Digital Funeral er på mange måder et flot album, hvor organisk og digital melankoli flettes sammen, men der mangler også noget dynamik før det kommer helt op og ringe.
Det er efterhånden et par år siden jeg anmeldte Eucrid Elms’ anden EP, Strange Lights. Allerede dengang lugtede det af mere fra Esben Møller Hansen, manden bag Eucrid Elms. Nu er han så klar med et fuldlængde-album, Digital Funeral, som både samler tråden op fra EP’en, men også bevæger sig ind i et mere dunkelt og digitalt lydlandskab.
Der er noget Radiohead’sk i Eucrid Elms’ udforskning af territoriet mellem melankolsk rock og digital tristesse, og selv om det er en stor sammenligning at trække frem, så synes jeg til en hvis grad at Eucrid Elms kan bære det. Der er noget af samme sans for melodier og et meget gennemarbejdet udtryk og en hang til at eksperimentere med instrumenter, vokaler og elektronik til fælles med briterne. Men Esben Møller Hansen er ikke en kloning af Thom Yorke og Jonny Greenwood og de øvrige Radiohead-medlemmer, og forsøger heldigvis heller ikke at være det. Så dette er bare for at give et musikalsk referencepunkt.
Udlægget på albummet er virkelig stærkt -Lad os starte med ‘I Just Saw the End of the World’, der falder som tredje nummer. Her bygges der langsomt op mens en digital storm suser i baggrunden, inden nummeret sætter rigtigt i gang da Esben Møller Hansens vokal træder ind. Undervejs kommer der også kvindekor ind, en livlig bas og blæsere, og elementerne blandes dygtigt over de 6 minutter nummeret varer. Sammen med åbneren ‘The Choir’ er det albummets bedste nummer. Og hvad er så verdens endeligt, spørger du måske? Et show, du ser på en skærm, dit tv, eller din telefon. “You see a tiny puppy//Riding a unicycle/In circles, forever”.
På ‘The Choir’, som også har figureret som dagens track hos os, åbnes albummet med samplede korstykker og ominøs bas, inden nummeret lægger fra land med trommer, blæsere, tchk-lyde, en stærk baslinie og Esben Møller Hansen’s vokal. Det er ganske overbevisende. Virkelig stærkt udlæg, som følges op af titelnummeret, ‘Digital Funeral’, som bruger kor og stilfærdig elektronik til sammen med nærmest jazzede blæsere at bygge nummeret op. Korstykkerne er i øvrigt blandt albummets stærkeste virkemidler og giver det ind i mellem en nærmest æterisk kvalitet.
Der hvor der måske er noget at arbejde med fremadrettet, kunne være i dynamikken på albummet og på nogle af de længere og mere dæmpede numre. Eksempelvis ‘Silver Roses’ har fint orkestrerede passager og ind i mellem også en ulmende energi, men på det tangentbårne stykke til sidst går der lidt stilstand i det. Det bliver også delvist taget med over i den ligeledes nedtonede, og guitarbårne, ‘Among the Flames’.
Sidste del af albummet ender også som en relativt stillestående affære, og selv om både ‘Knowledge’ og lukkeren ‘One Night She Entered the Room and Said:” rummer stærke passager, så ender det med at man som lytter savner noget af den mere direkte fremdrift fra første tredjedel af albummet. Måske især på ‘A Short Dark Scene’, som ligger mellem de to førnævnte. Det er dog også et udpræget lytte-album, der vokser ved at man tager et par store hørebøffer på, og graver sig ned i detaljerne og stemningen.
Lige inden albummets sidste tredjedel falder ‘Someday’, der med den uptempo bas og den mere klassiske sangstruktur er blandt albummets lettest tilgængelige sange. Det er dog ikke fordi den mangler detaljer – som resten af albummet er den minutiøst stykket sammen, og med den lidt mere luftige melodi og den gæstende kvindevokal (fra Liva Molin) gør det den til et af albummets stærkere numre.
“Sci-fi soul” kalder Eucrid Elms selv musikken, og der er bestemt noget sci-fi soulet over det – ikke helt ulig hvad man finder hos åndeligt beslægtede The Chairman, selv om Eucrid Elms univers er mere tyst og indadvendt. Men undergangen ligger også og lurer derude hos Eucrid Elms, og med Digital Funeral har den fået et vellydende soundtrack, som høster 4 store stjerner.
Du kan finde Eucrid Elms på Facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
