Come The Day er titlen på første udspil fra en-mandsprojektet Egil Holm. Hr. Holm har selv skrevet, produceret og spillet stort set alle instrumenter på udgivelsen, som efterfølgende er blevet mikset af Christian Bonde (CB Studios) og mastereret af Jacob Hansen (Hansen Studios). EP’en består af 6 sange, og stilen er electro-pop-rocket, ja et mix af Tim Christensen/Dizzy Mizz Lizzy og Carpark North er ikke helt ved siden af, dog i en noget “lettere” udgave, og sangene sendte mig på et visit tilbage til 90’erne og 00’erne.
EP’en åbner fint ud med titelnummeret “Come The Day”, en elektro-pop-rocker, hvor Egil Holm folder hele paletten ud, godt med guitar, solo, elektro-elementer, godt med tryk på trommerne, der er lidt af det hele. Desværre bliver man ikke sådan for alvor rykket med, på trods af at Egil Holm har styr på hvordan man skruer et catchy omkvæd sammen. Men det er uden tvivl solidt håndværk, og alt i alt er “Come The Day” et fint nummer, der ikke gør nogen fortræd, og appellerer bredt.
“All The While” følger efter. Tempoet er her skruet godt ned, ellers er opskriften og udfaldet stort set det samme som på forgående nummer, dog uden så meget elektro, og man kan igen ikke sætte en finger på fremførsel, produktion eller håndværk.
Midt på EP’en finder man “I Have To Go” og “The Weight Of Time”, to sange der er EP’ens henholdsvis positive og i særdeleshed negative oplevelser. “I Have To Go” er den positive overraskelse, her er der klare referencer til gode gamle Dizzy Mizz Lizzy, hvilket jo ikke er en dårlig ting. Der er godt gang i sagerne, det er som om at Egil Holm giver lidt slip og træder lidt ud af sin comfort zone, og man kan spore en lille smule galskab, som sammen med et par overraskende momenter, leverer et dejligt forfriskende break på EP’en.
På den negative side stikker balladen “The Weight Of Time” snuden frem. Jeg ved ikke hvorfor, men det bliver simpelthen for fint, måske overproduceret, og i særdelshed “dansk” for mig. Sangen minder mig uhyre meget om et band, (som jeg selvfølgelig ikke kan huske navnet på, men danske var de), på en Mix Magazine cd jeg hørte tilbage i 90’erne. Det er for meget af det gode, og ikke gode minder der kommer frem fra bagkataloget.
EP’en sluttes af med “Like Marrow To The Bone” og “Given The Choice” der begge er et par rockende skæringer, men som de to første sange, så mangler man som lytter lidt overraskelser eller bare noget der ikke er så ordinært, som det desværre er.
Efter en del gennemlytninger, og nogle korte rejser tilbage i tiden, hersker der ingen tvivl at Egil Holm har styr på alle hans instrumenter, han har et godt tag på melodierne, vokalen er fin, dog med en snas dansk accent, produktionen er super professionel, og EP’en fremstår, på denne front, særdeles helstøbt.
Kvaliteten af sangene er som udgangspunkt også helt fin, alle 6 er meget klassiske i deres opbygning og lyd, der er ikke noget nyt under solen her, hvilket jo kan være godt og skidt. I dette tilfælde er det lidt af begge dele, godt, da man som lytter absolut ikke har besvær med at lytte til sangene, det er godt produceret og meget radiovenligt. Og skidt, da man er meget langt fra at blive overrasket, det bliver en anelse kedeligt i længden, og desværre mangler sangene lige det der ekstra, der gør at de bliver hængende efter de er hørt.
Det kan lyde negativt, men det er det som sådan ikke, for det er skam gedigent håndværk Hr. Holm lægger for dagen. Og han har klart fat i den lange ende, men selve sangskrivningen skal i min optik, have en overhaling, og han mangler at finde lige netop dét, der får ham til at stå ud i junglen af kunstnere der huserer i samme musikalske baggård. Det hele er lidt for pænt, der er ikke noget der stikker ud her og der, eller for den sags skyld overrasker det mindste, og man fornemmer som lytter, at der bliver holdt lidt tilbage. Lidt mere galskab og løssluppenhed ville være rart, det hele ender nemlig med at være alt for pænt og pussenusset.
Derfor ender jeg på 4 små stjerner, EP’en har et højtbundniveau, der er ikke nogle sange der falder igennem, men desværre er der heller ikke nogen, på nær “I Have To Go” der hæver sig synderligt over det jævne.
Hør “Come The Day” lige HER og besøg Egil Holm på facebook HER.
Anmeldt af Thomas Bjerregaard Bonde
Like GFRock på facebook, og få nyt om rock, rul, metal and the what have you – hver dag!
