Hvad skal man egentlig sige til og tænke i disse Coronatider?
Det er underlige og usikre tider vi lever i… for alle. Musikbranchen er jo blot, og måske også i det store billede, ikke så vigtig en del af det. Alle bliver ramt af Corona virusen og de enorme ringe i vandet der kommer til at spredes. Ikke bare i vores samfund men på verdensplan. Når vi er kommet igennem de første faser venter efterdønningerne og de bliver sikkert mange og lange.
Derfor kan det også virke uendeligt uvæsentlig og ligegyldigt det vi sidder og laver på her på vores lille webmagasin. Herre gud, det er næstmest ubetydeligt. Men vi bliver alligevel ved, både fordi the show must go on, fordi det måske kan give en smule adspredelse og afledning i hverdagen, både for os og jer der gider læse med. Jeg har overvejet om vi/jeg overhovedet skulle kommentere på det her, om GFR på vores lille, begrænsede platform, skulle være et Corona-frit område. Der er nok af dårlige nyheder derude, og man bombarderes stort set konstant fra alle sider med Corona det ene og det andet, så et lille helle eller pusterum er måske ikke så dårligt?
Alligevel ville det virke virkelig underligt, hvis vi bare gjorde som ingenting. Som netmedie ER det stærkt begrænset hvor meget vi bliver påvirket af det her. Vi har ingen indtægter, vi skal ikke fyre nogen medarbejdere, vi kan sagtens leve med ikke at gå ud og anmelde koncerter, på det punkt er vi alligevel presset på tid pga. jobs og familieliv. Vi får ikke lavet alle de face-to-face interviews vi gerne ville og vi render ikke rundt til lyttesessions, DJer, netværker eller har meget fysisk tilstedeværelse ude i virkeligheden generelt, hvor meget vi end gerne ville… eller ikke. Så på mange punkter er vi ret upåvirkede og uanfægtede af, at samfundet og verden omkring os går i stå. Vi har udgivelser nok der har hobet sig op, til at holde biksen kørende i et stykke tid. Men det betyder ikke, at man bare kan gøre som ingenting.
På den lidt længere bane vil det også ramme os som “virksomhed”, eller hvad vi nu er. Hvis det trækker ud kan konsekvenserne virke ret uoverskuelige. Hvor lang tid går der inden det kommer til at påvirke pladeindspilninger rundt omkring? Hvor lang tid kan pladeselskaberne holde til det her uden at der er ting der bliver droppet? Og da vælger man jo nok i første omgang at droppe de mest eksperimenterende, smalle, ukendt og “usikre” udgivelser. Nå ja, så kan folk jo bare udgive det selv – men det koster jo også. Hvor lang tid kan spillestederne holde til at stå tomme og hvornår bliver kunstnerne ramt af, ikke at komme på landevejen? Og hvad med de kommende festivaler? Mange (de fleste?) er nok ikke forsikret mod netop denne her situation. Og hvis de gennemføres, hvor mange aflysninger fra internationale topnavne skal man så regne med? Hvor mange kan de holde til?
Det er “bare” musik, for mange er det kunst, for mange er det “blot” underholdning. Vi overlever nok uden vores festivalfix, koncertturen og også at visse udgivelser udskydes eller aflyses, lige så vel som man overlever at misse en tur i biffen eller at spise ude. Helbredet, jobbet og mad på bordet er, trods alt, noget vigtigere. Og os her på GFR, tja, vi får mere tid til at passe alt det andet, inklusive helbredet og jobbet, hvis der ikke er så meget at skrive om – eller en koncert og festival at tage til. Men, rigtig mange vil blive ramt på pengepungen og hele deres liv som udøvende kunster, koncertarrangør, initiativtager what ever af det her. Især hvis/når det trækker ud.
Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg vil sige med det her. Det er ikke fordi jeg har nogen løsninger, eller siger noget, som ikke allerede er almindeligt kendt. Måske var det bare et behov for at udtrykke, at selvom vi prøver på at gøre som ingenting og forsætte med at gøre det vi gør her på siden, så er vi ikke lige glad eller upåvirkede. Vi overlever (beklager ordvalget) nok alle disse tænkelige scenarier og ringene i vandet, men det kommer til at ramme mange, ligesom vi sikkert klarer hvis vi ikke lige kommer på festivaler i år. Det ville da være ærgerligt, men i det store billede virker der ret lige gyldigt lige nu. Men hvad med fremadrettet? Der er nok mange, der får brug for en ekstra hånd og støtte fra os musikfans, så må vi håbe at vi kan løfte i flok og få så mange helskindet igennem som muligt. Bare så vi ikke også bliver åndeligt fattigere…
Nogen burde skrive nogle sange om det her. Sæt i gang. I mens prøver vi at holde skruen i vandet og tøffe derudaf i vores lille jolle, selvom farvandet virker oprørt. Og så tilbage til vores normale “sendeplan”, nyhederne udgår i denne uge da det meste har handlet om koncertaflysninger og en masse ting, der ikke bliver til noget. Men den kommende uge vil igen byde på en række anmeldelser af singler, udgivelser og så vover vi pelsen og tager et første lyt til Roskildes program ved at sætte deres officielle spilleliste på shuffle og se hvad vi lander på. Forhåbentlig var det ikke for overmodigt og optimistisk.
Og så tilbage til det jeg egentlig havde sat mig til tasterne for at vrøvle om denne søndag eftermiddag, inden jeg fik afledt mig selv: anmeldelser af singler til om to uger… the show must go on.
Ses derude… på et tidspunkt!
Af Ken Damgaard Thomsen
Foto: Lene Damgaard/GFR, Roskilde Festival 2019
