Flowers of Yes! er ude med deres tredje album Silence & Trust fra The Cat Box Corp, der med deres seks lange (MEGET lange) numre tager dig med på en dyster, abstrakt rejse ud i intetheden.
Det danske band består af multi-instrumentalisterne Martin Tristan Andersen og Marc Kellaway, og herudover de to kvindelige vokalister Tanja Vesterbye Jessen og Marie Aarup Jensen, der er bedre kendt som Distortion Girls.
Første nummer ’A Fierce Smile (Silence & Trust)’ starter lettere dæmpet og dystert ud, og først 2.48 kommer der trommer på. En tung, uhyggeskabende rocklyd, samt både talende og syngende vokal overtager, og jeg forestiller mig en skummel skov, hvor eneste lyskilde er et bål, der viser silhuetterne af dansende individer – og danser gør de fordi en ofring lige har fundet sted. Nummeret fader ud i de sidste par minutter – liidt for langtrukkent måske, og her kunne det nok bedre fungere som improvisation til live-arrangementer.
På ’Demand/Refuse’ er vi lidt mere ovre i folk-genren tilføjet legende guitarer – men stadig med brændende droner og tunge lydbilleder. Vokalen går en anelse ud af tonen, men har ellers en rigtig fin og memorabel melodi, og er nok albummets mest stærke nummer. ’Så er vi i Kina!’. Nej det er ikke titlen – men det første jeg tænkte, da jeg hørte tredje nummer ’Paperwork’. En banjo er blevet tilføjet, og med ’Paperwork’ fortæller Flowers of Yes! en historie, der kunne blive forvekslet med en lidt mørkere version af en country-sang.
’Several Hits (Drone Variation #2)’ der er 4. nummer på pladen, er næsten uden vokal (faktisk så lavmælt at man ikke har en jordisk chance for at høre om det overhovedet er rigtige ord der bliver hvisket). Det minder mest om improvisering, men giver et nærmest hypnotiserende indtryk på mig og jeg dvæler stille ind i sit eget sind. Meget bevægende, må jeg indrømme.
Næste nummer ’The Body Lies’ minder mig straks om dødsnummeret ’Bela Lugosi’s Dead’ coveret af Nouvelle Vague. Tanja Vesterbye Jessen og Marie Aarup’s vokaler er et perfekt mix med de elektroniske lydflader, der indkapsler lytteren og her er en udsøgt opskrift på en space-elektronisk ballade.
Sidste nummer ’Everything Is Bright (Drone Variation # 3)’, der har en længde på 7 minutter, er mere tempofyldt og noisy, og med en psykedelisk farvepalette kylet lige i ansigtet, og er en udmærket afslutning på Silence & Trust, da albummet er bygget op af – som jeg nævnte før – meget lange numre, og det derfor er rart med et af de ’kortere’ og mere upbeat numre, at runde af med.
Så, altså, to numre på omkring 15 minutter, et på 11, og resten på omkring 7 minutter, er hvad man bliver udsat for, hvis man lytter til Silence & Trust. Det kan måske virke lidt ekstremt, og måske er det dét, og måske keder jeg mig en lille smule momentvis, men alligevel er der bare et eller andet, der får mig til at ville høre mere – jeg er lidt spændt, som når jeg ser en gyserfilm, og man bare VED der kommer til at ske noget lige om lidt!
Derfor er der 4 stjerner til Flowers of Yes! og et stort tak for turen ind i et satans kreativt og forvrænget lydunivers.
Af Stefanie Sloth Hansen
Besøg Flowers of Yes! på facebook
