Ester Brohus er på banen med et nyt album, hvor hun, sammen med et stærkt felt af gæstemusikere, viser at hun fortsat har et stærkt greb om countryen.
Heart of the Country er intet mindre end Ester Brohus’ 11. album, hvilket gør hende til et af de mest rutinerede og konsistente country-navne her til lands – og velsagtens også et af de bedste. Brohus var senest på banen i 2016 med Game for the Gamblers, et solidt country-album, der viste at Brohus måske nok holder fast i en relativt gammeldags tilgang til countryen, men ikke er spillet bag om dansen af den grund.
Det er stadig den amerikanskklingende country der er kernen i Brohus’ udtryk, som i denne ombæring udbygges med dygtige gæstemusikere i form af Maggie Björklund på pedal steel, Mike Andersen, Søren McGuire og guitarist Knud Møller.
I forhold til seneste album, så giver de nye musikalske legekammerater lidt nye musikalske nuancer på paletten, uden vi på nogen måde er ude i decideret nybrud. De overtager aldrig lydbilledet, men tilføjer diskret lidt ekstra at lægge mærke til i instrumenteringen.
Som på forgængeren holder Brohus fornuftigt spilletiden nede, omkring den halve time, hvilket er en passende dosis, i hvert fald for undertegnede. Første skud på stammen er ‘Baby, Please Come Home’, i helt klassisk country-territorium, med lidt knæk på vokalen, mens ‘The Storm’ tager tempoet en tak op, og blæser uvejret ind over prærien.
På et album fyldt med umiddelbart lettilgængelig country-sange med godt styr på især vokalmelodierne, står ‘The Storm’ måske som det nummer, der fænger hurtigst. Men det er så heller ikke det, der sætter sig bedst fast i øregangene. Her tager ‘Will You Miss Me’ nok prisen med sit barytonguitar-tema, foran ligeledes stærke sange som titelnummeret ‘Heart of the Country’ og ‘If You Come Closer’, der falder tidligt på albummet.
Numre som ‘Old Violin’ og til dels ‘The Dreamer’ er i den solide, men lidt kedeligere ende af spektret, på et album, som ellers sjældent taber momentum. På sidstnævnte gnistrer den elektriske guitar momentvist (signeret Mike Andersen), og som hele vejen igennem er det dygtigt musikalsk håndværk.
Jeg er heller ikke helt solgt på ‘What In the World Have You Done’, der har noget jukebox-sjæler over sig, med de let slæbende takter, så man kan forestille sig en svingom på et interimistisk dansegulv på kroen. Det er skiftet lidt alt efter humør hvor fanget jeg er af albummet – ved nogle lyt synes jeg numre som ‘Wish You Were Here’ og ‘Tickets for the Train’ lander lidt i samme kategori (altså fra jukeboxen), andre gange vipper jeg gladeligt med.
Og nå ja, for at lande på en jukebox (hvis den slags stadig er muligt for nye numre i vore dage) skal man selvfølgelig have en hvis tidløs kvalitet og semi-universel appel – så selv om jeg måske ikke er oversolgt på de nævnte sange, så er der altså umiskendelige kvaliteter – og man tænker de lige så snildt kunne have været indspillet i Nashville som hos Mikkel Bøggild i Danmark.
Brohus har gennem tiden spillet mange koncerter i de danske fængsler, et sympatisk træk, som også falder godt ind i country-traditionen (tænk Johnny Cash) og albumlukkeren ‘Don’t Be Afraid’ er dedikeret til en af de fanger, Brohus har fulgt gennem årene. Her giver nogle af vokalharmonierne kuldegysninger og man tænker det både kan være en “hold ud”-sang og en “vær ikke bange når du går ind i mørket”-sang.
Som sådan falder den som et sent højdepunkt på albummet, og sammen med ‘Will You Miss Me’ og den tidlige trio med ‘The Storm’, ‘Heart of the Country’ og ‘If You Come Closer’ er det her Brohus’ nye album skinner stærkest. Resten er nu heller ikke at kimse af – især hvis man er en af dem, der gerne smider en mønt i jukeboxen. Det giver 4 stjerner til Brohus og hendes musikalske venner.
Ester Brohus spiller i februar 4 koncerter i aarhusianske boligforeninger – og turnerer rundt i det øvrige land med sit nye album. Tjek datoer ud på Ester Brohus’ Facebook.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
