3 – 2013
Pris: 200 kr. (225 i døren, der er stadig billetter!) Start: kl. 20.00

Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!

Previous articleFree – All Right Now – 1/3 – 2013
Next articleGFR Live: Illdisposed med Aphyxion og The Cleansing, Radar, 1/3 2013

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.