Popbandet Fløjl følger op på to succesfulde sommersingler med EP’en Senere i Sommerhus, der trods titlen er mere lunken og tvivlende i tonen end varm og ubekymret. Det er dansksproget pop, som balancerer mellem det vellykkede og det lidt belastende.
Fløjl fik henover sommeren airplay på P4 og P5 med singlerne “Sommer” og “Silhuetter”, hvilket gav så meget blod på tanden, at gruppen udskød deres album-projekt og kastede sig over et mere spontant EP et af slagsen. Sangene er vokset frem i bandets studie, men lyder lidt henad den tilbagelænede og eftertænksomme stemning fra en tur i et isoleret sommerhus.
Ikke et sommerhus, hvor solen skinner og man kaster sig ud i bølgerne, mere et hvor efteråret maser sig på udenfor, ruderne er regnvåde og blæsten pisker bølgerne op i en størrelse man hellere betragter fra sikker afstand. Musikalsk kulminerer det i det afsluttende spoken word nummer “Novelle”, der fra første lyt indtil nu gik mig så meget på nerverne, at jeg overvejede at sløjfe en stjerne alene af den grund. Beklager, jeg bryder mig ikke om stemmen der står for denne digtoplæsning tilsat roligt brusende musik, og det hele kommer til, at virke så prætentiøst på mig, at det ender med at lyde ufrivilligt komisk. Alt imens jeg kommer til, at tænke på en linje fra R.E.M.s “At Your Most Beautiful”, “I read bad poetry into your machine…”. Sorry, det er nok en smagssag, men yrk.
Nuvel, heldigvis er de tre resterende numre på denne 15 minutter lange EP noget bedre, faktisk er der en enkelt decideret, lille ørehænger popperle i blandt, som nok skulle kunne finde vej til radioen, nu der allerede er hul igennem. “Øjeblikket”, EP’ens andet nummer, er 4 virkeligt nydelige og tillokkende minutter, hvor det bobler roligt på den helt rigtige måde. Det er også her EP’ens titel stammer fra, “senere i sommerhus går det galt”. Ikke umiddelbart en positiv parforholdsskæring, men, selvom revnerne i forholdet anes, så er der noget varmt og sødmefuldt over nummeret alligevel. “Du ligger dig ned, 20 centimeter fra mig, et helt ocean, sådan en juli formiddag”, enkelt, forståeligt, en form for nærhed og alligevel afstand, formuleret i en elegant, lille sætning.
De to resterende numre er ikke dårlige, men fanger mig måske ikke helt i samme grad, muligvis fordi de ikke har helt så stærkt et omkvæd som “Øjeblikket”. Åbneren “Læge” indledes med noget sagte trommemaskine og en stille bølgende guitar, mens man mærker en vis distance i sangen. Som om man ikke helt er vågen, men heller ikke helt i drømmeland. “er der nogen der kan hjælpe her, er der en læge til stede?”, lyder det fra den monotont snakke-syngende vokal. Man ligger vågen om natten, kan ikke sove, hvilket matcher grundstemningen i sangen godt. En udmærket “svæver”, men ikke en der for alvor får fat i mig.
“Velkommen Hjem” er mere “tæt på” og har noget Beatles’sk over sig med sin akustiske guitar, nogle strygere og en let-poppsykedelisk stemning, som stille og roligt sniger sig ind i sangen. “Fik du set Europa? Sig mig findes det endnu? Det siger så meget frygteligt, at alt er sprængt itu”, lyder det halvvejs igennem sangen, og følges op med “her er mere fredeligt, alt du ser er dit // luk nu blot de øjne, du kan drømme frit”. Lidt dobbeltydigt, i tråd med resten af tekstuniverset, som klart er blandt Fløjls forcer, når der ikke lige går ren spoken word i den, som tidligere nævnt – men det var måske mere udførelsen end selve indholdet, jeg fik galt i halsen der?
Hvis vi kigger på bundlinjen, så siger den i min optik et enkelt rigtig godt nummer, to fine og et jeg bestemt ikke bryder mig om, hvilket giver en samlet karakter på det jævne. Det er ikke det samme som, at Fløjl er uinteressante, jeg synes faktisk de kan noget med sproget og deres tvetydighed i teksterne. Det her er måske bare resultatet af en proces, der har været mere hurtig og spontan end egentlig gennemarbejdet, hvilket bestemt også har sin charme.
Men, man sidder med fornemmelsen af, at det her er en mindre parentes på deres vej mod noget større.
Af Ken Damgaard Thomsen
