Forhekset Allé er et en-mands symfonisk black/post metal projekt, der på debut-EP’en Vinterbæst leverer kold, mennesketom og fjern atmosfære. Den gennemgående følelse af kulde og ensomhed er både gennemført og vellykket – men efterlader desværre denne lytter upåvirket.
Det er jo det tricky ved det her anmelderi, det vil altid være én mands opfattelse af tingene. Lige meget hvor objektivt man forsøger at gøre det, så er det i sidste ende, især når nydelsen af musikken, som her, afhænger så meget af at ramme følelserne, også en meget subjektiv oplevelse. Jeg er ikke det mindste i tvivl om, at nogle vil blive ramt mere af Vinterbæst, end jeg selv endte med at blive – så den ovenstående karakter, er en af de mere subjektivt prægede af slagsen.
Jeg kan sagtens høre hvad det er Jacob, manden bag Forhekset Allé sigter efter, ja, han siger det faktisk selv i pressematerialet: “Det skulle være storbyagtigt. Som at halvløbe rundt i et øde koldkrigskvarter imens det hagler. Så er man dér. Som i et mareridt hvor ukendte farer lurer om hvert et hjørne og man ikke ved hvordan det ender”.
Med dette in mente, er Vinterbæst bestemt en vellykket udgivelse, der musikalsk lever op til bagmandens vision og intentioner. Men, det er bare ikke en der rører mig på nogen nævneværdig måde. Hvorfor kan være svært helt at sætte en finger på, det er individuelle følelser og de har det med at reagere udenfor ens umiddelbare kontrol.
Måske er det fordi, at musikken på en måde kommer til at udtrykke og afspejle afsenderens egne følelser og hensigter for meget, så de for mig bliver ekskluderende i stedet for inkluderende? Muligvis, men det er nu ikke fordi jeg ikke sagtens kan høre, hvor Forhekset Allé løber henad. Det er bare en tur, hvor jeg bliver passiv passager – og så bliver den ellers stemningsfulde musik pludselig bare et lidt neutralt soundtrack, fremfor engagerende.
EP’en består af 4 numre, på en måde delt op som 4 kapitler af en større fortælling, og derfor blot betitlet “Vinterbæst I – IV”. Med en samlet spilletid på lige under 20 minutter, er det heller ikke fordi Forhekset Allé bliver hængende længere end godt er. Faktisk er hele rammen sådan set rigtig indbydende, og dykker man ned i teksterne (som kan læses på bandcamp), så er det bestemt heller ikke uinteressant eller letbenet, det Vinterbæstet forsøger at udtrykke.
Drevet
Af løse lodningers strøm
Håbløs runddans
Gennem tider
På kanten af kister og kollaps
Sådan lyder det blandt andet i “Vinterbæst I”, der både er EP’ens mest tilgængelige og symfoniske stund, hvor vi ledes ind i det golde univers med en ganske tiltalende og repeterende guitar-båret melodi. Vokalen er nærmest sunket helt ned i mikset, hvor den kun kigger frem som halvkvalte fjerne råb af og til. Grundrytmen, drevet frem af den atmosfærisk svajende og bølgende guitar, og selve idéen er slet ikke uden appel, der bygges en fornuftig storladen, næsten episk, stemning op med lange gentagende klangfalder, men nummeret rummer samtidig en del af de “problemer” jeg har med musikken.
Det føles på en måde underernæret, livløst og uorganisk. Det ligger jo fint i tråd med den formulerede hensigt om, at musikken skal ramme stemningen af et øde og hærget bylandskab. Det BURDE også tiltale og være lige noget for en kold og kynisk skiderik som undertegnede, men det er som om lyden bliver for…. tynd? Det er som om jeg, hensigten til trods, savner noget mere tekstur og fylde i lydbilledet. Frem for et brusende emotionelt ridt, som pumpede et symfoniorkester kaskader af kolde toner ud, så lyder det her for mig mere som et lidt mere afpillet digitalt frembragt soundtrack til et bombastisk og dystopisk computerspil. Virkningsfuldt at slagte radioaktive zombier til, men som nærværende lytteoplevelse rammer det ikke rigtig noget i mig.
Vinterbæster i det fjerne
Dagens mørke buldrer videre
Sådan lyder det, tilsyneladende, indledningsvist på “Vinterbæst II”, hvor det symfoniske og meget af den melodiske fremdrift erstattes af et mere flosset, forvredet og collage-præget udtryk. Det er også for alvor her, at Forhekset Allé begynder at løbe igennem livløse lydlandskaber, der ikke rigtig vækker nogen følelsesmæssige udslag i mig. Det er godt skruet sammen og lyder udmærket, men jeg tror ikke helt det er “udmærket”, der sigtes efter.
“Vinterbæst III” er EP’ens mest eksperimenterende stund, og som sådan ikke en uspændende en af slagsen. Det lyder som om vi har søgt tilflugt i en forladt industrihal, hvor maskinerne af ukendte årsager stadig arbejder. Det snurrer og banker lidt i det fjerne, en gnist fra koldt stål mod stål springer frem hist og her, mens fremmedartede og ikke-levende toner og flader af isnende klange danner nummerets egentlige bund. Som ikke-menneskelig stemningssætter i det nu mekanisk dominerede univers fungerer det fint – men jeg føler mig stadig kun som betrager og lytter, ikke deltager.
Stemningen ændrer karakter og bliver en lille smule mere optimistisk, på den instrumentale afslutter “Vinterbæst IV”. Guitaren er rolig, afdæmpet og nærmest varm, det er næsten som om solens stråler kigger frem igennem og farver den forurenede horisont let rød-lilla. Isoleret set et dejligt lille stykke musik, men også et der virker som en lidt brat og overraskende optimistisk, selv om der kigger lidt mislyde frem mod afslutningen, på en ellers fuldstændig formørket rejse.
Det er også som om, at optimismen og roen får lov til at vinde indpas lige lovlig tidligt i forhold til, at vi kun har været isoleret og ensomme i øde omgivelser et kvarters tid – men der er vi måske tilbage ved, at effekten havde været større, hvis jeg også selv have været på en kulsort emotionelt stimulerende rejse inden.
Det er svært, at tildele Forhekset Allé en objektivt retfærdig, eller retvisende, karakter på noget så statisk som en stjerne-skala. Er det 4 stjerner fordi jeg synes det opfylder de kriterier, som nævnes i pressematerialet? Er det 5 fordi jeg har en formodning om, at nogle vil blive grebet og suget ind i universet? Er det 2 fordi det ikke rammer mig på nogen nævneværdig måde?
Jeg ender på en neutral 3’er til Vinterbæst, med en anbefaling om at man giver det et lyt og ser om det er noget for én. Husk isskraber og hjertestarter.
Af Ken Damgaard Thomsen
Lyt til og køb musikken til “name your price” HER
