Kvartetten Faun Legacy, fra Horsens, spiller alternativ rock med stort hjerte og fine momenter, men desværre mangler alle 3 numre på deres nye EP lige det sidste for rigtig at fænge og sætte sig fast. Vejen til radioen synes dog lige inden for rækkevidde.
Faktisk så har de allerede nået radiobølgerne hos MyRock med nummeret “Shell”, og man forstår det godt. Det er både EP’ens bedste og mest medrivende nummer og bandets let tilgængelige alternative rock er helt overordnet i den radiovenlige ende. Desværre er der dog lidt forskel på hvad jeg sagtens kan høre, ville gøre sig godt i radioen, og så noget jeg synes er virkelig godt. Faun Legacy er på Tales From A Happy Home lidt en lige ved og næsten oplevelse.
Bandet er generelt velspillende, det lyder som om der er lagt noget hjerteblod, vilje og glæde i projektet, men i mine ører halter det stadig lidt med sangskrivningen. Der er fine takter og anløb til noget der virkelig sætter sig fast og rykker i samtlige 3 numre, men også en følelse af, at bandet ikke helt får realiseret deres og sangenes potentiale i denne omgang.
Og potentiale er der, først og fremmest fordi spilleglæden og troen på projektet skinner igennem i leveringen. Endvidere er der tænkt lidt over den samlede pakke. Tales From A Happy Home er bygget op omkring en rammefortæling om en fiktiv familie, med skænderier mellem forældrene, en ulykkelig teenagedatter med lavt selvværd og en bedstemor på sidelinjen. I følge bandet selv handler numrene om hvad disse fiktive personer gemmer bag facaden, bag det “perfekte” familiebillede på coveret.
Det er alt sammen meget godt og giver en fornemmelse af, at Faun Legacy har noget på hjerte og at der er tænkt over sagerne. Men vi mangler lige det vigtigste – mindeværdige sange.
EP’en åbner med den umiddelbart catchy “Sleepwalker”, der kommer rigtig fint fra land med en god vuggende rytme, lækker guitarklang og fin fremdrift i nummeret. Vokalens klang er jeg skiftevis på god fod med og lidt forbeholden overfor, det er nok sådan en smagssag, for dårlig er den ikke. Problemet opstår når bandet skal følge op på det vellykkede vers, det er som om omkvædet mangler noget slagkraft og ikke får fulgt det catchy element fra verset helt til dørs. Nummeret strander simpelthen lidt, eller ligger og skvulper i vandkanten i stedet for at ride på den berusende bølge der var lagt op til.
Herefter er det som om jeg mister tilliden til nummeret, og aldrig helt kommer ind i det igen. Et fint mellemstykke med godt guitar arbejde i nummerets anden halvdel, er dog lige ved at suge mig ind igen. Faun Legacy prøver i denne anden halvdel, at bryde lidt med den forventede radio-rock skabelon og tager et par omveje. I princippet spændende nok , og det viser igen at bandet gerne vil mere end “bare” tage den direkte og forudsigelige vej. Desværre bliver det bare ikke helt spændende nok til, at retfærdiggøre at spilletiden sniger sig op i nærheden af 5 minutter.
Problemet er lidt anderledes i den efterfølgende “The End”, hvor verset og omkvædet rent melodisk ikke helt får mig med, til gengæld har den overordnede klang og atmosfære i nummeret et eller andet tillokkende. Det har nok noget med den samlede stemning, der gennemstrømmer nummeret at gøre, en følelse af dirrende rastløshed. Det let hektiske tempo giver unægtelig en fornemmelse af, at vi uundgåeligt nærmer os enden på et eller andet, som melodien skubber og trækker os hen imod. Men igen efterlader det samlede indtryk mig en sær udefinerbar lige ved og næsten følelse.
EP’ens mest vellykkede nummer i mine ører er, som nævnt, “Shell”, der lukker og slukker. Det er samtidig korteste nummer på Tales From A Happy Home med sine radiovenlige 3 minutter og 18 sekunder, og det er måske en del af hemmeligheden. Der er ikke tid til de store udflugter eller vildfarelser, bare fremad mod målstregen.
Og fremad det kommer vi, med en ganske smittende, huggende rytme, der både går lidt i de stive danseben og en lille smule i nervebanerne, da den har en lille snert af noget balkan-rytme over sig. Dog ikke nok til, at jeg får ticks eller et regulært sammenbrud. Nummeret pumper frækt og kækt derudaf, uden at stresse eller kamme over. Det er bedre i balance end EP’ens 2 andre skæringer og har åbenlyst airplay-potentiale. Bagsiden af medaljen er, at det også er det nummer på EP’en der klangmæssigt lyder mest letbenet og poleret, men det er prisen, man åbenbart betaler.
Det gør nu heller ikke så meget, for Faun Legacy lader til at befinde sig godt, når det bliver lidt mere let til bens, frem for de 2 numre, hvor de forsøger sig med lidt mere snørklede veje. Det sætter mig lidt i et dilemma. På den ene side synes jeg rent personligt, at det er mest spændende når man går på opdagelse og vandrer lidt væk fra de markerede ruter – bandet mangler bare et bedre kompas, at navigere efter lige nu, så at sige. På den anden side, så er de rigtig gode til bare at stikke direkte mod mål, på allerede lidt slidte løbebaner – som jeg finder knap så interessante.
Alt i alt ender jeg på en middelkarakter for en lidt ujævn samlet oplevelse, men pilen peger i den positive retning.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Faun Legacy på Facebook
Suckerpunch har lige udgivet deres først EP Digitalt
http://open.spotify.com/album/7mYDWjCofrab4unL2nKhR4
EP’en er produceret og mixet af Chris Blaize som også står for udgivelsen.
Bandet er særdeles velspilledne med en professionel attityde og velskrevne rock n roll numre der trækker minderne tilbage til dengang AC/DC og Motley Crue herskede verden.