Torsdag til lørdag afholdes der igen Sound-Tjek Festival på Gimle, i Roskilde. En festival der gennem årene har haft fingeren godt placeret på undergrundspulsen og præsenteret en række navne, som enten var brudt lidt igennem, stod lige foran at stikke snotten mere frem, eller som kort og godt bare havde noget at byde på.
Indrømmet, Gimle Sound-Tjek Festival er stadig på vores to do liste, vi har simpelthen ikke fået tjekket arrangementet ud endnu, af forskellige mere eller mindre gode grunde – i år er, desværre, ingen undtagelse. Vores tab, ser det ud til, for festivalen har endnu engang fået skruet et program sammen, der ser ud til at byde på mange gode oplevelser. Eller, der er i hvert fald potentiale til det.
Der tyvstartes torsdag med en kort, gratis, aften, hvor den står på “networking” og workshop, og afslutningsvis en showcase med pop-duoen Moses: “Andreas”.
Fredag d. 22/4
19:00 Døre
20:00 Æter
20:45 Guldregn
21:30 Mother Lewinsky
22:15 Alpha Male
23:00 YouYouYou
23:45 Fuld Effekt
Københavnske Æter er et ubeskrevet blad for mig, de definerer sig selv som “western Rock med synthbas og etnisk guitar”, hvilket jo allerede pirrer nysgerrigheden lidt. Jeg har givet nummeret “You Got No Rhythm” et lyt, og en god sej-vugger blues’et rytme mangler den da i hvert fald ikke. Vokalen starter i den dybere ende og bevæger sig over i hvad man kunne kalde lidt “fuldemands-brølende”, mens der sumpes fint igennem – det lyder sgu’ da meget fedt!
Guldregn forbinder jeg enten med en bodega i Aarhus, eller en tv-serie fra 80’erne, men i dette tilfælde dækker det over noget 90’er luftig pop-rock, fra nogle rutinerede kræfter. Guldregn består nemlig af Andrea Aagaard (De Høje Hæle, Dig & Mig), brødrene Asbjørn Nørgaard (The Floor Is Made Of Lava, Quiet Spring, Debre Damo Dining Orchestra) og Thor Nørgaard (Pitchshifters) og Lasse Lyngbo (Diefenbach, White Pony). Jeg har åbenbart sovet lidt i timen, for gruppen er allerede signet af Universal og har noget buzz omkring sig? I did not know that!
“Hvor vi de første par dage måske lidt, eller i meget stor grad, har savnet at de optrædende virkelig viste og markerede, hvorfor netop de hørte hjemme og fortjente at få chancen på Roskilde, så fremstod Mother Lewinsky som det første band, der fik demonstreret dette”. Således lød nogle af de ord vi sendte efter Mother Lewinsky, da vi oplevede dem på Pavilion Jr. på Roskilde Festival 2013 under warm up dagene. Siden har indie-pop/rockerne ført en lidt on/off tilværelse, eller? I hvert fald har Marc Facchini haft tid til, at udsende et fremragende dansksproget soloalbum i mellemtiden.
Alpha Male har været så flinke ikke at skrive på deres facebook, hvad det lige er for en slags musik, men der er da et link til soundcloud… Øiich, forventes det at jeg laver RESEARCH!? Nå, de har i det mindste været så venlige at markerer numrene med genre-tags. Noise, shoegaze, shoegaze, shoegaze, noisepop, rock og rock kan de byde på. OK, det dækker så over lidt forskellige versioner af samme numre, men noise-gazer er cirka der vi befinder os, dømt ud fra “Deep Architecture (extended version)”. Den slags bands har hængt lidt på træerne de senere år, men både nævnte nummer og “Winter Sun” viser et band jeg måske skal have tjekket lidt mere ud?
Så skal vi have noget futuristisk drømmepop fra YouYouYou, dem kunne jeg have svoret på, at vi havde noget om i arkivet. Det havde vi så ikke! Måske skyldes det, at gruppen allerede har været lidt i vælten rundt omkring i medieland, det forstår man egentlig godt, dømt ud fra videoen “Trust No One”, så er det ret tjekket, stilet og “klar” det bandet præsenterer. Hvis det ikke allerede er sket, så mangler de vel bare at få et nummer med i en tv-serie eller en reklamefilm, så kører det.
Der sluttet af med funky hiphop og gode vibrationer, eller “Hip-Hop // Funk // Good Vibes” som de selv skriver det, fra Fuld Effekt. Det falder egentlig lidt udenfor vores normale dækningsområde, men jeg dufter da lige til et nummer eller to. I følge deres funky friske pressetekst, er der de netop nogle fresh unge knøse. Det kunne måske hurtigt blive lidt for meget?
Alright, to numre inde, det er sgu’ meget festligt det HER, “Indfanger Funk” har sådan lidt 90er dovent og døsigt over sin stemning og flowet, mens et nummer som “Røgringe” også holder sig i party-hiphoppens årti, med en Fresh Prince kæk og funky Will Smith dansabel klang. Det lyder ikke engang bedaget, men der er faktisk frisk energi i både fødder og de danske rim!
Lørdag d. 23/4
19:00 Døre
19:30 Johann
20:00 Julie Ellinor
20:45 This Is You
21:30 FMK
22:15 The White Dominos
23:00 Via Mala
23:45 LSD on CIA
00:30 Jack In The Middle
Johann har allerede fået airplay på P6 Beat og P4, og lytter man til singlen “Ruffled Feathers” forstår man det godt. Det emmer af hitpotentiale, uden at det bliver for letbenet – bare klassisk, solid radiorocket sangskrivning. Ham ville jeg have tjekket ud på Uhørt Festival sidste år, men endte han ikke med at måtte aflyse?
Vi bliver lidt i samme nabolag med noget singer songwriter, men denne gang med kvindevokal i front, nemlig Julie Ellinor. Hun har været så høflig at linke til nummeret “Season Change” fra hendes facebook, så jeg skal bare klikke. Klik. OK, det er singer songwriter pop-rock med et diskret country-twist i smagen, helt som man nærmest kunne have gættet, for den slags er der virkelig mange af derude. MEN, det lyder virkelig behageligt det her.
“På den omtrent halve time, This Is You, spiller på Studenterhuset får de i hvert fald overbevist mig om, at det er et godt band, med en god lyd”, så kort kan Troels-Henriks indtryk af This Is You ridses op, da han oplevede dem live i Stakladen i Aarhus tilbage i november 2015. Han skrev naturligvis mere, og roste blandt andet deres fokuserede lyd. Stilen er melodisk rock krydret med synth.
Fuck Marry Kill! Eller bare FMK, så er der sgu’ en omgang garage-psych-punkrock til den slet ikke trættende kønsdebat! 3 unge kvinder der spiller ROCK, nej nu har jeg da aldrig, det er da både naturstridigt, spændende, forkasteligt, vildt nok og ligemeget! Lyder det fedt? JA, og døm ellers selv HER. Og det lød da i hvert fald fedt nok til, at Roskilde Festival har booket dem til årets festival, men de havde jo også en kvindekvote at opfylde….
Og så slutter festivalen ellers lige af med 4 navne som vi på den ene eller anden vis har omtalt og anmeldt her på siden, så lad os grave lidt i arkivet og pynte lidt på gamle vendinger, puste lidt støv af og så videre.
Den catchy, moderne melodiske rock som The White Dominos har helliget sig måske som udgangspunkt ikke lige er noget jeg ville sætte på derhjemme. Men det lyder fandeme godt og fungerer, det må jeg sige. Det er svært ikke at sidde og vippe med, og et nummer som “Like A Ghost” er et af den slags der bare flyder ubesværet fremad og stadig hugger godt igennem. Det syntes Jonas bestemt også og sendte uden at ryste på hånden 5 stjerner efter deres EP On To Something sidste efterår.
5 stjerner blev det som end også til Via Mala da Thomas havde fat i deres Out Of Sight EP for knap et år siden, selvom han havde lidt svært ved helt at høre den grunge, som han syntes han var blevet lovet. Faktisk kaldte han bandet en “vildere og mere støjende udgave af Saybia”, hvilket bestemt var ment som en kompliment, og roste i det hele taget EP’en og bandets lyd for at være meget gennemarbejdet.
LSD On CIA har jeg selv anmeldt 2 gange (og oplevet en enkelt gang live for adskillige år siden- de er vilde!) og begge gange er det som end blevet til, ja, 5 stjerner. Først for det til tider nærmest rock-anarkistiske debutalbum fra 2014, hvor det lød som om den højenergiske trio havde smidt alt fra Arctic Monkeys, Muse, lidt Queens of the Stone Age, Jack White, Franz Ferdinand, Tiger Tunes (eller ligeledes dansk Plök), endda lidt ekkoer af Prince og Rage Against The Machine, samt noget “core” og progrock i en blender. Opfølgeren var klar kun lidt over et år senere, hvor de på Celestial Bodies skruede lidt ned for det kaotiske blus, men til gengæld skruede yderligere op for kvaliteten i sangskrivningen:
“Afveksling, originalitet, sprudlende energi OG selvkontrol, det er mildest talt overvældende, det LSD On CIA slipper afsted med på Celestial Bodies, der burde katapultere dem op i stratosfæren. Hvis der altså var nogen form for retfærdighed til i musikkens verden”.
I deres pressetekst nævnte Jack In The Middle, at de live gik efter at levere et energisk og dynamisk liveshow, netop den fornemmelse savnede jeg på deres album Swing and A Miss, som jeg anmeldte i begyndelsen af februar, i år:
“Og det er netop en væsentlig del af det jeg savner på dette album. Om det skyldes den lidt stive produktion, et lidt middle of the road mix eller at Jack In The Middles numre bare er lidt ordinære, ved jeg ikke helt – det er måske en kombination? Men faktum er, at Swing And a Miss måske ikke er en direkte misser, eller strike out, men den samlede oplevelse er noget stiv i leddene, savner noget liv og sjæl og ender med at føles en anelse små-kedelig i længden, over de ni numre. Ni numre, mange med en spilletid der kunne være barberet ned, er nok i forvejen lidt et sats, når man ikke har mere mindeværdige melodier end tilfældet er her, eller et eller andet der gør, at man skiller sig ud”. Læs resten af anmeldelsen HER
Men jeg er faktisk sikker på, at disse toner vokser sig dejligt store og tykke live, så det virker som et optimalt afslutningsnavn lørdag aften.
Alt i alt er det et virkeligt spændende og på papiret kvalitetsmæssigt glimrende program Gimle Sound-Tjek præsenterer i weekenden – indtil flere af disse navne burde kunne findes på større scener og festivaler rundt omkring indenfor nærmeste fremtid.
Besøg Gimle Sound-Tjek på facebook, billetter 80 kr. pr. dag, 130 kr. for begge dage…. det er fandeme billigt!
Af Ken Damgaard Thomsen
