GF Fokus: Northside Festival 2012, 1. del

Northside har i sin korte levetid været inde i en rivende og ikke så lidt imponerende udvikling. Fra en enkelt dag ude på Tangkrogen i 2010, med udelukkende danske navne på scene, til det hastige vokseværk og flytningen til Ådalen, med to dage og danske såvelsom nogle ret imponerende internationale kunstnere, i 2011.

Nu står Northside så overfor endnu en udvidelse her i 2012, nu tre dage og dertilhørende flere navne på plakaten. Billetsalget går efter eget udsagn strygende ovenpå den positive vibe festivalen har nydt godt af, og fortjent, i over et år. Faktisk har Northside næsten haft et uafbrudt momentum siden den spæde begyndelse, men som begivenheden vokser, og forventninger naturligt vokser år for år, så kommer de også til at stå overfor nogle store udfordringer de kommende år, hvor nyhedsværdien forsvinder, publikums krav stiger og “gratis” goodwill vil aftage. Northside’s største udfordring bliver at finde sin egen særegne profil og stil – hvad er det der gør Northside særlig og til Northside?

Andre festivaler som Roskilde og Skanderborg har enorm fordel af at kunne trække på en rig historie, og af at være veletablerede institiutioner i det danske festival land og kulturliv – som gæst der er du ligesom del af noget større og en del af den forsatte fortælling. Den luksus har Northside ikke endnu, tilgengæld kæmper de endnu ikke med et urigemeligt forventningspres, men det er dog begyndt at kigge frem. Sidste år var der ikke mange negative toner at finde overfor deres overraskende flotte bookinger, man kunne faktisk spore en art benovelse fra publikum over at den lille nye i klassen kunne få så meget ud af et forholdsvis lille budget, og kunne lokke relativt store navne til Århus for at spille på en lille festival som ikke kunne fremvise et bugnende booking cv fra tidligere år.

Men i år har man anet en ændring i tonen fra publikum, Northside har stadig masser af kredit og får masser af ros, men kritikken er også taget til overfor årets program. Det er den utaknemmelige virkelighed, der kun vil blive mere udpræget de kommende år, velkommen i de voksnes rækker Northside. Om den er berettiget eller ej, kritikken, vil jeg prøve at kigge lidt på i gennemgangen af programmet i del 2 af dette indlæg. Umiddelbart synes jeg det er helt fair med kritik og skuffelse, men man skal lige huske på at Northside kun er i sit tredje år og er vokset eksplosivt på den meget korte tid, det giver dem en masse nye udfordringer fra år til år indtil de finder sig selv, en mere fastlåst form og det naturlige niveau festivalen bør ligge på størrelsesmæssigt og kunstnerisk.

Når de ting er på plads kan de også begynde at satse lidt mere på musiksiden med mere smalle og ekperimenterende navne, eller forsøge at lande en af de helt store fisk. Indtil da er de nød til at booke lidt sikkert og konservativt for at være sikre på at folk kommer (det skal de nu nok ser det ud til), at opbygge et omdømme som en stabil festival og simpelthen undgå at knække nakken på for risikable bookinger pga pris eller for smalle navne.

Northside’s fundament er stadig ikke tørt og derfor kan de heller ikke bare losse ovenpå uden at tænke fornuftigt og forsigtigt, og så skal de jo heller ikke være hverken den danske folkefest med Johnny Madsen osv. på Skanderborg eller ørkenjazz og japansk techno på Roskilde – de skal tilbyde et alternativ, både musikalsk og oplevelsesmæssigt.

En af tingene der adskiller Northside fra de andre er den manglende mulighed for at campere. Det synes jeg helt klart de skal holde fast i sålænge de holder besøgstallet på under 20.000, så burde Århus kunne rumme de der kommer udenbys fra. At Northside er en BYfestival er noget af det der er med til at gøre den radikalt anderledes end mange andre danske festivaler. Det giver den et moderene tilsnit og feeling, den mudder frie og lummert teltløse festival for storbymennesket, festivalen for dem der ønsker at sove hjemme, få et bad, skifte tøj og skide i fred. Det burde festivalen forsøge at holde fast i, da de tydeligvis har ramt et segment, ud over de sædvanlige festivalrotter og mere musikfeinschmeckere der altid vil dukke op hvor musikken spiller, som ikke rigtig har haft et sted at samles i det fri til musik tidligere.

 

En anden ting Northside har ramt helt rigtig med er deres glimrende kommunikation og brug af sociale medier. De kommunikerer i øjenhøjde med deres brugere, tonen er meget åben og ærlig, også overfor egne fejl og mangler, eller hvilke navne de ikke kunne booke osv., dette er et dejligt friskt pust i den danske festivalbranche. Andre festivaler kan godt virke lidt lukkede om sig selv, tunge at danse med, med sparsom kommunikation og langsom reaktion, det kan skyldes størrelsen og at de har meget travlt, men de burde se hvordan Northside med ganske simple virkemidler som f.eks. hyppige facebook updates formår at skabe en fællesskabsstemning, og en følelse af at have indflydelse og blive hørt. Det er virkeligt godt gået, om det så lidt er en illusion eller ej, man skaber en god stemning og folk føler de har indflydelse – det skaber i sidste ende loyalitet og positive vibrationer, hvilket giver penge i kassen og masser af god musik.

Under sidste års festival gik en række ting galt, som nemt kunne have givet dem et særdeles blakket ry og ødelagt stemingen på pladsen. Allerede på første dagen var der problemer med øl leverancen, alt for lange køer ved de alt for få madboder og toiletter der brugte så meget vand at vandforsyningen ikke kunne følge med. Det med øllet var dumt, men de sidste to ting skyldtes, udover en lille fejlvurdering fra Northside’s side angående mængden af folk, at festivalen insisterede på kvalitet fremfor kvantitet på madfronten, og ordenlige toilet forhold. Prisværdigt, men det gav altså hurtigt problemer. Næsten lige så hurtig var dog de ansvarliges reaktion, der blev straks meldt ud om problemerne og at løsninger var på vej. Man skaffede ekstra vandtanke til toiletterne, fik stillet ekstra toilettønder op i løbet af natten, øllet kom til at flyde igen og presset på madboderne blev forsøgt løst ved at gæsterne fik lov til at medbringe egen mad på pladsen dagen efter.

At kommunikationen var så god, og at man kunne se der skete noget og problemerne blev forsøgt løst, resulterede i få sure miner og skabte en dejlig følelse af at her var nogle ansvarlige der ikke blot lod stå til, men indså deres fejl og gjorde hvad de kunne for at rette op på det. Kæmpe skulderklap til Northside for at tage den slags som et ægte festivalmandfolk!

Hvor skal og vil Northside så hen de kommende år? Det må tiden vise, det lægger fast at vi nok har fået en spiller på festivalbanen som lader til at være kommet for at blive, og som har en god mulighed for at tilkæmpe sig en stamplads på egne vilkår og med deres egne særlige evner, såfremt den positive udvikling på alle fronter forsætter. Festivalen virker ambitiøs, men heldigvis ikke overambitiøs og urealistisk – det er næsten det mest positive ved det hele.

Men hvad så med årets program? Vi tillader os at se på det med lidt kritiske, men forhåbentlig fair, øjne, så det ikke ender i det rene rygklapperi. Så følg med i del 2 der lander her på siden snarest, måske er den her allerede når du læser dette?

Af Kodi