Navnet Ego & I lyder umiddelbart lidt prætentiøst, men bag det gemmer der sig et herligt slacker-rock band, der rammer ungdommens blanding af apati og intensitet forbilledligt.
Ego & I synger på Comprehensive Tenderness fra samme blad som Car Seat Headrest. Dog uden så mange referencer til stofmisbrug. Men både musikkens stil og den slackede tilgang deler de to bands og mixet mellem en nærmest aggressiv ligegyldighed og uptempo, intense numre og på én gang skrabet lyd og lidt for meget effekt kan bare noget.
Pladens numre har fået titler, der parrer flere af dem. Der åbnes på den måde med de fremragende ‘All My Life’ og ‘All My Time’ (afslutteren, ‘All My Sorrow’ kan måske regnes med i dette ’streak’? – der er sgu også et nummer, der hedder ‘All My Mysteries’), mens vi ca midtskibs på pladen møder ‘Revealing My Own Bad Surprises’, ‘Reversing My Own Bad Disguises’ og ‘Personalizing My Own Bad Advises’.
Konstrueret? Sådan virker det ikke. Og ja, det er ret navlebeskuende og jeg tror, bandet bruger ordet ’I’ omtrent lige så meget som Medunden brugte ’jeg’, ’mig’ osv. Men det fungerer altså her. Som lytter inviterer musikken, leveringen og stemningen til at man følger med. På afstand. Det ER jo slacker, det her.
Lyden er boxet, distorted og nedtonet hvilket giver et skrabet, energisk og underligt, ironisk udtryk. Jeg er ikke ubetinget fan af distortion på vokal, men her fungerer det – ikke mindst i numre, hvor der er kvindelig b-vokal. Der spilles med en kontrolleret vildskab – igen á la Car Seat Headrest – og der leges også med samples, der afspilles baglæns – dog uden at dette bliver et som sådan centralt element. Flere numre er decideret dansable og energiske. Det er ret fedt, det her!
Men der er et underligt forhold på pladen: Der er et afsindigt højt bundniveau på numrene, men ikke nogen sådan clear cut hits. Der er masser af melodiske licks og hooks, men det er faktisk svært at finde ’hittet’. Men jeg kan simpelt hen heller ikke finde ét nummer blandt pladens 11, der kunne undværes. Joh, der er en vignet, ‘Reversing My Own Bad Disguises’, men den fungerer vist som ’vendenummer’.
Da jeg i sin tid anmeldte CSHs Teens of Denial undrede jeg mig over, at det ikke var blevet en generations talerør som Nirvana blev for min. Det bliver Ego & I heller ikke, men de får noget andet: De får lov at ligge i undergrunden – måske over, da de har stort talent! – og kan dermed påberåbe sig netop dét, at de ikke er båret af de dynamikker, der hersker i mainstream.
Comprehensive Tenderness er egentlig en lidt sjov plade. For den trækker på en nihilistisk tilgang til verden, den afslappede slacker-rock og samtidig er der flere dansable numre på pladen. Der er elementer af punk, slacker og små nærmest Tiger Tunes-agtige leg med effekter.
Men det hele spiller – det hele giver en sær form for mening og det hele er værd at lytte til. Og igen. Og igen.
Stærk plade!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
