Aarhus-trioen The White Dominos er aktuelle med en ny EP, og vi har fået os en snak med bandet om de tre år der er gået siden sidste EP, hvor bandet blandt andet har flyttet sig en del fra deres rockede udgangspunkt.
Der var stjerne-regn over On To Something, bandets første EP, som Jonas anmeldte tilbage i 2015. Siden er The White Dominos gået fra, at være en kvartet til trio-størrelse, har flirtet med Norge og arbejdet på deres lyd og sangskrivning. Vi fyrede op for mailen og fik os en digital snak med bandet.
For dem der ikke kender jer, hvem og hvad er White Dominos i korte træk?
I korte træk, siger du… Vi er en rocktrio fra Aarhus, der siden foråret 2012 har skrevet sange og spillet koncerter rundt omkring i Danmark, og efterhånden også en hel del udenlands. Vores musik var i begyndelsen meget inspireret af 70’ernes lyd og spillestil, men har med tiden udviklet sig til en moderne stadion-rocklyd, hvor fængende melodier spiller en stor rolle.
Der er gået 3 år siden i udsendte jeres seneste EP, On To Something, hvad skyldes ventetiden og hvad har I lært siden sidst?
Vi har været på noget af en rejse rent musikalsk. Det kommer EP’ens numre helt klart selv til at diktere, men når vi selv lytter til de nye sange kontra de tidligere udgivelser, så kan vi virkelig mærke (og høre), at vi har rykket os som band, sangskrivere og musikere. Det har også en stor betydning, at vi har et godt samarbejde med Thunder&Lightning producerne Søren Zahle og Mads Tønder fra Studio Comunale. De har turdet udfordre os for et stærkere slutresultat!
Der har været utroligt mange gode oplevelser, men der har naturligvis også været episoder, som har forsinket os i udgivelsesprocessen. Efter vi havde sagt farvel til vores nu tidligere bassist, Magnus, brugte vi noget tid på at revurdere White Dominos’ fremtid. Ærlig talt vidste vi ikke med sikkerhed, om vi skulle fortsætte. Men skæbnen ville det, at Mikkel Koudahl, som Jonas kender fra sin tid i gymnasiet, skrev til os umiddelbart efter “bruddet” med Magnus, at hvis vi kunne bruge ham, så var han klar. Vi har haft Mikkel med lige siden som “hired gun”, og det er virkelig et samarbejde, der fungerer godt.
I er aktuelle med en ny EP – hvorfor har I valgt EP-formatet og ikke satset på et album?
Det føltes rigtigt at arbejde for endnu en EP-udgivelse. Vi er ikke der endnu, hvor vi skal udgive et fuldlængde album. Men bare rolig. Det kommer! Vi er nogle detaljenørder, når det kommer til vores sange i dag, og vi bruger meget tid på at lege med sangskrivning, forskellige lyde, arrangementer og så videre. Vi føler os godt tilpas og mere nysgerrige i forhold til sangskrivningen, end vi nogensinde har været før, så vi vil helst ikke slippe noget ud, før vi er stensikre på, at det skal ud.
Hvad er The White Dominos for en størrelse på denne EP i forhold til sidst vi hørte fra jer?
Det går lidt i forlængelse af et tidligere svar, men hvor vi tidligere ville genreplacere os i en 70’er-inspireret rockstilart, så er vores musik i dag mere moderne, og vi kalder det selv stadionrock. Måske i mangel på bedre genredefinition, men det vil vi lade jer beslutte.
Jeg fik en snak med jeg på Uhørt 2016, hvor I spillede, siden dengang er i gået fra at være en kvartet til at være en trio – hvordan har det ændret dynamikken i bandet?
Det har været sundt for os at skulle tage stilling til vores band. I starten var det svært, og det er ikke ligeså nemt at sætte øvere op i dag, som det var dengang, vi var en kvartet, hvor alle var bosat i Aarhus. Vores nye live-bassist, Mikkel, bor i Aalborg, hvis nogen skulle spørge. Når det så er sagt, så er der en mand mindre til at tage skulle tage del i beslutninger, og selv om, vi kun er én mand mindre på holdet, så kan det virkelig mærkes.
Hvis nogen brænder inde med spørgsmålet, om vi stadig er på god fod med Magnus, så er svaret absolut ja! Det var en fælles beslutning, at han skulle videre, og i dag har han et vildt fedt projekt under navnet RAL. Dem opfordrer vi på det kraftigste at give et lyt.
I har de seneste år spillet en del i Norge, hvad er det med jer og Norge? Og hvordan er det, at være et upcoming band fra Danmark i udlandet?
Uh det er et godt spørgsmål! Jamen vi blev I 2017 tilbudt at spille på den norske festival Trestokkfestivalen. Det var deres første år, så vi vidste ikke, hvad vi kunne forvente, men vi havde aldrig været I Norge før, så vi tænkte at det lød som en ret sjov idé. Det skal siges, at vi blev spurgt en måned inden festivalens start, så vi var ret pressede med at få fri fra arbejde! Det lykkedes os at få fri, og en måned efter tog vi til Norge.
Vi havde en rigtig sjov tur derop og festivalen var rigtig fed at spille på… udover at Jonas forstuvede sin fod under koncerten og flækkede hovedet på sin Gibson Les Paul. MEN udover dét var det rigtig fedt! Det viste sig, at festivals-direktørene havde opstartet et booking/management selskab, som de ville have os under. Vi havde en god fornemmelse af det, og pludselig stod vi og skulle på en længere tour i Norge samt at skulle skrive en official OL sang til det norske kombineret skiløbs hold I forbindelse med vinter-OL I SydKorea.
Det var en ret sjov oplevelse, selvom det var møgkoldt at være i Norge. Efter nogle måneder var vores management dog nødt til at opsige samarbejdet, da de havde for travlt med at arrangere festival og ikke ville ‘lade os i stikken’. Alt er stadig godt mellem os, og vi spillede på deres festival igen i år, hvilket var lige så sjovt som sidst – vi fik endda hørt Vintage Trouble (whaaaat!?) og de dejlige gutter fra henholdsvis Queen Machine, Jonah Blacksmith og Jacob Dinesen band. Det er altid sjovt og udfordrende at vende tilbage til square one, hvad angår at være upcoming i udlandet.
VI har kun fået positiv respons på de koncerter vi har spillet fra det norske publikum, og drukket en helvedes masse dyre bajere sammen med dem. Det skaber en form for deja vu, der tager én tilbage til dengang man spillede for 10 mennesker på det gamle Backstage i Aarhus, og bare var glad, hvis man fik solgt én t-shirt i merchboden. Det er de ting, der minder én om at være ydmyg omkring det man foretager sig. Om man spiller for 10 mennesker eller 1000 er ét fedt, så længe hver eneste person iblandt publikum får en fed oplevelse.
Hvad er næste skridt efter den nye EP er kommet ud, hvad skal der ske for White Dominos?
Nu tager vi på en turné rundt i Danmark. Man kan se, hvor vi spiller på vores facebookside. Så skal vi selvfølgelig til at tænke på sangskrivning igen, og vi har en masse planer med en masse forskellige samarbejdspartnere. Det skal jo siges, at vi har skrevet pladekontrakt med Iceberg Music Group, og det er virkelig noget, der har rykket for os. Og så er der nogle ting i støbeskeen, som vi ikke må røbe endnu.
Vi anmelder den nye EP fra The White Dominos inden for nærmeste fremtid, kig forbi bandet på Facebook, hvor du også finder datoer for kommende koncerter.
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Morten Lovechild
