Med lækre pop-produktioner lokker Esben Amdisen og De Blege Mænd i Sort ind til noget, der først lyder – ja – som lidt middle of the road-pop. I teksterne er der dog både syre og kant og pop-udtrykket bliver dermed en veldisponeret mængde sukker til pillen.
På Flygter Nattens Skygger er der ingen tvivl om at Esben Amdisen et al er dygtige musikere, der kan bygge en sound og stemninger.
Poppet rock med en blå tone er måske et afprøvet koncept, men bare fordi andre har gjort det før, behøver det jo ikke være grund til at slå hånden af projektet. Især ikke, når det er ganske velkomponeret som Flygter Nattens Skygger er.
Der åbnes stærkt med ‘Fuglene’, der i mol-tonalitet kører derudaf og cementerer Amdisens ambitioner om at beskrive livet på kanten; refrænet går i hvert fald ”Hjertet kan ikke ta’ fejl” og rummer en vis desperation.
Det er næsten dansabelt, men rummer også en indignation og hint af anklage, som ikke nødvendigvis er adresseret til nogen. Og da den lidt lange outro med sit synth-tema sender tankerne i retning af Depeche Mode eller Kraftwerk få vi med al synlighed fastslået er der er styr på lyden. Spændende!
Seks numre bliver det til på Flygter Nattens Skygger og det er nok passende for et dygtigt band, hvor der tydeligvis er noget på spil, men vokalen også til tider kommer til kort.
Inden vi kommer dertil skal happy-go-lucky-feelingen i ‘Læg Dig Ned’ påtales som et effektivt stykke pop, hvor omkvædet går ”…Du lægger hele verden ned…” og titlen på den måde bliver en Jantelovs-kommentar på at have lidt for meget tur i den.
Det fungerer glimrende og bliver med sin pop-appeal og snu bagtanke et meget fint billede på Esben Amdien et al’s udtryk: Man kan stige på poppen og hygge med det, mens der ligger syre under overfladen hele tiden.
Amdisen ynder at søge fortællerrollen og bruge sin stemme i taleleje til at fortælle sangens ikke altid entydige historie. ‘Du Er Død’ sender på den måde flere hints til Depeche Mode med elektriske effekter ind over mere klassiske rock-instrumenter, maskinel trommeunderlægning og næsten Loveshop-agtig nedtonet, gainet guitar.
Det bliver lidt klagende når refrænet går ’Du er død…’ – vel egentlig meget passende, teksten taget i betragtning. Problemet – hvis det da er et problem – med denne fortællende stil opstår i et nummer som ‘Hvis Lyset Tager Os’, hvor fortællingen bliver måske lidt middle of the road-agtig nok og når refrænet så ikke melodisk er så stærkt, så bliver det lidt ensformigt. Det er også et mere ballade-orienteret nummer, hvorfor der er skruet ned for nogle af alle de detaljer i instrumenterne, der ellers har været bærende.
Med dette nummer og det afsluttende, nærmest regnvejrs-stemningsfyldte afslutningsnummer, ‘Rigdom og Ånd’, mister EP’en lidt momentum mod afslutningen.
Det skal dog intet tage fra afslutteren, der på forbilledlig vis benytter suspense/release med et releasenede refrain. Med et fint disponeret kor i netop refrænet, med lange, distortede guitarflader som underlægning og et ’nøgent’ klaver – senere synth – over fladerne i soloen er det yderst effektivt.
Flygter Nattens Skygger bliver i den sidste ende et fint bekendtskab, hvor der flere gange sendes tanker til ovennævnte bands – og så har jeg endda ikke nævnt ‘Glemmer Alt’, som kunne være et Mellemblond-nummer.
For al sin dygtighed til at skabe blåt poppede sange og lave virkelig fine kompositioner og produktioner ud af dem, så er der også lidt slanger i paradis: Den nærmest forklarende vokal bliver til tider for anonym – og jeg må tilstå at jeg til tider har problemer med at dechifrere teksten på grund af udtale og frekvens-clash. Det er lidt ærgerligt for et projekt, hvor teksten står i centrum – men skal intet tage fra produktionen af en udmærket, tilsyneladende pop-plade med plads til eftertanke!
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
Note: Jeg gik på højskole med pianist/synth-spiller Troels Hammer i starten af århundredet. Dog har vi ikke talt sammen i mange, mange år og jeg har søgt at se bort fra denne lidt fjerne relation i anmeldelsen.
