Fremmede Børn kalder selv deres folkede rock for “musik fra nær og fjern”, hvilket er ret præcis beskrivelse af den fornemmelse man får af at lytte deres fine, fine nye EP igennem. Man kunne godt ønske sig lidt større bølgeskvulp hist og her, men det her er en behagelig driver af en EP, på en smuk, næsten blikstille sø.
Og det er faktisk et billede på musikken, som matcher min samlede oplevelse af EP’ens 5 numre meget godt. Jeg får fornemmelsen af at ligge med blikket rettet op mod skyerne, på en lun sommerdag, hvor årerne er trukket op i båden og jeg bare lader den smule strøm og krusning der måtte være i det på overfladen stille vand styre retningen.
Det er tænksom og eftertænksom folk-rock med en solid dosis mundharpe og akustisk guitar som de mest markante instrumenter, med svævende tekster om stort og småt, af “tænke højt for sig selv” slagsen. En lille mental udluftning i den friske luft. “Åbning” åbner på fornem vis, en langsomt udviklende flyder, hvor der roligt synges om stilstand, afstand og “grænsen mellem intet og held”. Lyrikken finder en glimrende balance mellem at være konkret nok til at man forstår følelserne og stemningen der sigtes efter, men ukonkret nok til, at man selv kan fylde hullerne ud og danne sin egen tolkning af nummeret.
Efter denne 5 minutters daser vågner bandet lidt mere op, på den mere pågående “Jeg Ved Ikke”, hvor fortællingen bliver lidt mere konkret, vi er i ude i noget ulykkelig kærlighed og længsel. Det afgørende her er sammenspillet mellem den relativt lige-ud-af-landevejen lyrik og stemmeføringen, der dirrer i luften med ømhed, et bristet hjerte, undertrykt smerte og fortvivlelse, men tøjlet og lidt slæbende leveret. Sådan er den stort set hele vejen igennem EP’en, hvilket måske også lige bliver en kende monotont over 5 numre. Vokalen lyder meget som om den er efterladt nøgen i båden, og her kunne Fremmede Børn måske lege lidt med at inddrage nogle andenstemmer eller ligefrem kor, på udvalgte steder, for at bakke den ellers fine lead-vokal mere op. Om ikke andet for variationens skyld.
Det er også det der hæmmer den ellers fine “Løgne Taler Sandt” en smule, vokalen er lige ved at blive for meget, og fylder for meget, så det river mig lidt ud af de behagelige toner Fremmede Børn ellers får foldet ud i endnu en rolig svæver. Heldigvis følges der op på fremragende vis med det jeg nok synes er det all round bedste nummer på Fremmede Børn, nemlig “Fjolser”. Der kommer lidt mere bølgegang i folk-rocken, ja, vi kommer nærmest fremad! Til gengæld er nummeret med sine næsten 6 minutter EP’ens længste, så der er rigeligt med plads til at skabe atmosfære på og høre de fjolser der danser rundt i ring, som er fortællingens omdrejningspunkt. Her er luften ikke fyldt med stille og undertrykt fortvivlelse længere, men spirende forelskelse, fascination og en følelse af frihed og optimisme. Skønt nummer.
Der lukkes og slukkes, ikke med at vi rammer bredden, men med nummeret “Kantsten”, hvor Fremmede Børn for alvor har fået varmet instrumenterne op og hugger mere til og igennem. Det er noget af det jeg efterlyste indledningsvis, at der åbnes lidt mere for sluserne og gives los, for man fornemmer at bandet har noget krudt at brænde af og også kan håndtere melodier med mere saft og kraft. På en 5 numre lang EP, med forholdsvis lange numre, går det lige an uden at det føles som om vi står for stille, men når man først har smagt på “Kantsten”, så bliver man egentlig sulten efter flere numre fra bandet, hvor de skruer op for tempo og intensitet.
Men at være sulten efter mere er vel heller ikke ligefrem en ulempe? Fremmede Børn formår at komme med et personligt og selvstændigt indspark i en genre der ellers kan føles lidt overrendt, og som til tider kan lide under, at kunsterne læner sig for meget op af forbillederne. Det er ikke et problem hos Fremmede Børn. Jo, stilen er, naturligvis i sin grundform velkendt, men Fremmede Børn leverer den med deres egen stemme og et personligt touch, der virker meget, meget lovende.
Vi ender på 4 stjerner med pil op ad og takker for, at man lige kun tage en slapper alene med sig selv, fordybet i egne tanker.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Fremmed Børn på facebook
