GFR Anbefaler: Tunge danske toner til download

I denne udgave af GFR Anbefaler lever vi virkelig op til titlen og kører ren anbefalingsstil. Temaet er et bredt defineret kig på tunge danske toner, som du kan finde relativt billigt eller endda ganske gratis ude på det store internet.

Det her er ikke et forsøg på at lave en definitiv liste over ting der er værd at lytte til, eller forfordele nogen frem for andre, det er blot en opsamling, og videregivelse, af en række fede ting, der ligger tilgængelig som download, som jeg er faldet over på den ene eller anden måde. I denne omgang i den mere tunge, brutale og slagkraftige ende!

Det er jo en skrue uden ende, der ligger oceaner af let tilgængelig og billig/gratis musik på nettet, så hvis du ikke allerede selv er i gang, så er det her muligvis en dør ind i et meget store univers. Klik ét sted og uendelige nye musikalske muligheder åbner sig ved at klikke sig videre.

Vi lægger ud med at kigge på en række danske udgivelser, albums, EP’er og enkelte enkeltstående numre, der er gratis tilgængelige. Tanken, og opfordringen herfra, er naturligvis, at man giver et symbolsk beløb, køber noget merch eller dukker op til en koncert, hvad ved jeg, men i princippet er name your price modellen jo gratis, for dig.

Vi starter med et par gamle kendinge her på siden, i første omgang Hexis, der imponerede med albummet Abalam, fra januar 2014. Et album jeg med jævne mellemrum lod mig opsluge af hen over året, men først fik nosset mig sammen til at anmelde i december (og som i øvrigt bragede ind på en 3. plads på min favoritliste over danske albums i 2014). I den 5-stjernede anmeldelse af Abalam skrev jeg blandt andet:

“Jeg har taget mig selv i, at lade Abalam spille igennem en 3-4 gange i træk, hvor jeg uden at gøre modstand, lod mig spærre inde i det dystre parallelunivers Hexis får skabt. Bandet får “monotonien” i deres musik til at arbejde til deres fordel, så det får en hypnotiserende og ganske uimodståelig virkning. Samtidig rummer Abalam rigeligt med små eksplosioner eller vanvittigt hektiske og brusende passager, hvor det hele nærmest står i flammer”.

Name your price, siger Hexis.

Lidt i samme arrige boldgade har vi Woes, fra den københavnske undergrund (og ikke Østerbro, som jeg af en eller anden grund fik skrevet tidligere), der har en 4-tracks EP liggende på Bandcamp. Stilen er også sortnet hardcore, men med lidt mere punket kant og melodisk arbejde blandet ind i de kradse løjer end eksempelvis Hexis. Bestemt også et lyt værd!

Hvis vi skifter lidt spor og går over i det mere rendyrkede black metal udtryk, så er der jo i Danmark et lille orkester der har markeret sig stærkt på scenen de seneste år. Faktisk så stærkt, at det er lykkedes Solbrud at få hul igennem og nå lidt bredere ud end blot undergrunden, så større medier som Politiken også har givet dem spalteplads. Deres første, fremragende, EP ligger stadig på nettet til den pris du synes og er et glimrende sted at starte, hvis du skal smage på hvad black metal er for noget.

No Fealty leverer københavnske undergrundsprygl af den nymodens slags på deres andet album, They Love The Soil Which Makes There Graves, i form af 8 korte eksplosive skæringer indenfor den bistre, politisk ladede, punkede hardcore. Name your price, buddy!

Beslægtet, men mere kaotisk er Czar, der i begyndelsen af januar uden de store armbevægelser, eller blot en lille fanfare, smed deres debut-EP på gaden. Den byder på 5 knusende og hektiske numre indenfor “kaotisk hardcore”, der nok slår hårdt, men lige mangler det allersidste punch for at man får mere end “blot” blå mærker og hudafskrabninger. Men det er skønne buler, bare name your price.

Lige når man var ved at få en moderat hardcore-forstoppelse, opdager man at løsningen har ligget lige for snuden af én siden sidste sommer. LLNN udsendte nemlig Marks tilbage i juni sidste år, der byder på både ekstremt hårdtslående og bister “post-apocalyptic dark hardcore metal”. Der oven i gennemstrømmes af en “out in space” sci-fi følelse, der gør at de skiller sig lidt ud på den danske scene. Bestem din pris HER.

Gaia er ovre i det mere langsomt udviklende og krybende, tunge, dunkle og olme doom-metalliske. Det er et af de bands der i længere tid har været på min “to do” liste, når de er dukket op i forskellige sammenhænge, men som jeg aldrig har fået dykket ordenligt ned i. Men man kunne jo begynde med at hente deres digitale album ned på harddisken, Reality Field består blot af et enkelt nummer, det er til gengæld over 13 minutter langt.

Så er der de groovy, tungt døds-thrashende gutter i SpitAnger, hvis fremragende og medrivende debutalbum vi anmelder her på siden i morgen. Du kan dog tyvstarte ved at hente hele pladen kvit og frit, eller donere et beløb du selv bestemmer på deres hjemmeside. Den ska’ du ha’.

Vi forsætter med Dirt Forge, hele deres EP Ratcatchers koster dig 0 kr. som digipack download. Vi er ovre i sludge metallen. Det går ikke vanvittig hurtigt, faktisk lyder det som grumme klange fra afgrunden, som ville være glimrende at tage sig en ordentlig koma koger til – af den art man nu lige selv måtte foretrække.

Vi nærmer os stille og roligt “betalingsdelen” af dette indlæg, men inden vi når så langt, så vil jeg da lige gøre opmærksom på, at du stadig kan hente HELE The Psyke Projects voldfede bagkatalog ned til en pris der passer dig! Helt fra de første demo/EP’er til bandets brutale afskedssalut Guillotine. Der er INGEN undskyldning for ikke at gøre det, det hele er værd at lytte til, hvis du er bare en smule til metallisk hardcore, eller hvad de nu spiller. Ellers bare start med Dead Storm, det er en af 00’ernes bedste danske udgivelser, og den ligger bare og venter på dig.

Så skal vi til at have betalingskortet lidt frem, men vi holder os stadig godt under de 100 kr. pr. udgivelse indlægget ud.

Odense bider fra sig med en medrivende omgang stonercore fra Empire Of Doom, der gør deres bedste for, at leve op til bandnavnet. Det gør de ved at knurre og rumle sig igennem 4 herligt beskidte numre, som de selv kalder et bastardbarn af Black Sabbath og Black Flag. Dette 5-stjernede lille værk koster dig kun en flad 20er!

Lige omkring 48 kr., inklusiv kortgebyr, måtte jeg forleden dag slippe for Slægt’s Beautiful and Damned EP/mini-alum, eller hvad de nu selv kalder udgivelsen. Det er den bedste 50’er givet ud i år, 4 forrygende numre får du for et halvt-hundrede kroner. Slægt er lidt en genre-bastard, hvor de blander elementer fra black metallen, tung hardrock og helt over til noget ret klassisk 70’er rock. Den umiddelbart særprægede blanding fungerer imponerende godt og gnidningsfrit, og skaber et samlet udtryk der er både bistert, hårdtslående, meget melodisk og med masser af pondus. Køb!

Bersærk er noget af en særpræget størrelse på den danske rockscene. Selv kalder de deres stil hedensk stoner-rock, hvor elementer fra nordisk mytologi indgår i teksterne sideløbende med en kritik af tingenes og samfundets tilstand. Og så brøle/råbe/synges der på dansk. Resultatet kunne godt være lidt mere elegant udført, til gengæld lever, ånder og fnyser det i kraft af sin enorme energi og det ret originale udtryk. Jeg har anmeldt dem 2 gange, begge gange til 5 stjerner. Først for EP’en Trældom, som kan blive din for kun 25 kr. og senest for fuldlængde debutten Mulm, der i digital album form kan erhverves for beskedne 55 kr. – dem skal du også have.

Vi lukker og slukker med en rigtig lækkerbisken, nemlig Redwood Hill, der har 2 fantastiske albums, Decender og Collider, på samvittigheden, som kan blive dine i digital form for under 50 kr. (6 Euro) stykket! Collider (Decender er mindst lige så god) satte jeg øverst på min liste over danske favoritter 2014, så lad mig runde af med at give ordet til… mig selv:

“Det handler om balance og dosering af virkemidler, her slår Redwood Hill i mine ører alle andre i 2014. Deres mørke, hjemsøgte og svært dragende atmosfæriske post-metal lægger sig som en tæt tåge omkring en fra den mægtige åbner “Microgravity” og letter først igen et par og 40 minutter senere når”Solace” rinder ud. Det føles ikke som 40 minutter, overhovedet, tiden står både stille og flyver af sted i selskab med Collider.

Og det skyldes ikke mindst nævnte balance og dosering, det føles ikke som om der er et overflødigt sekund på albummet, der er ikke for lidt, ej heller for meget. Numre og passager strækkes ud, skifter retning, stopper op, eksploderer og udfolder sig på en måde, og med en timing, der rammer fuldstændig min smag. Nå ja, og så er numrene forresten hugget ud i pragtfuld granit, som man bare kan nyde igen og igen, og hele tiden opdage nye små detaljer.

Det er raffineret, utroligt velspillet, tungt, mørkt som bare fanden og suger en ind som et massivt sort hul”.

God fornøjelse med at lytte og downloade og husk at støtte kunstnerne på en eller anden måde. Vi håber anbefalingerne kunne bruges til et eller andet.

Af Ken Damgaard Thomsen

Foto: Filtenborg-Fotografi