Den dansksprogede musik med underfundige tekster har det godt i disse år. Trubadurer som Allan Olsen og Johnny Madsen har vel aldrig rigtigt været væk, mens bands som Sonja Hald har ansporet til en ny bølge af folk/humor som samles op flere steder. Frantzen og Norlyk prøver at spille sig ind på den bane ved, at give den et skud Johnny Madsen.
Frantzen og Norlyk skriver sig med deres tre-numres demo-CD ind i denne tendens. Det er energiladet bluesrock uden så mange dikkedarer og der spilles ganske tight. Tekstuniversets styrke er overraskende sprogbrug og sjove formuleringer. Som ‘Elektrochok’, hvor refrænet starter med verset ”Penetrer mig! / Du si’r du kan kurer’ mig / Disciplinér mig! / Konserver mig! / Du tror, du kan kurer’ mig / med min egen medicin”.
Giver det egentlig mening? Det er mindre vigtigt – for det leveres med en fin energi og hele udtrykket på de tre numre er egentlig, at det er underfundigt uden at være helt så gennemtænkt, som bandets inspirationskilder er.
‘Puslespil’ er en up-tempo sag, som både i tempo og tema indikerer at livet kører derudaf – og så kan tiden da spildes med puslespil og krydsogtværs, mens verden drøner forbi. Og ‘Spidse sko og albuer’ handler om konkurrencestat, om at nogen er så satans kloge og hvad kan man gøre? Selv om det kan virke lidt apatisk i tekstuniverset, så er der egentlig fin energi i melodien og alle numrene kunne for så vidt godt være skrevet af Johnny Madsen.
Men deri ligger også en svaghed; for Norlyks leadvokal bærer tydeligt præg af en Madsensk overdrive, som er noget af det, der bare aldrig rigtig har været det stærkeste kort hos Johnny Madsen. Og materialet kunne egentlig sagtens være indsunget mere egalt og havde dermed mindet mindre om en kopi og virket mere originalt.
Der spilles virkelig godt, og selv om det er en demo, så spilles der fint sammen og det lyder sammenspillet og som om det egentlig er et meget godt mixet. Men det ER også tydeligvis en indspilning, der ikke har været igennem en (god?) mastering-proces og derfor fremstår det – typisk for demoer – lidt ‘fladt’ og uinspirerende. I pressematerialet virker det også til, at demoen mest skal bruges som adgangsbillet til at få spillet nogle jobs, og jeg må da sige at det pirrer nysgerrigheden for, hvordan bandet lyder live.
Men da min opgave er at anmelde det fremsendte (som så er et Soundcloud-link), vil jeg alligevel udtrykke en vis utilfredshed med at de ikke kunne afse en plov per nummer til at få det mastered ordentligt.
Så når jeg giver tre stjerner for det fremsendte, så er det egentlig ikke et udtryk for at det er forfærdelig jævnt. Det er mere en vurdering af, at man ved at justere en lille smule her og der kunne gøre materialet langt bedre, skarpere og originalt. ‘Puslespil’ er klart det bedste af de tre numre, da både metaforikken, tempoet og energien peger mere i retning af Sonja Hald-nytænkningen og bliver mindre en pastiche over Johnny Madsen.
Og dog kommer vokalen så til kort, og lydkvaliteten bliver så det sidste søm, der fratager udgivelsen den sidste stjerne.
Af Troels-Henrik Balslev Krag
Besøg Frantzen og Norlyk på facebook