I den kommende weekend (vi kalder også fredag aften for weekend), fredag d. 8/4 og lørdag d. 9/4, afholdes der for 9. gang Metal Royal Fest i Aarhus. Programmet bugner med fede navne fra ind- og udland, så det får lige en anbefaling med på vejen herfra.
Det er spillestederne Atlas og Voxhall der over de 2 dage får metalelskere til at smile i Aarhus, i et samarbejde mellem Fonden VoxHall, Aarhus Kommune, Statens Kunstfond, Royal Unibrew, Monster Energy, DMF, Promus, Soundforce, Metal & Hardcore Supporters Aarhus, Blastbeast, Devilution, og Den Tunge Time.
Men lad os se hvad de enkelte dage lokker med.
Fredag
Et af hovednavnene denne aften er norske 1349 der bringer den sorte død til Aarhus. Bandet er opkaldt efter netop det år, hvor pesten kom til Norge, så man fornemmer ligesom allerede hvor vi skal hen ad ud fra navnet, ikke? Vi er ovre i god gammedaws black metal. Gruppen har, med en del udskiftninger, eksisteret siden 1997, og udsendt 6 fuldlængde albums.
6 albums er det også blevet til fra Destroyer 666, der opstod som et solo-projekt fra K.K. Warslut i Australien i 1994, men udviklede sig hurtigt til at blive et “rigtigt” band. Gruppen, der vel stadig er en form for anerkendt kult-orkester, gør sig indenfor et slagkraftigt mach up af dødsmetal, black og thrash. Herfra tager vi en tur til Schweiz, hvor Bölzer huserer. Hey, dem kender jeg da en der har en patch på sin battlejacket med?! Jeg er ikke selv bekendt med bandet, ud over navnet, men det er til gengæld også et ret fedt navn, ikke? Bölzer… det lyder sgu’ da bare grumt og brutalt. Vi er ovre i noget okkult pagan metal.
Lidt i samme okkulte boldgade finder vi svenske Trepaneringsritual, der på facebook beskriver sig selv som “Ritual music from Göta Länder”. I påsken lagde de et nummer på netop facebook for at hylde Judas, “Judas Goat”, dømt ud fra det, så minder det mig egentlig lidt om Corrections House, med sådan en iskold, industriel og ikke-menneskelig klang. Så tager vi færge fra Göteborg til Frederikshavn, hvor vi finder Caro. Dem er Jonas lige ved at lytte igennem med henblik på en anmeldelse, så da er der nogle forhåbentlig citatvenlige formuleringer lige på trapperne(anmeldelsen er nu online og kan læses HER). Indtil da må vi lige nøjes med at konstatere, at vi har med noget døds-thrash at gøre og at bandets interesser tæller “Thrash metal, and stupid shit on youtube”.
Hvis vi lige cirkler tilbage mod den sorte metal, så er Serpents Lair et dansk bud i black genren. Gruppen var en del af Blastbeast’s New Shit Showcase i 2014, og kollegerne plejer at have ret gode øjne og ører hvad de bands de udvælger angår, træfkvotienten er forholdsvis høj, så det alene burde være et kvalitetsstempel. Duoen bagved er i den hemmelighedsfulde ende, så identiteterne er skjulte og der er ikke mange informationer at finde om bandet, i hvert fald udad til. Dystert, hadfyldt og musik der taler for sig selv! I samme sorte del af underverdenen finder vi Gespenst, der dog hjemsøger de aarhusianske kanter i stedet for “Sjælland”, som Serpents Lair har som hjemstavn. “Bandet”, som vist egentlig er et solo-projekt med en række gæster til indspilning, har et enkelt nummer online, “L’Appel du vide”, som var en del af Fuck You, We’re From Aarhus vinylen der blev udsendt i slutningen af 2015. Ret fedt nummer i afdelingen for hæslig black.
Stone Cadaver, så har man også lidt lugtet lunten, ikke? Yes, det er stener-rock, også fra Aarhus, og ja, vi er også i den 70’er inspirerede ende af spektret. Selv beskriver bandet, uden den store omsvøb, deres 70’er rock med doom elementer som et møde mellem ” Kyuss, Electric Wizard and Ozzy-era Black Sabbath”. Det er faktisk en meget rammende beskrivelse. Vi lukker fredagens rundtur kort og hurtigt med Ronnie Rippers Private War, der uden at trække sagerne i langdrag beskriver sig selv som “fast and hatefueled Rock and Roll”. Så er det ligesom sagt!
Lørdag
Dag nummer 2 byder på hele 3 navne som vi har anmeldt her på siden, så lad os starte med dem og citere os selv lidt.
Crocell er et af de danske metalnavne, som jeg mener ikke har fået den opmærksomhed og det “gennembrud”, som talentet og musikken egentlig er til. At bandet spiller brutal, men stadig melodisk, dødsmetal, nu med en blackened kant, gør selvfølgelig, at markedet i Danmark er lidt begrænset, ligesom resten af verden nok også har de bands indenfor den genre, som markedet kan bære – men er det ikke altid plads til en til?
Evnerne er der uden tvivl i min optik, og gruppen har tilmed nok gode til glimrende sange til, at fylde et sæt godt ud, hvilket de også beviste da jeg oplevede dem på Lygten Station sidste år. Da havde de egentlig både en lyd og en performance, som kunne fylde en større scene ud, hvis chancen bød sig. Bandet har desuden 4 studiealbums på samvittigheden, hvoraf vi har anmeldt de seneste to, Come Forth Plague og Prophet’s Breath, i meget positive vendinger. Sidstnævnte var efter min mening et af, hvis ikke det bedste, danske metalalbum i 2015.
Og at bandet er andet og mere end bare tilfældige fee’ riffs, det kan du læse om i dette interview.
Piss Vortex fik publikum til at kortslutte i sjælden set grad, da de væltede Rising Scenen på Roskilde Festival sidste år – det var den koncert, hvor der var en, der crowdsurfede siddende i en indkøbsvogn. Bandet fik vi os også en hurtig og kaotisk snak med på festivalen, lige efter de havde hærget Rådhuset i Dream City. 5 stjerner var jeg ude med til deres heftige debutalbum året før, gruppen har en ny EP på trapperne – de er ikke blevet mere mellow.
Så skal vi et smut til de sorte sumpe omkring Silkeborg, hvor Black Swamp Water normalt holder til. Man kan næsten høre på navnet hvor vi skal hen ad stilistisk og klangmæssigt, ikke? Jeg havde selv fornøjelsen af at anmelde en EP fra bandet tidligere i år, hvor det blev til 4 stjerner for Hellride. 4 velspillede og maskulint rockende numre består den lille satan af, som jeg blandt andet beskrev således:
“Sumpet tungrock af den slags, hvor det er i orden, nej påkrævet, at man råber “YEAH” eller ligefrem “FUCK YEAH”, i mens man høvler riff på sin luftguitar og kropsbehåringen lige vokser et par centimeter i løbet af EP’ens 4 numre”. Hele anmeldelsen kan læses HER
Så skulle sydstatsbunden ligesom være lagt, ikke sandt?
Vi bevæger os lidt væk fra den trygge boble hos os selv og kigger i retning af BÆST. Vi har faktisk anmeldt et band med det navn, men der er tale om et lidt andet bæst i denne omgang. Dette er ikke psych-folk, næh nej, vi er ovre og rode i kassen med dødsmetal fra Aarhus – det er jo nærmest en genre i genren! Bandet har kun eksisteret siden oktober 2015, så vi er ude i ukendt farvande. I mere kendte farvande har vi muligvis Fiercer, de er i hvert fald et heavy metal tribute band der har fundet vej til plakaten. Og hvorfor nu det? Beats me, men det 8 mand store line up og listen af tidligere medlemmer og bidragsydere er alenlang og tæller en masse “kendte” navne fra den danske metal over- og undergrund, så det er måske en art legeplads for ligesindede? Tjek listen ud HER
Iotunn? Hvad pokker er det mon? Lytte lytte på Spotify… OK, knald på vokalen, masser af melodi, store riffs og vilde trommer, pakket ind i noget der lyder som storladen 70’er rock møder klassisk, højstemt heavy. Hvis det er for upbeat og energisk for dig, så er der jo Woebegone Obscured, fra Aarhus, til at lægge en ordenlig dunkel dæmper på stemningen med en omgang old school doooooooom.
Inden vi falder i tempo, så sluger vi lige tre navne fra udlandet i en ruf, inden vi er fremme ved lørdagens hovednavne. Nero di Marte, eksperimenterende metal fra Bologna i Italien, tasmansk metal fra Psycroptic og progressiv instrumental rock fra Queens/New York fra Dysrhytmia, BOOM, videre.
Så er vi vel nået til det man kunne kalde the main events for dag 2, nemlig teknisk død fra canadiske Gorguts og svensker sort fra Marduk. Førstnævnte har rødder helt tilbage til 1989, men i perioden kun udsendt 5 albums, hvor der også har været den for genren sædvanlige, fristes man til at sige, svingdør i bandet, så eneste oprindelig medlem er medstifter Luc Lemay. Marduk har også haft godt gang i udskiftningen i geledderne, men i følge nyere anmeldelser, så har det ikke svækket de grumme og dæmoniske svenskere. Navngivet efter en babylonsk gud og stifte med hensigten om at være “det mest blasfemiske band i verden”, what’s not to like?
Det er endnu engang lykkes folkene bag at skrue et virkelig alsidigt, rummeligt og omfattende program sammen, det er næsten helt uoverskueligt hvad der kommer til at ske over kun to dage i Aarhus…. men det bliver sikkert helvedes hyggeligt!
Besøg Royal Metal Fest på facebook, billetter: partout 495 kr, fredag 245 kr, lørdag 345 kr.
Af Ken Damgaard Thomsen
