Den københavnske kvintet Eos Tribe går deres helt egne DIY-veje på debut EP’en First World Problems, hvor der lystigt bliver eksperimenteret med at blande indierock og folk med elektroniske tiltag.
Lad mig starte med at give Eos Tribe kæmpe ros for produktionen af denne EP, det er helt igennem godt håndværk, at materialet er skrevet, indspillet og mixet på blot en uge er intet mindre end imponerende. Som bandet, der består af Emil Riishøj Jantzen (vokal/guitar), Patrick Gamst Petersen (Bas/Vokal), Tobias Korch (trommer), Emil Thaddeus Mannov (vokal/Keys) samt Mathias Bang Madsen (Keys/producer), selv udtaler, “har det været en fantastisk, produktiv og kreativ uge…”, I think so.
Men, én ting er at klare alt dette på en uge, en anden ting er om sangene så har det der skal til. Som nævnt fejler produktionen intet, men en god produktion er jo ikke alt. Svaret er, ja, sangskrivningen er af høj kvalitet, bandet kan deres kram, og vokalerne, som stort set hele bandet er en del af, er meget kompetente. Eneste minus er, med fare for at lyde som en sur gammel mand, det elektroniske islæt der er på et par af sangene. Det suger simpelthen energien ud af undertegnede, og også det seriøse og melankolske univers, bandet får skabt på sangene uden synthesizer-halløj.
Fem sange og to interludes udgør EP’en, hvor størstedelen af indholdet er langt over middel. De to interludes, er ja, interludes og gør ikke det store for det samlede indtryk.Til gengæld er “It Get’s Better” er uden tvivl EP’ens bedste skæring. Sangen er én stor opbygning, som starter stille ud med vokal og klaver, og ender i et kontrolleret “kaos” af en helvedes masse instrumenter, et større kor og ikke mindst, en koklokke. Det er sgu i orden. Det er storladent, men bandet formår, heldigvis, at holde snor i sagerne, så intet kammer over eller stikker af.
Åbneren “Silver Lining”, har så sandelig også kvaliteter, et velkomponeret og stemningsfuldt nummer, der emmer af overskud. Kompetent vokal og banjo, skaber en sommer-agtig melankoli, der trækker lytteren med på en tur i bandets univers. Her har bandet desuden formået at få indarbejdet det elektroniske islæt meget elegant, det er der og gør det, det skal – uden at stjæle fokus.
Stjæler fokus gør det til gengæld på “Take Me Home” og ikke mindst “Always Listening”, det er et eller andet sted et par fine sange, men når den her synthesizer ødelægger mere en den gavner, kunne man da bare slukke for den. Det kan man desværre ikke, men når det nu endelig skulle være, så har de smidt det på EP’ens svageste sange, så det er ikke skidt det hele.
EP’en lukkes på klassisk vis med en ballade. På “Passing You By” er vi tilbage på det “analoge” spor, og det lugter lidt af Saybia på en god dag, hvilket ikke en dårlig ting, men mere en indikator på, at vi bevæger os på et relativt højt niveau på First World Problems.
Havde bandet blot udeladt det her synthesizer-ræs eller blot “Always Listening” havde Eos Tribe hapset en stjerne mere, men jeg kan simpelthen ikke abstrahere fra, at bandet går fra ultraseriøse og melankolske, og direkte over i noget der kunne have været temaet til en Casper Christensen sitcom, og det er en skam. Når det er sagt, så er First World Problems så sandelig et lyt værd, og er man til synthesizere og noget der kunne minde om Superheroes tilsat banjo og folkede elementer, så er der endnu mere at hente. Jeg nøjes med dem uden, og sender 4 store stjerner mod København, for skrive og producere musik, det kan de sgu, de københavnere. Men ønsket herfra er: Mindre synth, mere banjo!
Besøg Eos Tribe på Faceboook
Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde
