Fossils er efterhånden ved at være gamle kendinge i vores musikalske køddisk, efter flere udgivelser og koncerter de seneste år. Nu er de aktuelle igen, og igen er der tale om at sælge allerede kendte numre i ny indpakning og med ny varedeklaration, med lidt nyt som ekstra krydderi.
Sidst vi anmeldte den støj-rockende og hårdtslående kødfascinerede duo var det udgivelsen The Meating, hvor de med hjælp fra en række gæster fik tilføjet vokal til en række af deres ellers instrumentale numre. Her blandende de numre fra bandets to første udgivelser, Meat Rush fra 2010 og live-EP’en The Veal Thing fra 2013. . Det blev en lidt lunken oplevelse for Jonas, der kvitterede med 3 stjerner, hvilket sådan cirka er halvdelen af de 6 stjerner, som Thomas var ude med da deres materiale var helt friskt og saftigt på albummet Flesh Hammer, fra 2014.
Nu, 2 ½ år senere, er det stadig numre af ældre dato der dominerer på en Fossils udgivelse (med et par nye blandet i farsen), og får en ny tur igennem bandets larmende og kværnende kødhakker – denne gang står der så live-EP på indpakningen, igen. Jeg kan egentlig godt lide tanken om, at kunstnere bliver ved med at banke på, forme og eksperimentere med smagsnuancer i deres numre. Det giver en følelse af, at det er en kontinuerlig og altid foranderlig proces, hvor man lige kan justere maskineriet lidt og få noget nyt ud af allerede kendte toner. Men, der er samtidig også en udløbsdato, hvor det begynder at føles lidt gennemtygget, hvis ikke billigt.
Fossils har med Altered Steaks, optaget under bandets koncert på Roskilde Festival 2015, ikke overskredet sidste salgsdato. Det lyder stadig nogenlunde frisk og slagkraftigt, det duoen baldrer afsted med enorm kraft og til tider hæsblæsende tempo fra scenen. Alligevel sidder jeg lidt med en følelse af både deja vu og “hvad skal jeg egentlig med det her?”. OK, hvis man var til koncerten, der foregik på den lille Gloria scene, så er det måske en meget fed souvenir at have, eller hvis man er megafan eller samler af alt der er Fossils.
Den fungerer også fint som en smagsprøve på duoens kødfyldte udskejelser, det er lige i smasken, ikke nogen fin og fancy anretning, bare 7 små serveringer – leveret råt for usødet. Der åbnes med en ordentlig lammer fra den lidt over 1 ½ minut lange “Stun”, der lever fint op til sin titel, men næsten når at stoppe inden lammelsen fra især den pågående bas helt sætter i – den kunne faktisk godt være lidt længere. “Baconized” følger op med sin frenetiske vekslen mellem afventende og hakkende passager og voldsomme tempo-udladninger. Pondus er der masser af i Fossils sydende gryde, men her kommer det også til at fremstå en anelse fragmenteret til min smag.
Herefter følger 2 nye numre, “Carnivore Arrest” og “Cerebral Vortex”. Førstnævnte er gør igen brug af vekselvirkningen mellem det kortvarigt afventende og så nogle slagkraftige støj-eksplosioner, der her lydmæssigt koger og bobler i en tyk, brun sovs – en appetitlig lille 1 ½ minuts basse. “Cerebral Vortex” lægger sammenbidt fra land med bissen skruet på, og lykkes på nærmest forbløffende vis at stige i intensitet og lydstyrke nummeret igennem – en opvisning i hvor meget volumen man kan presse ud af to instrumenter!
Der sluttes af med tre numre af ældre dato, præsenteret som en art bonusnumre på den tilsendte digitale udgivelse til de fire der, åbenbart, udgør den egentlige fysiske EP. Du får den dejligt betitlede “Lard Obstacle”, der nok skal få presset en god klump fedt igennem dine årer, mens der fyldes yderligere op i den anden ende med “Raising The Bacon”. Om man synes bandets sangtitler er morsomme, tø-hø, platte eller hurtig mister smagen er nok op til den enkelte – jeg veksler lidt mellem samtlige indtryk. Sidste tryk på tarmsystemet leveres af den ganske forrygende og næsten psykotisk fræsende “Crack Horse”.
Man kan sådan set ikke sætte en finger på leveringen af de 7 numre, lyden er tilpas rå og barsk, uden at det mudrer helt til eller begynder at hyle i ørerne og Fossils gør som de nu gør. Men jeg er en stor dreng, og sulten, og bliver bare ikke helt mæt af det her, selvom det bestemt ikke er decideret kaloriefattigt. Det er nok også noget med personlige præferencer, er du fan, eller bare lækkersulten og nysgerrig, kan du roligt give det et lyt.
I længden, og hos Fossils er det et relativt begreb, bliver det musikalske udtryk og univers bare en smule endimensionelt for mig, og jeg sidder tilbage med følelsen af at indtage en sådan set velsmagende og kød-domineret forret. Men dog “kun” en forret.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Fossils på facebook