Lørdag den 26. maj afholdes den femte udgave af Fortovsfest på og omkring Enghave Plads med opbakning fra forretninger og foreninger. I løbet af dagen kan du opleve alt fra loppemarkeder, over skate- og fodboldkonkurrencer og, naturligvis, musik. Vi har kigget lidt på dén del af festivalens historie, der har nemlig været ikke så få GFR-kendinge på plakaten over årene.
Lige en reminder, hvis du spiller noget fed musik, så er der stadig åbent for tilmeldingen til årets festival, hvor lytteudvalget går i gang med at finde navne efter deadline d. 21/3. Endvidere har vi indgået et mere officielt samarbejde med Fortovsfest om dækning af årets festival og ekstra eksponering af nogle af de navne der kommer til at spille. Det kan du alt sammen læse mere om HER.
Men hvorfor har vi så valgt, at gå ind i et mere officielt partnerskab med Fortovsfest (der KUN gælder dækning, vi har ingen indflydelse på, eller interesser i, andet hvad festivalen angår)? Jo, ud over at det er drevet af frivillige kræfter og har fokus på det, der egentlig fra starten var vores største fokusområde: vækstlaget og undergrunden. Bands og solister, der står lige på nippet til at springe rigtig ud ned til den mindste spire, der måske endda har sin første rigtige koncert til gode. Der vil vi gerne bidrage bare med en lille bitte smule til, at være med til at agere fødselshjælpere.
En anden grund er, at et kig på tidligere års programmer får en til at slikke sig lidt om munden og tænke, “nå, dem har vi da noget i arkivet om”. Det virker som om Fortovsfest og GFR har haft slået op på nogle af de samme sider i upcomingkataloget fra år til år, så vi må på en måde være på bølgelængde. Det er, selvfølgelig, ikke det samme som, at alle bare er blevet kæmpe store stjerner, men det er heller ikke pointen. Fortovsfest, og GFR for den sags skyld, er bare et trin på vejen, ikke et af de øverste og en platform man kan forsøge at lette fra – hvad der sker efterfølgende har vi ikke rigtig indflydelse på.
Fortovsfest startede d. 24/5 2014, i nogenlunde den form den stadig har med forskellige aktiviteter og underholdning for børn og unge i dagtimerne, samt loppemarked og så bliver der stille og roligt skruet op for musikken som dagen skrider frem. Dengang kun med en enkelt scene, en udendørsscene, men med årene er den nærliggende kirke kommet med, ligesom Lize har haft en lille, indendørs barscene nogle år. Det år blev Fortovsfest lukket af trubaduren Bo Evers, der samme år debuterede med blandt andet nummeret “Fred”, så det var da meget godt ramt.
Det energiske rockband Zoo Me Now har jeg anmeldt 2 EP’er fra, den første i 2015, så de har nok været på forberedelsesstadiet på det her tidspunkt i 2014. Da havde soul-funk gruppen D/troit allerede spillet og samlet liveerfaring i en del år, men det var først sidste efterår, at deres debutalbum. Soul Sound Station, endelig udkom. Den fik jeg måske faktisk underrated en lille smule med (stadig flotte) 4 stjerner, for det er virkelig et flot og lækkert album.
I den lidt anden boldgade finder vi et navn som Scots on Ice, som jeg så vinde Emergenzas Musikkonkurrence i Vega, i 2012 med en omgang energisk ungdoms/balkan-rock, der gik lige i blodet på det der lignede det meste af deres gymnasium, som var mødt op som heppekor. Efterfølgende kæmpede bandet videre for, at slå bredere igennem, eller bare komme videre, men det var som om succesen udeblev og pludselig blev der stille omkring bandet. Faktisk er det nu 2 ½ år siden deres seneste opslag på Facebook, så vidt jeg kan se. Det er jo også en vigtig fortælling om vækstlaget, pludselig vokser det måske ikke mere af forskellige årsager og en kunstner visner stille og roligt væk.
i 2015 fik programmet vokseværk og der var hele 15 navne ud af i alt 24, som vi enten har anmeldt eller på anden vis omtalt her på siden. Den danske psychbølge, der her nok var på sit højeste blev repræsenteret ved en Jonas-favorit, Shivas Nat, der var dømt 80’er pop fra Another Juggle, der udsendte en god debut året efter og som jeg egentlig havde troet ville nå længere ud. Rocktrioen Bleach Blondes begejstrede Troels-Henrik med deres debut i 2016 og har nyt på trapperne, det samme har synth-popperne War Drums, som vi anmeldte tilbage i 2014 da punk-elementet i deres musik var endnu mere fremtrædende. Nu kalder de stilen for “synth-brutallity”, som man kan høre her.
Nyt må der også snart være på vej fra The White Dominos, som vi både har anmeldt en EP fra og fanget live på Uhørt 2016 (hvor jeg også fik snuset en smule til Sweet Tempest), hvor de spillede en fed koncert og ved samme lejlighed fangede jeg dem til et interview. Siden er de gået fra, at være en kvartet til trio-størrelse og har især spillet en del koncerter i Norge, hvor det lader til, at de har ret godt fat, i hvert fald i undergrunden. Et band der ikke har travlt er Tyrants & Kings, vi venter stadig på en opfølger til deres seneste album fra 2014. Måske vi snart skulle følge op på det her 3 år gamle interview, da jeg besøgte dem i en flyhangar i Måløv, som de var ved at bygge om til øver og studie?
Den hjemmedyrkede roots fra Stranger The Horse anmeldte vi i november sidste år, Death Machines lofi-folk har vi også haft fat i, i 2017, hvor de også er blevet spillet ganske flittigt på P6 Beat, The Boy The Got Away udsendte endnu en fin 90’er rocket udgivelse sidste år, mens PBSM indtog dansegulvet med deres energiske indie-rockede EP. Men hvad blev der af Nathav og hendes pop-tronica, den kom ikke rigtig nogen steder efter 2015 EP’en, som jeg vidst IKKE kunne lide, ligesom der har været stille om Reverend Shine Snake Oil Co. siden vi anmeldte dem positivt i 2014.
Psykedeliske og dansksprogede Orcas virker til gengæld som om de er ved, at samle noget momentum på, ikke mindst på livefronten. Noget af det samme kan sige som Moses: “Andreas”, der har været tæt på, at bryde endeligt igennem på pophimlen, siden jeg fangede dem over telefonen i maj 2015. Puha, sikken en omgang, stærk årgang på Enghave Plads!
I 2016 var Zoo Me Now tilbage, sikkert med lidt flere hår på brystet, hvilket også gælder for endnu en Jonas-favorit, Udengrund, som vi har tildelt spalteplads af flere omgange, siden de modtog 5 stjerner for EP’en Pludselig Sidder Du Her i 2016. Sidste år fulgte de op med et debutalbum, begge udgivelser har figureret på vores årslister for de pågældende år. Jonas fangede bandets frontmand til en spændende snak tidligere i år. Både Vi Leger Musik og Sønner Af Smede har vi også fået nævnt hist og her, mens Select Captain og hans fine folk-univers jo nærmest har været fast inventar på siden i flere år. Med anmeldelser, koncertomtaler og ikke mindst adskillige Dagens Tracks.
Outer Region og hans “udenfor postnummer” alternative rock har vi også haft fat i, af flere omgange de seneste par år med nogle spredte singler, og ikke mindst det 5-stjernede album han ifølge Troels-Henrik udsendte i 2016. Modern Age er et andet band, jeg var ret sikker på vi havde noget materiale om i arkivet, men beat-punkrockerne er kun at finde i en enkelt koncertnotits. Hvilket også gør sig gældende for indie-poppede Goldy Golightly, som dog har optrådt i adskillige koncertartikler gennem årene – helt tilbage til 2014.
Deadwood Celebration har også været på vores radar, og har for ganske nyligt været Dagens Track med et nyt nummer, der følger op på den 4-stjernede EP bandet udsendte i netop 2016. Det alsidige rockband har eksisteret siden 2013, så det er et af, som man kan se, mange bands som Fortovsfest fik smidt på scenen på det helt rigtige tidspunkt. She’s a Sailor var til gengæld et band de var lidt på forkant med, det var i hvert fald først i 2017, at vi fik ørerne op for deres fængende pop med store stemmer.
Sidste år kunne man opleve poppet indie fra LY, som jeg ved vi har noget liggende i vores indbakke med, men ikke helt er nået til endnu. Til gengæld anmeldte jeg selv en dejligt anderledes omgang “bipolær post-funk” fra Poulmand & De Okkulte Rum sidste år, hvor jeg også fik mig en festlig oplevelse med én-mands dynamoen Gilberto Miranda og hans supercathy Um Gajo é Parvo projekt.
Endnu flere omgange er det levet til med Esben Amdisen (og hans Blege Mænd i Sort band), der var ved at slå benene væk under mig med singlen “Skrevet I Sort”, i 2016. Det tilhørende album ramte mig ikke helt lige så hårdt, men de efterfølgende singler har vist en stigende formkurve igen. Det er et af de danskesprogede navne, der måske kan have lidt problemer med, at få råbt folk og medier op og risikerer, at drukne i mængden, men som jeg tror har potentialet til, at ramme nogle virkeligt stærke sange.
Dem har de lidt tøjlesløse alt-rock/psych-slackere Eerie Glue allerede, hvilket de har bevist over 4 EP’er det seneste 1 ½ års tid. Især sidste sommers Love synes jeg var lidt af en perle, både stenet og henkastet cool/sløset, men samtidig knivskarp hvad sans for melodier og varme vibes angår. Bandet har spillet en del koncerter det seneste stykke tid, både support jobs og diverse upcoming arrangementer og festivaler og mangler liiiige det sidste skub inden de når næste skridt. Hvorfor P6 Beat ikke har givet dem den håndsrækning er mig en gåde, og et job på Roskilde Rising til sommer ville da heller ikke skade.
Og det er her Fortovsfest virker som om de har ret godt fat, som løftestangen lige under festivaler som UHørt, scener som Rising og de store, fede supportjobs. Så er resten op til kunstnerne selv, hvis de skal videre, eller nogen må samle talentmassen op fra Fortovskanten, så de når længere ud.
Programmer af de slags som Fortovsfest præsenterer, og en del af de navne vi vælger at anmelde og omtale, vil i sin natur vil være lidt hit and miss hvad succesraten angår – nature of the beast og alt det der. Vi glæder os til at se, hvad 2018 bringer på den front!
Af Ken Damgaard Thomsen
