Skotske Franz Ferdinand tog verden med storm med deres selvbetitlede debutalbum fra 2004, der blandt andet bød på kæmpehittet ‘Take Me Out’. Dansabel, tilbagelænet og cool indie-rock blev der også budt på fra skotterne på deres to efterfølgende albums, You Could Have It So Much Better (2005) og Tonight: Franz Ferdinand (2009), som dog ikke hittede på samme skala som debuten. Siden har der været relativt stille omkring bandet, ud over regelmæssig koncertaktivitet, men nu er skotterne så klar med album nummer 4.
Lad det være sagt med det samme, Franz Ferdinand ligner sig selv. Lige fra den småfunky åbner, ‘Right Action’, til ballet lukkes med ‘Goodbye Lovers and Friends’. Der er ikke nogen deciderede fejlskud blandt de 10 numre, men næppe heller hits på niveau med ‘Take Me Out’ og ‘Do You Want To’ fra de to første albums. Men der er nu stadig masser af gode melodier og hooks at komme efter, bunker af nynne-med stykker, vip-med-foden rytmer og syng-med-linier.
Tag nu for eksempel andet nummer, ‘Evil Eye’, der tromler afsted som et clubhit med rockinstrumentering og nærmest giver én lyst til at danse lidt rundt, eller ‘Love Illumination’, som måske er en kende ensformig i længden, men med et omkvæd, det er svært ikke at synge med på. Det samme er tilfældet på ‘Stand On The Horizon’, der sandt for dyden heller ikke er det mest spændende skotterne har udtænkt, men som alligevel har umiskendelige melodiske kvaliteter, og sagtens kunne gå hen og få en del airplay. Generelt er der bare tale om godt (radio)rock håndværk, fra et band, der har styr på deres udtryk og sangskrivning. God eksemplificeret på ‘Fresh Strawberries’, som går den poppede line ud, med klar inspiration fra The Beatles i deres mere melodiske hjørne.
Det er især fra midten af albummet, at numrene virkelig begynder at træde i karakter. ‘Bullet’ har et manisk-cool udtryk, er på én gang forceret og kontrolleret og har noget af den herlige energi, som gjorde Franz Ferdinand til et smittende bekendtskab da de brød igennem. Den skævt fabulerende ‘Treason! Animals’ har, ud over et godt drive, også en stærk guitarfigur og et ekstra lag i lyden, som gør at den skiller sig ud. “I’m in love with a narcissist”, synger Alex Kapranos på sin karakteristiske tilbagelænede facon, og understreger at ironien lurer under overfladen.
Manien skrues der ned for på den neddæmpede ‘The Universe Expanded’, inden der går spacy orgel i den på ‘Brief Encounters’, som dog hurtigt vender tilbage til kendt Franz Ferdinand territorium. Men den kommer desværre aldrig rigtig i gear, og så fader den ligesom bare ud. Til gengæld er afslutteren ‘Goodbye Lovers and Friends’ næsten skamløst godt håndværk, og sætter sig efter et par gennemlytninger godt fast i hukommelsen. Afslutningshymner har Franz Ferdinand også på de tidligere albums været skarpe på, og på Right Thoughts… viser bandet, at det ikke er noget, de har glemt.
Nonchalant charme har bandet stadig i metermål, ligesom de stadig formår at skære skarpe radiorocksange, serveret i en lydefri og lækker produktion og med godt styr på hvordan man sætter instrumenter sammen, så trommerne taler til foden, bassen til rumpetten og guitar og vokal til stemmebåndet. Syntes man om skotternes tidligere albums, vil man givetvis også holde af Right Thoughts…, selv om det ikke er deres bedste. Men godt rockhåndværk, det er det.
Right Thoughts, Right Words, Right Action udkom d.26/8 på Domino. Se videoen til ‘Love Illumination’ herunder.
Anmeldt af Judas
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
