Danske Forcentury rammer med deres andet album, Revelant, momentvis takter af ganske overvældende karakter med en potent udladning “fremtidsfusionsmetal”, der trækker på fortiden for at forme fremtiden.
Forcentury debuterede i 2009 med albummet Vanguard, der udkom allerede året efter bandets dannelse. Det blev modtaget positivt, især af udenlandske metalmedier, men i den bredde offentlighed her til lands vækker navnet næppe den store genkendelse. Det ændrer den nye plade, Revelant, nok heller ikke på, dertil er lyden nok for særpræget og “smal” i al sin storladne pragt. Fred være med det, dem, pladen henvender sig til, skal nok finde den og få stor fornøjelse ud af Forcentury’s stort klingende musikalske univers.
10 voluminøse Powermetal scifi-opera lydende mini-værker, er hvad det 5 mand store orkester har kreeret og nu deler med resten af verden – og muligvis verdensrummet. For Forcentury’s melodisk massive metal lyder perioder, som noget fra en science fiction film af ældre dato, med lange instrumental passager, der for mig skaber billeder af enorme åbne og ukendte landskaber fra fjerne kloder. Teksterne er dog ganske jordnære, og omhandler menneskehedens, og det enkelte menneskes, og vores samfunds mangler og fejl. Det kommer der nogle relativt lange fortællinger ud af, måske også lidt for lange, i sidste ende. Faktisk finder du kun et enkelt nummer på under 5 minutter, og en stor del ryger op over de 7. Det er en ordenlig mundfuld, især fordi Forcentury’s sound er så fyldig som tilfældet er – det vil med garanti være alt for voldsomt på én gang for en del lyttere, men nu er man advaret.
Så clear your mind og tag imod den mægtige åbningshymne “Seal Of The Sinner”, der sammen med “Outcast” skaber en af de mest betagende og mægtige indledninger på en metalplade i år. Det er storladent fra start og “Seal Of The Sinner” drøner af sted over de fjerne stepper med et imponerende drive. Man er straks fanget af det tempofyldte og melodiøse univers. Det er hæsblæsende powermetal med masser af tyngde i produktionen, neddæmpet pianobåret pusterum og et temmelig outrageous break, der fungerer som outro – inklusiv falsetkor og vokaleffekter. Storslået. Det samme ord passer på den efterfølgende “Outcast”, der sætter tempoet en lille tand ned, men til gengæld skruer op for nogle goth/horror lignende stemninger i musikken. Hele bandet spiller forbandet heftigt og behersker dygtigt de relativt mange genremæssige udflugter, som i større eller mindre grad kastes ind i den solide melodiske grundidé, Forcentury opererer med. Der er herligt højt til loftet, tilpas ambitiøst uden at det bliver prætentiøst. En hårfin balancegang, som bandet mestrer det meste af vejen igennem Revelant.
For det er momentvis overvældende, det Forcentury præsenterer lytteren for, men blandingen af forskellige metalgenrer, progressive passager og Johnn Thunder’s vokal, der bringer minder om en space opera Metal Loaf/Bjørn Fjæstad som smeltes sammen med en sjat Bruce Dickinson, i en fjern galakse. Med garanti en smagssag, men for mig fungerer den retro-futuristiske metal-kloning, som Forcentury selvbevidst skyder ud i rummet. Det skyldes ikke mindst, at man det meste af tiden sidder med det indtryk, at bandet har fuldstændig styr på hvor de vil hen ad med og i numrene. I mindre kyndige hænder kunne sangene nemt kollapse under den enorme musikalske vægt, men her har man med et band at gøre, der både formår at holde overblikket langt størstedelen af pladen igennem OG samtidig spille røven ud af bukserne.
“Ashes” er dog det første, og et af de få numre, som ikke helt overbeviser mig og rive mig med på Revelant. Det er sådan set ikke et dårligt nummer, dette pladens korteste, men efter den voldsomme start på albummet føles sangen noget mere anonym. Måske meget fornuftig disposition fra bandets side, da de to første numre var ved at sende mig i kredsløb, men jeg savner lige en snert mere dynamik i den ellers udemærkede sang. Så er der straks mere power og pondus i næste nummer, “The Shroud”, der efter den “nu-letter-flyene-for-at-tage-på-mission” agtige intro, blæses op i fuld fart med fingeren på afterburner knappen. En af Forcentury’s helt store forcer er deres evne til at opbygge en højhastigheds symfonisk følelse og klang i sangene. Sammen med de klassiske metaldyder, skaber det en fed dramatisk dynamik i numrene, som det er nærmest umulig ikke at lade sig rive med af.
Et godt eksempel på Forcentury’s ambitionsniveau og flair for at servere en formfuldendt og gennemtænkt idé, kan man finde på “Repercussions Of Terror”. Alt, fra de indledende samples fra nyhedsudsendelser, til selve sangstrukturen, indikerer, at bandet har haft målet for øje og med deres glimrende sans for at bygge en sang og en stemning op, gør at de når igennem i sikker stil – selvom der jongleres med en del forskellige stilarter indenfor samme ramme. Det er helt grandiost i skala det her.
At det så en enkelt gang løber lidt af med dem, tilgiver man gerne. På “Beyond Recognition” bliver lydbilledet en sjælden gang for overlæsset for mine ører. Der er faktisk FOR meget afveksling og sker simpelthen for meget til, at jeg helt kan følge med – højstemte vokalharmonier, System Of A Down’sk frenetisk energi, Metallica-klingende stykker og regulær thrash. For meget på én gang. Heldigvis er vi hurtigt tilbage på det usvigeligt sikre spor med “Safe Haven”, der sætter tempoet ned til semi-ballade niveau. Her får vi også lov til at opleve Hr. Thunder folde sin vokal helt ud i pompøs stil. Hans stemme er egentlig ikke voldsomt varieret, men afvekslingen findes i intensitetsniveauet og det faktum at han kan skrue forbløffende meget op for volumen. Vi får også lækker guitarlir, nok til at tilfredsstille enhver 80’er fetichist (endnu et gennemgående tema på pladen).
“The Lust, The Desire And The Temptation” skruer op for blusset igen, med hidsige trommer og en gennemgribende fornemmelse af en voldsomt forhøjet puls – musikken fræser af sted, imens den danner tempofyldte billeder for ens øjne. Har det lidt som at stå foran en arcademaskine med et køre- eller rumskydespil hamrende derudaf på skærmen. Og frygt ej, non-geeks scifi fjendtlige metal-entusiaster, selvom det er den fornemmelse mange af sangene fremkalder hos mig, så er teksterne, som nævnt indledningsvis, noget mere jordnære og samfundsorienterede. Så lad jer ikke skræmme væk af mit 80’er call-back trip! Hvorfor så ingen citater fra teksterne? Når musikken virker så visuel på mig, så skal I da også have lov til selv at gå på opdagelse på planet Forcentury.
En svag afslutning er noget der kan hæmme en ellers stærk plade – men der er intet at være nervøs for på Revelant. Forcentury får landet i sikker og flot stil. Næstsidste energiudladning er et af mine absolut favoritnumre på albummet. “The Reductionist” forsætter den overlegne stil, og topper den lige op ved at tilføje den mest virkningsfulde ørehængermelodi, blandt de ellers generelt melodimæssigt fremragende skæringer, på albummet. Det er bare at læne sig tilbage og nyde farttrippet, doseringen af lækker lir og bandets sans for timing. “Changing Ways” sætter et fornemt og stemningsfuldt punktum for Revelant. En episk afslutning på en episk plade. Det er ganske svulstigt, men aldrig smagløst. For meget, på en helt tilpas måde, hvis man kan sige det?
Mange store ord og vendinger er der anvendt i denne anmeldelse, men Forcentury’s lyd ER også STOR – og sikkert for stor for nogens smag. En anden ting, der kunne overrumple nogen, er den lidt overvældende længde, for det er en lidt lang sag, hvilket sammenholdt med det massive lydunivers gør Revelant til en plade, der fylder meget når man lytter den igennem. Mig bekendt er der ikke mange bands i Danmark, om nogen, der lyder ligesom Forcentury. De låner elegant fra et virvar af inspirationskilder af ældre dato, men sætter det elegant og kompetent sammen på deres egen måde – og mod ret høje odds slipper de godt fra at læsse så meget ned på én plade, fordi det føles som om der er en indre logik og sammenhæng i Forcentury’s mangfoldige univers.
Anmeldt af Kodi
Revelant er på gaden i dag, mandag d. 3/12, og kan blandt andet købes HER
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
