GF Fokus: Northside Festival 2012, 2. del

Bands/kunstnere som jeg af forskellige årsager ærligt talt ikke rigtig kan se fidusen i at booke – det være sig personlig smag/fordomme eller noget helt andet.

Dune: Det unge band fra Skive, med efterhånden mange år på bagen, imponerende nok i og for sig, men medlemsflugten fra gruppen indikerer muligvis at de har haft deres tid. Det samme gælder deres Elctrorock light.

Kashmir: Har egentlig ikke noget at udsætte på Kashmir som sådan, eller deres booking, udover at de er blevet øretæveindbydende kedelige live! De har nærmest lavet en 180 graders vending i forhold til deres yngre dage hvor de var et sindssygt energisk liveband. De spiller hele “The Good Life”, giver ikke så meget for den der bølge hvor kunstnere optræder med matriale fra et bestemt album eller to.

Little Dragon: Siger mig absolut INTET. Skandinavien er efterhånden for lille til at kunne rumme den mængde Elektropop bands der vælter frem. Altsammen sikkert mægtig fint, og ligegyldigt samt hurtigt glemt, hvis solen skinner. Typisk programfyld, nogen skal jo spiller kl 14-15 stykker.

Marina And The Diamonds: Et par udemærkede radiosingler i den sommervenlige og opløftende ende, og dem kommer folk sikkert gerne og lytter til – men hvad med resten? Det bliver sikkert “helt ok”, men tiden er måske brugt lige så fornuftigt i en øl kø eller hos pølsemanden.

The kooks: Lidt ledtvægts indie til en plads i spilleplanen om eftermiddagen. Har ingen anelse om hvor store de er i DK, men et bud kunne være – ikke særligt store. Det behøver man jo heller ikke være for at det er godt, men der findes hundredevis af bands som disse, og The Kooks har endnu ikke overbevist mig om at de er tiden værd.

Turboweekend: Seriøst? 3 gange Northside Festival og 3 Turboweekend koncerter?! De er muligvis populærer, et hjemmebane orkester og gode live, men det er helt ærligt årets mest uambitiøse, uinteressante og unødvendige booking! Det er jo ikke fordi de aldrig er på tour eller spiller i Århus udover på Northside. Come on!

Snow Patrol: Tøvede meget med at smide Snow Patrol i denne kategori. De har fornylig spillet i KBH til fine anmeldelser, de er nogenlunde albumaktuelle, har et par store hits og alt det Jazz, MEN – de er sakssusme blevet en fesen skabelon popbutik her de senere år! De kunne dog overraske live, og er derfor måske bortdømt til det tynde øl på lidt unfair grundlag. Prove me wrong mates.

Der er potentiale for folkefest, fællessang og anden aktivitet i samhørighed. Eller også kan man bare stå på sikker afstand og tyller kolde fad – på mange måder festivalens motorrum.

Garbage: Gendannede Garbage får æren af at være årets Suede. Til forskel fra Suede, som vitterlig VAR store i Danmark engang og i en længere årrække, så var Garbage mere en two trick pony, og havde kun kortvarrig succes med deres første 2 plader, også i DK. Tilgengæld kommer de med nyt materiale. Det her kan gå begge veje, enten falder det totalt til jorden fordi alt for få blandt publikum husker dem, og deres hits, eller også bliver det en nostalgi fest, forhåbentlig tilsat fine nye sange. Og Shirley Manson, din red minx, hold dig fra whiskyen – vi er et par stykker der ikke har glemt Orange Scene 2002.

Justice: Super Booking af Northside, troede Roskilde ville snuppe dem. Det nye album fik lunkne anmeldelser, men koncerten i DK i år fik generelt flotte ord med på vejen. Så der er nærmest garanti for fadølssjatregn, hop og tanz når mørket har sænket sig over Århus. Det skal nok blive en fest.

The Gaslight Anthem: Helt ok, run to the mill, Springsteen light rock n roll. Er de store nok til at samle en festivalplads og få folk med? Hvis ja, så bliver det sikkert en fornøjelig time i deres selskab, imens man lige får hældt noget vådt på et tørt sted. Helt igennem udemærket booking, men heller ikke mere. De ville måske have gjort sig bedre på Roskilde?

The Hives: Det her har også potentiale til at blive en morsom omgang. Store dumme riffs og tåbelige melodier tilsat tekster man kan råbe imens man hopper. Så simpelt kan det gøres. The Hives skal, som altid, nok bidrage med højt humør og vild energi, så mon ikke de får publikum med, hvis de da ikke fanges på det forkerte ben eller er for reserverede pga for tidligt spilletidspunkt, og for lidt alkohol. Party potentialet er tilstede.

Malk De Koijn: Ikke så meget at sige til den booking. Sidste års største comeback på den danske musikscene. Udsolgte koncerter landet rundt, både første og anden gang, masser af momentum og mere populærer end nogensinde herhjemme.

Noel Gallagher: Den Oasis bror der virker mest sympatisk gæster Northside, siger måske ikke det store når sammenligningsgrundlaget er Liam. Noel er kunsterisk sluppet lidt bedre fra solodebuten end brormand, men det afgørende her bliver at modsat Liam, så spiller Noel udvalgte Oasis sange live. Måske billige point, men findes der noget der går meget bedre hånd i hånd end fadøl, Oasis og sing a long? Nej vel? Resten af materialet bliver nok ok baggrundsmusik til lidt hyggesnak og øl hentning.

Den mere midtersøgende, radiovenlige og “opppe i tiden” kategori. Navne der måske ikke har toppet endnu, eller også har toppet tidligt og hurtigt er glemt? På mange måder her festivalen sår frø og først senere ser hvad der gror op.

Bombay Bicycle Club: Radioairplay og god hype har omgivet disse britiske indie boys. Falder lige ned i det jeg ville kalde P3 segmentet, uden at det skal forstås negativt eller som en sviner. Måske et lidt ubeskrevet blad rent live mæssigt og lidt et sats fra Northside’s side, men alt i alt en fin lille booking.

Choir of Young Believers: Danske anmelder darlings, godt omdømme som liveband, har måske ikke opnået det helt massive gennembrud endnu, så derfor på mange måder en god booking fra festivalens side. De bliver kun mere kendte ved at få muligheden for at spille for mange mennesker. Det er et af Northside’s erklærede mål at bakke op om den danske musikscene, også de knap så kendte, hvilket blandt andet ses ved festivalens samarbejde med Spot. Så en booking helt i tråd med en af Northside’s målsætninger.

Freja Loeb: Læs de to ovenstående, indsæt andet kunstnernavn.

Lukas Graham: Soulpop omkomlingene med masser af medvind i medierne, uden at have mistet den snert at kant og street cred de kom luskene ud fra Christiania med. Kan blive et af de næste par års helt store gennembrud og navne på den danske musikscene, hvis stilen kan holdes. Lidt halv lunkne pladeanmeldelser godt nok, men masser af ros for live optrædener, så det her kunne blive et af de festlige indslag. Årets joker.

Noah And The Whale: Tæt på at ende i det tynde øl, men måske bliver det ganske hyggeligt at starte dagen med noget mere afdæmpet musik?

Oh Land: Blondine der er så international at hun hjalp en stakkels smagsforvirret færing i årets X-Factor finale. Storsindet af hende, og det skal da heller ikke trække ned at man optrådte foran 2.2 millioner tv-seere, hvilket Lukas G forresten også gjorde – det er bare clever business. Ufarlig, sikker og helt igennem fine and dandy booking, der ikke kommer til at genere nogen. Måske det endda bliver ganske fedt?

The Asteroids Galaxy Tour: Lidt det samme som Oh Land uden samme credit, tilsat mere tyggegummi, helium og glad i låget melodier, i det at Mette Lindberg hjalp Steen Jørgensen med at coache deltagere i TV2 programmet Voice – bare med under halvt så mange seere som X-Factor. Kunne blive en ganske uskyldig og uforpligtende popfest, eller også noget tyndbenet pjank der hurtigt bliver VIRKELIGT belastende!

When Saints Go Machine: Electro-danse-rock-bølgen har haft et solidt tag i P3 og den danske ungdom de seneste år, jeg er personligt pisse hamrende træt af den slags musik, men fred være med det, jeg skal jo nok slå en streg på et tidspunkt alligevel, resten får sikkert en ok koncert oplevelse. Også en oplagt Northside booking i henhold til deres udmeldinger om dansk musik.

Den smarte, spændende, lidt ubekendte størrelse der er uforudsigelig, kan gå begge veje, men om ikke andet smager anderledes end resten. Kategorien Northside med årene muligvis kan satse lidt hårdere på når de er mere etablerede.

Bat For lashes: Indie cred booking. Et rigtig godt navn af Northside at hente ind, viser at de ikke kun satser på det sikre, men langsomt begynder at søge lidt mere ud mod hjørnerne. Spørgsmålet er om det er for tidligt for det brede Northside publikum og om det bliver modtaget med tordnene stilhed, men man skal jo starte et sted hvis man øsnker at udfordre lidt mere i årene fremover, og det her er et udemærket sted at starte.

Eagles Of Death Metal: Ville hjertens gerne sætte dem i fadølsfest kategorien, hvor de egentlig hører hjemme, jeg gjorde det med Gaslight Anthem, så hvorfor ikke EODM? Så dem live på en stor udendørs scene på Roskilde for et par år siden – og det gjorde virkelig ikke noget godt for hverken band eller publikum, det blev faktisk en halvslap og monoton omgang. Men der er håb om at det bliver mere virilt og rock n roll i de trods alt lidt mere intime rammer i Ådalen, fremfor på Orange Scene en søndag først på aftenen! Jeg er optimist og håber på en røvballe rockfest, med et muligt “men”.

Emeli Sande: Hypet sangerinde, der tilsyneladende faktisk har noget at bakke den megen omtale op med. Generelt gode til glimrende anmeldelser for debutalbummet og positive udslag på alle de andre sædvanlige parametre vi måler efter, men holder det til en hel koncert hvis et lidt nemt afledt festival publikum kun kender en enkelt sang eller to? Hvis hun formår at holde publikum fanget udover det, så kunne det gå hen og blive en af de store oplevelser i år.

James Blake: Gav eftersigende en fantastisk koncert på Roskilde 2011, så der venter muligvis, og forhåbentlig, en kæmpe oplevelse på Northside publikummet til sommer. Måske ikke ligefrem musik der får stemningen til at koge på pladsen, den må Justice klare, men Elbow beviste sidste år at Århus sagtens kan være med på det mere følelsesladede og nedtonede. Rigtig god booking Northside, men pas på med at booke for mange navne der “lige har spillet på Roskilde”, den går lige nu hvor man er opkomling, men kan hurtigt komme til at dufte lidt af andenrangs festival.

Miles Kane: Ganske interessant og modig booking af den herhjemme relativt ukendte Miles Kane, der tidligere har slået sine folder i blandt andet The Last Shadow Puppets. Skal blive spændende at se hvad han har i posen og hvordan det bliver modtaget. Lidt af en dark horse booking.

The XX: Virkede meget efterspurgte når man fulgte debatten på Northside’s facebook side og andre debatfora, så man må formode at publikumsopbakningen er tilstede. Jeg frygter umiddelbart at nærværet og inderligheden i denne form for musik svæver til himmels ved en open air koncert, før den er nået længere ud fra scenekanten end de første fem rækker. Håber naturligvis jeg tager fejl, for rent navnemæssigt klæder de bestemt plakaten, men er de fejlplacerede?

 

Det stærke øl og mine hovednavne, og sådan er det.

Kasabian: Jeg så Kasabian kæmpe mod overmagten en doven søndag eftermiddag på Orange Scene i 2010, og de gjorde virkelig hvad de kunne for at sætte gang i en fest. Vi håber de får lidt mere optimale forhold til deres dansable rockmusik på Northside – gerne en mørk aften, tak. Hvis dette ønske bliver opfyldt, så skal det her nok blive et af de absolutte højdepunkter på festivalen, det skal nok blive godt uanset, men vi vil gerne helt op på stængerne denne gang.

Mumford & Sons: Årets Band Of Horses, og endnu et navn jeg havde set gå til Roskilde, så flot hapset Northside! De har fået tiltagende opmærksomhed fra f.eks. P3, så forhåbentlig kender publikum dem nogenlunde. Diverse koncertvideoer viser et band der får publikum med og går til sagerne med smittende energi, charme og god udståling på en scene, så måske vi når førnævnte Band Of Horses højder?

The Stone Roses: Årets scoop fra bookernes side, dem ville Roskilde med garanti gerne have haft fingrene i!? Spørgsmålet er så også om de måske havde passet bedre ind der? Med al respekt for jer kære Northsiders, så er en stor del af Roskilde publikummet meget opsøgende, nysgerrige og indehaverer af en solid portion musikhistorisk indsigt og forståelse, noget der måske ikke helt gør sig gældende endnu for den gængse Northside gæst, uden at lyde alt for arrogant og højrøvet – så er der nok der kender bandet? Det er næsten 20 år siden de gik i opløsning, og var de nogensinde specielt store her til lands? Mange vil sikkert stille sig foran scenen for at se giraffen, men vil interessen blive fastholdt efter et par numre, som mange ovenikøbet sikkert ikke kender? Endvidere lugter genforeningen i den grad af lommesmerter, og forsanger Ian Brown har ikke ligefrem fået rosende ord med på vejen for de seneste mange års pladeudgivelser og koncerter. Men hvem ved – måske går det hele op i den der højere enhed, og så får vi et legende brag af de helt store. Lidt af et kup for Northside at hive dem til Århus, men også en lottokupon. Jeg venter spændt!

Rent personligt var jeg mere begejstret for sidste års program, men det ramte også lige en perlerække af mine favoritbands, noget man ikke bare kan forvente sker hvert år. Så på den baggrund har jeg været lidt forbeholden overfor programmet i år, og ikke været voldsomt imponeret.

Men kigger man mere objektivt på det, og det vil jeg da prøve, så er det slet ikke så tosset det hvad har fået flækket sammen. Flere navne på plakaten vil næsten naturligt også medfører flere potentielle nitter eller bløde mellemvare, sådan er det – budgettet er jo nok ikke lige pludseligt eksploderet så de kunne proppe plakaten med lutter topnavne, og det behøves heller ikke.

Northside er endnu engang sluppet rigtig flot fra at sammensætte et nogenlunde bredt og alsidigt program, der rummer både kvalitet, mainstream appel, nysgerrighed og en god balance mellem det tilbage- og fremadskuende, med de begrænsede midler og muligheder de trods alt stadig har.

Der har været lidt kritik af at der mangler nogle rigtig tunge rocknavne, deri er jeg enig pga. personlig musiksmag, men Northside er ikke en heavy eller metal festival – og deler desuden weekend med Copenhell, der naturligt nok har støvsuget markedet for den slags navne.

Måske engang i fremtiden når der er flere scener så man kan sprede publikum lidt ud? Som Northside ser ud nu, og nok de næste par år, så er de nød til at at appelere så bredt som muligt og eksperimentere i det små, således er vilkårene. Udfra dette har de igen leveret varen ude i Ådalen.

Billetsalget, og der er sikkert mange grunde til at det går strygende, indikerer at folk får hvad de vil have – dømt udfra det er Northside programmet en ubetinget succes i år. Personligt har jeg nok navne på min liste til at billetten er pengene værd, men også kun lige, det er nok naturligvis, så min konklusion må være at Northside Festival 2012 er godkendt, med en lille pil opad.

Af Kodi