Fiskene havde en fest, da Elevatorfører opførte en koncert på Den Blå Planet. Det kom der en indspilning ud af og resultatet er en sjov og ofte særdeles kompetent liveplade med fisketema. Man skal dog have en (sø)stærk mave for at kunne nyde numre som ‘Søhestesangen’, ‘Sejlskib’ og ‘Søsangen’.
Lad os starte med det ubetinget gode ved indspilningen: Elevatorfører er et band, der ikke bare får nogle sjove idéer, men også udfører dem. Det er også et gudsbenådet psych/prog-band, der i den grad kan spille tidsløse sange med stærkt fokus på syrede guitarsoloer, lækre orgler og afslappede akustiske guitarer.
Musikken leveres med højt niveau og flippede danske bands synes at hilses, mens et langt, episk nummer som ‘Søvngænger’ synes at have fundet sin inspiration i – og i et vist omfang tåle sammenligning med – Pink Floyd.
Det hele foregår med danske tekster, der svinger mellem det barnligt naive og favntag med dybere meninger – hele tiden med en formodet tongue-in-cheek fiske-æstetik.
Hell, der kan endda skrives helt fremragende melodier – ikke mindst ‘Søhestesangen’ har en umiddelbar sangbarhed over sig til trods for den episke form over små otte minutter.
Men er det så et stor-værk, jeg med posten har fået ind af døren i blå gennemsigtig vinyl (I behøver i øvrigt ikke sende vinyl til os alle sammen – men her er der altså tale om et ganske specielt flot cover)?
Nej. For der er (sø)slanger i paradis.
Eller rettere: Har man mave til vokal, der ikke stemmer, lange kor-passager, der aldrig rammer hinanden og en mildest håndholdt tilgang til melodiføringen – ikke ulig Sebastian – så vil man have en fest med fiskene.
Selv om det giver et umiskendeligt live-præg, så kæmper jeg personligt med at acceptere at det hele bliver så skævt. Og kun i passager. For i andre er det egentlig helt OK.
Grelt er det i åbningsnummeret, ‘Sejlskib’, hvor koret og leaden cykler op og ned i forsøg på at ramme hinanden – men ender med at konsekvent at ramme forbi. Det sætter på den positive den løse live-stemning, men på den negative er det altså lidt hårdt ved maven at komme igennem.
Men når det så er sagt så er det vildt lækkert, når bandet får lov at bruge tid på lange gentagelser af temaer, syre ud i soloer og lade et ti minutter langt nummer som ‘Søsangen’ udfolde sig som en anden ‘Rime of The Ancient Mariner’ på en Iron Maiden-plade. Tilsvarende ambitiøst, roligt og insisterende – selv om der også er humoristiske forsøg på at imitere mågeskrig i baggrunden.
Og den underliggende humor og en generel referenceramme i teksterne, der på én gang er lidt naive og noget retrospektive refereren til svundne tiders sejladser på andre tiders sejlskibe gør, at at ‘Rime of The Ancient Mariner’ aldrig ligger alt for langt væk. Og måske, bare måske, kan de noget forstemte vokaler henvises til underholdningen på pirat-knejper i denne svundne tid?
Og selvfølgelig er det blot en ramme, hvor fortolkningen er fri: for Fatamorgana kan selvfølgelig referere til den salte ørken, havet kan udgøre og de spejlninger man kan forestille sig, når man skuer mod horisonten – eller måske er der noget andet på spil?
Et nummer som ‘Jeg Er Kommet For At Slå Tiden Ihjel’ rummer i hvert fald refleksioner og ørkenvandringsstemning nok til at stikke bare lidt ud fra sø-temaet, men samtidig være fint i tråd med stemningen på pladen.
Der er ingen tvivl om, at Elevatorfører er et dygtigt band og jeg vil på den konto bøje mig ret langt bagover for at acceptere, at de mildest talt lidt udfordrende vokaler først på pladen er helt med vilje og en del af udtrykket. For der er stærkt materiale nok at finde i bandets let syrede lyd, live-stemning og det er ganske forfriskende at opleve, at et band får en skør idé, fører den ud i livet – og så foreviger den på plade.
Psych/prog-scenen synes at være en bevægelse, der synes at have bidt sig fast.
Elevatorfører leverer på Live fra Den Blå Planet en humoristisk, kompetent psych/prog-plade, der måske nok lever af stærkt materiale, sjov idé og generelt højt musikalt niveau. Men også udfordrer lige lovligt nok for det sarte øre.
Anmeldt af: Troels-Henrik Balslev Krag
