Matches føles ind i mellem som en overlæsset musicalopførelse, men håndværket er gennemgående i orden og der er også medrivende passager undervejs. Det er dog ikke helt nok til gøre albummet vellykket som helhed.
Emil Lundbak & The Relentless Orchestra har begået et album, der er lidt af en mundfuld. Man skal være varsom med betegnelsen “storladen”, men her er den i hvert fald på sin plads. Især i udlægget bliver det næsten for meget af det gode. ‘Untamed Birds’ lyder som om en hel musikskole skal vise hvad de kan på én gang, på tre minutter, eller åbningsnummeret til en musical. Jeg bliver i hvert fald lidt overfyldt af kvindekoret og det gennemtrængende orgel, der lyder lidt som 70’er prog møder gospel-pop.
Orgelet er også ret fremme i skoene på ‘Narrow-Minded Barefoot Hunger’, hvor Lundbak’s egen vokal dog også får plads mellem lidt mere nedtonede korstykker, og da Lundbak og koret synger samtidig fungerer det rigtig godt – men så følges det op af en orgelsolo, som jeg ikke helt synes passer ind. Nuvel, der er ellers rigtig godt styr på det musikalske håndværk, og så kommer det altså lidt ned til kvaliteten i kompositionerne og om man som lytter kan med den schwung-fyldte tilgang.
Også ‘Underappreciated Hangover’ er næsten for svulstig at komme ud af computerhøjtalere eller hovedtelefoner, og her kastes der også lige en saxofonsolo ind, hvis man ellers gik og manglede noget. Titlerne siger næsten også noget om hvor vi er, for de signalerer også svulstighed – tag bare ‘Sundance Bedroom’ og ‘Bended Theater’ med sammen med ovenstående, nå ja, og nedenstående. Igen, der er bestemt ikke noget i vejen med det musikalske håndværk, men det er også som om melodierne ind i mellem drukner lidt i instrumenteringen, og jeg hører i hvert fald ikke meget af hvad der bliver sunget undervejs, fordi jeg har for travlt med at fordøje de mange indtryk.
Det bliver næsten storladent hardrockende på ‘Towards the Ceiling’ hvor guitarne hugger mere igennem og Lundbak’s vokal prøver at matche dem ved at skrue op for patos’en. Det fungerer måske først for alvor da kvindekoret kommer på, men det bliver alligevel en smule uforløst, trods at det støjer og kradser – fordi det gør det på sådan en enormt kontrolleret og velspillet måde.
Synths dominerer indledningvist på ‘Saving Up’, hvor Lundbak igen sættes i scene vokalt, men kvindekorstykket virker lidt pudsigt placeret, og det er som om der mangler et temposkift undervejs.
Men jo længere vi kommer mod enden af albummet, jo mere virker virkemidlerne veldoserede. På ‘Moisty 5 PM/Flaming 5 AM’ indledes der dæmpet, koret dukker stadig op, men det holder sig nogenlunde i baggrunden, og da tempoet skrues op får vi albummets måske bedste guitarhook, inden der igen går lidt opvisning i den med en lang solo.
‘Open-Eyed Depression’ er også holdt i det mere nedstemte hjørne, og måske er det fraværet af det dominerende orgel, der gør det mere spiseligt for mig. Det virker i hvert fald mere afstemt i lydbilledet end starten af albummet, og sådan er det også titel- og afslutningsnummeret ‘Matches’, hvor kvindekoret ligger i baggrunden indledningsvist, mens de går i harmoni med Lundbak på dele af teksten senere og til sidst synger flerstemmigt, mens nummeret nærmer sig enden. Igen står musicalassociationen lige for: Det her kunne være finalen, hvor vi skal reflektere over hvad vi har hørt undervejs og have alle på scenen undervejs.
Det er et ambitiøst og i og for sig også umiddelbart sympatisk projekt Emil Lundbak og hans orkester har kastet sig ud i med Matches, men i forhold til sangskrivningen er der ikke rigtig nok melodiske hooks og i forhold til produktionen virker den lidt for lidt dynamisk til at man helt slipper fornemmelsen af musikskole. Men der er nu ellers godt styr på meget andet – koret bliver næsten brugt for meget, men fungerer ind i mellem som et rigtig stærkt element, og Lundbak selv har egentlig en fin vokal, som sådan set også gerne måtte sættes mere i scene.
Men der er altså for lidt, der sætter sig fast hos mig efter endt lytning, ud over at der da godt nok var fyldt meget på lyden, til at det for alvor bliver vellykket. Derfor lander vi også på lidt uforløste 3 stjerner til Matches.
Anmeldt af Jonas Strandholdt Bach
