I 2013 anmeldte GFR det Aalborgensiske band, med det lidt pudsige navn ”Ekstra Store Grønlandske Rejer”, som havde udgivet deres debutalbum Super Ego. Vi har igen zoomet ind på det nu 17 år gamle band, der er aktuelle med deres andet album Vejen ud, Vejen hjem.
Indledningsvist vil jeg kort ridse op hvordan bandet selv beskriver baggrunden for deres nye album, hvilket har været undervejs i 5-6 år. ”Rejerne” beskriver at de har haft et åbent projekt med en ny tilgang til musikken og sangskrivningen. I processen skulle der være plads til at gå til og fra projektet med kreativitet og forskellige ideer. Arbejdet har ifølge bandet resulteret i et album som har mange forskellige elementer både hvad angår genre og tekstuniverset.
Albummet starter med ’De små ting’, et overraskende nummer for mig, efter at have hørt Superego, da det har et folk/country element over sig, modsat det mere rå og rockede debutalbum. Nummeret er positivt, hylder de små ting i livet og er egentlig ok skruet sammen – god rytme og fint flow i instrumentaldelen. Dog synes jeg intro/introriffet hvilket bliver brugt et par steder i sangen er lidt malplaceret – det er som om den hører til i et andet nummer, hvilket ikke får nummeret til at fungerer for mig som helhed.
’Tung At Danse Med’ starter lidt på samme måde som ’De Små Ting’ med trommer og guitar, men her fungerer det væsentligt bedre i min optik. Der er mere fyld på både trommer og guitar og vi er igen over i det mere rockede og syrede udtryk hvilket klæder ”Rejerne” godt. ’Tung At Danse Med’ er et fint skrevet nummer, jeg tror de fleste kan relatere til musikalsk og tekstuelt – hvem kender ikke de typer der er irriterende, som tærer på det mentale overskud?
Nummer 3 på albummet ’Det Satans Liv’ er lidt en blandet fornøjelse, da elementerne i sangen (intro/vers/brigde/outro) ikke fungerer så godt sammen og bliver lidt rodet/uskøn. En fin intro ligger endnu engang op til rock ala ’Tung At Danse Med’, men bliver taget ned i verset, hvor b.la. forsangerens skønsang desværre bliver lidt udstillet – vokalen virker bedst når der bliver skrålet lidt insisterende igennem.
’Rejerne’ beskriver hvordan de har haft en ny tilgang til sangskrivningen på dette album, og dette kommer b.la. til udtryk på 4. nummer ’Nummer Ni’. Her er specielt versene forskellige fra det ellers rockede udtryk i omkvædet, hvilket fungerede fint for mig efter nogle gennemlytninger. I versene har lyrikken større gennemslagskraft på denne måde, mere end når der forsøges med skønsang.
Nummeret ’Den Gamle Mand’ er lidt ”Neil Youngsk” i sit udtryk, som ikke falder i min smag, dog ikke forbi at jeg har noget imod Niel Young. Det instrumentale fungerer fint for mig, men nummeret falder til jorden med vokalen, igen da jeg ikke mener forsangeren fungerer godt i dette register.
Med nummeret ’Rendestenen’ er vi igen tilbage til det velkendte rockede udtryk som jeg synes klæder ”Rejerne” bedst. Nummeret hænger godt sammen fra start til slut både lyrisk og musikalsk, hvor der b.la. bliver liret godt på lead-guitaren i outroen. Nummeret får mig til at tænke på Magtens Korridorer.
Mere end halvvejs igennem albummet kommer nummeret ’Søndagskø’, som desværre ikke når op i samme kaliber som eks. ”Rendestenen”. Igen er der gode rockede elementer, og man kan fornemme at der bliver eksperimenteret, men sangen fungerer ikke som helhed for mig. Omkvædet stikker for meget ud og bliver lidt for gakket til min smag, som f.eks. ”Jeg triller langsomt foran i køen, her smiler jeg mig ubemærket frem i livet på en søndag”?
’Tomme Tanker’ starter med en lækker intro med godt smæk på bas, trommer og guitar, det hænger godt sammen. Her rammer ”Rejerne” igen deres fundament, hvor hele sangen fra start til slut rocker igennem og har god dynamik. Vokalen og koret virker ret godt i dette register og tempo.
På ”niendepladsen” kommer nummeret ’Vejen Ud Vejen Hjem’ som deler navn med albums-titlen. Introen er fængende og starter dejligt melankolsk med et godt genkendeligt guitarriff. Samtidigt bidrager rytmeguitar, slideguitar, trommer og bas til at lave en svævende lidt metallisk stemning. Nummeret fungerer godt, er godt sat sammen, og modsat de andre numre hvor vokalen har været udfordret i det lave register, synes jeg den her passer fint med stemningen af nummeret.
Afslutningsnummeret ’Fantasi og Energi’ falder desværre til jorden i min optik. Vokalen, og i dette tilfælde også teksten, trækker nummeret ned – der mangler flow i lyrikken og ”skønsangen” bliver igen udstillet, da b.la. det instrumentale ikke fylder så meget i lydbilledet. Stemningsmæssigt minder nummeret lidt om ’Den Gamle mand’.
For at opsummere, synes jeg at ”Extra Store Grønlandske Rejer” har lavet et fint album, med plads til forbedringer. Der er gode sange, hvor numrene fungerer godt instrumental og tekstuelt, hvor der er et godt flow og fin dynamik igennem hele sangen. Samtidig er der også numre hvor delelementer er fine, men hvor de ud fra mit synspunkt ikke passer godt sammen eller er for spinkle sammen. Den nye tilgang til sangskrivningen har været mere legende og udfordrende, det synes jeg klæder ethvert band at gøre, men synes bandet fungerer bedst i numre som ’Rendestenen’, ’Tung at Danse Med’, ’Vejen ud Vejen Hjem’. Alt i alt får albummet 3 stjerner herfra.
Af Andreas Møller
