Firs fræser afsted med 4 fint eksekverede, dansksprogede firser rockende sange på deres nye EP Showet For Evigt. Fornyelse er en mangelvare, til gengæld er der god energi og festlige sange, så længe det varer.
Og det er altså under et kvarter i Firs’ tilfælde, der med Showet For Evigt følger op på sidste års debut-EP, Det Svimler. Altså endnu en EP, hvilket også indtil videre virker som et passende format for Firs og deres lettere tilbageskuende pop/rock.
Det er stadig 80’erne bandet orienterer sig imod, når de over de fire ret skarpt skårede numre fletter krautet progression, punkens rastløshed og dansk pop tradition ind i deres ret afvekslende lyd. Tænk lidt i retning af Kliché og HUG. Variationen og nuancerne i udtrykket over de fire numre, er en af Firs’ styrker i denne omgang.
De får fyret den effektivt af på den tempofyldte, ruskende, kantede og lidt uterlige “I Vakuum”, mens de modsat tager den ned, og virker mere støjende og atmosfæriske på “Som Om Det Hele Hælder”. De er virkningsfulde, i hver deres ende af spektret og får vist, at Firs har flere facetter i deres lyd denne gang end rendyrket energi.
“I Vakuum” kan godt efterlade et indtryk af et lettere overgearet band, i et lydbillede der tenderer det hysteriske, eller febrilske. Men, så kommer modvægten på EP i form af et nummer, som singlen “Vægtløs”. Det er faktisk en ganske fremragende, titlen til trods, jordbunden sang. Nok er der opdrift i sangens opbygning og cirklende bevægelser, men tempoet og den mere crooner-klingende vokal gør, at den ikke mister jordforbindelsen.
Klodens forfald og parforhold i opløsning besynges på førstesinglen og titelnummeret, “Showet For Evigt”. Den virkede bekendt? Nok fordi, at jeg anmeldte den i en af årets første Repeat-artikler, tilbage i januar. Der var jeg ikke helt solgt, men normalt kan jeg ikke huske en single, som ikke lige gjorde voldsomt indtryk. Så, hvorfor husker jeg denne?
Måske fordi, at jeg undervurderede den lidt i første omgang? Den er pågående, huggende og rusker godt op uden, at kamme over i noget forceret, eller grænse-febrilsk, som nævne “I Vakuum”. Jeg efterlyste mere ko-klokke, måske er det, alligevel helt tilpas doseret her? Det er sgu’ et meget fedt nummer, egentlig…
Firs har indspillet EP’en under Corona-isolation, lockdown og almen kuller. Det bærer den, måske præg af, selvom man skal være påpasselig med at tænke alt muligt ind i ting. Men, jeg får fornemmelsen af et band, som både kæmper med en indgroet rastløshed, fanget i et vakuum. En udlængesel, som også får lov til, at bryde ud og blive sluppet fri i løbet af EPen.
Der er også eftertænksomme stunder, hvor du kan ligge fladt på ryggen, på gulvet, i “Som Om Det Hele Hælder”. Det støjer indvendigt, skurrer og drejer sig, men kan også være mere vægtløst og udsvævende. Beroligende ligefrem.
I en større musikhistorisk kontekst byder Firs ikke på nybrud, men for bandet selv, signalerer Showet For Evigt en udvikling. En afvekslende, på flere måder medrivende og vellykket udvikling.
Jeg savner måske lige, at de sidste sikkerhedsliner til forbillederne kappes og bandet får foldet deres egne vinger helt ud. De nærmer sig helt sikkert den flyvefærdige alder, og de skal nok kunne bære, de vinger. Indtil da lander vi på 4 rigtig pæne stjerner.
Af Ken Damgaard Thomsen
