Det er ikke så tit, der lige lander progressiv, symfonisk metal i indbakken hos os – det virker i det hele taget ikke som en genre, der lige er oppe i tiden. Men med Gemstone’s Bridges får vi et gennemført dansk bud på genren, og det er egentlig kærkomment.
Første gang jeg lyttede til åbneren ‘Freedom Fighters’ på den fem (lange) numre lange EP, var jeg ved at få kaffen galt i halsen. Det virkede nemlig så bombastisk og pompøst ovenpå hvad jeg forinden havde lyttet igennem. Det var jeg tydeligvis ikke vant med, så det krævede lidt akklimatisering at komme ind i Gemstone’s univers. Det starter med en svulstig keyboard-båret intro, inden et tungt riff sætter ind omkring 2 minutter inde i nummeret, dog fortsat svøbt godt ind i keyboard. Vi skal næsten 1 minut yderligere hen, inden den bombastiske vokal blæser ind og tager hovedrollen. Og det virker egentlig, efter nogle lyt, som om det er den helt rigtige lyd for Gemstone.
Der er store armbevægelser både melodisk, riffmæssigt og vokalt – og det er på mange måder egentlig en ganske befriende lytteoplevelse. Et par opfindsomme breaks finder også vej på ‘Freedom Fighters’, som på en måde også er dét nummer, hvor Gemstone rammer den balance i lyden, som jeg personligt synes fungerer bedst. Det er over-the-top, ja, men det er faktisk også ret fedt. Nogle steder tænker jeg Coheed and Cambria, ligesom 80’ernes heavy også træder frem som tydelig inspiration.
Der er godt dynamisk drive i ‘From the Ashes to the Sky’, som alligevel bliver en smule sovset på versene, hvor keyboardlydene næsten bliver lidt for lyst klingende. Det er sådan set et fængende nummer, men det bliver altså lidt for svulstigt og poleret for min smag. Der er også godt med melodisk sans på den drømmende ‘Lost in Reverie’, hvor der også kommer fuld knald på vokalen i et par omgange. Storladent, og velsmurt.
Den flerstemmige vokale indledning på ‘The Eyes of War’ er ret fed, selv om den på en måde også virker anakronistisk, men den fungerer altså. Selve nummeret fortsætter i det store hele stilen fra de tidligere numre, altså fortsat rigtig godt håndværk, velspillet, velproduceret og nærmest grandiost i lyden. Der går rigtig meget prog-metal i den på indledningen af ‘Cradles and Graves’, hvor der lystigt skiftes i tempi, inden lydbilledet barberes ned til tangenter og vokal. Faktisk er Gemstone ret stærke i de passager, selv om det også lige kræver man er i humør til det, for at man tager det helt ind. Vi skal selvfølgelig også op på de høje nagler igen, både vokalt og musikalsk, og selv om det er lige på grænsen til at kamme over, så bliver det indenfor rammerne af hvad jeg kan rumme.
Så for at opsummere, så er Gemstone for dem, der godt tør vedstå sig at de godt kan lide bombastisk, melodisk metal med masser af keyboard. Får man udslæt af den slags, så skal man holde sig langt væk. Kan man derimod godt tåle større eller mindre doser, så er Gemstone et godt sted at kigge hen, hvis man gerne vil prøve et nyt navn indenfor genren af. Vi blæser 4 stjerner ud i verdensrummet til Gemstone.
Bridges udkom tilbage i december – du kan finde Gemstone på facebook (eller måske ikke?!)
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
