Eerie Glue spilder ikke tiden, og er aktuelle med EP nummer 4 indenfor det seneste års tid. Så sent som i sommers var der 5 stjerner herfra til Love og dens kringlede alt-rock med psykedeliske pop-krusninger. Pop lægger sig i naturlig forlængelse herfra, men savner en smule af forgængerens stærke og smittende melodier.
Der lægges ellers rigtig stærkt fra land med “Laying Low”, der rummer en masse af de samme kvaliteter som jeg faldt for på sommerens Love EP. Det helt gennemgående element, og krogen der fanger mig gang på gang er den herlige, varme, lidt fuzzy og janglede guitarklang. Den smører mine øregange på den helt rigtige måde, spreder en dejlig lun og lettere dvask følelse i kroppen og er i det hele taget lidt lyden af at dejse om i græsset med noget at ryge på, efter eget valg, i mundvigen.
I kontrast OG samarbejde med den er den lettere skæve og lidt udknaldede vokal, som både bidrager til den halvskæve stemning og prikker lidt til en, så man ikke døser helt hen. Læg dertil en fint iørefaldende melodi, og du har et nummer der for så vidt også kunne have været inkluderet på Love.
Og det er måske også måden at anskue disse hurtigt efter hinanden udsendte EP’er, som brudstykker, smagsprøver og dele af et større hele. Et album, udsendt i mundrette bidder. Jeg kunne sagtens se idéen i, at samle disse numre, måske fifle lidt med rækkefølgen og kalde det en plade. Det gør så også, at sådan som numrene er samlet lige nu, er nogle af de 4 EP’er man synes står lidt stærkere end andre. Der er jo nok lidt tale om tilfældighedernes spil, og numrene/EP’erne er udsendt i den rækkefølge de var klar til.
Pop og de sidste 3 af de 4 numre her mangler lidt den gennemslagskraft og de smittende melodier, som jeg synes var tilstede på Love. Men det kan måske også skyldes, at den udkommer så forholdsvis kort tid efter, og jeg stadig har Love’s numre frisk i erindring og samtidig ikke helt er klar på nyt, fordi jeg alligevel har investeret en del lyttetid i Eerie Glue de seneste 6 måneders tid.
Efter den stærke åbning følges der op med EP’ens længste nummer, “Milkshake and Sunshine”, der beslaglægger 4 af de alt 14 minutter udgivelsen varer. “You got milk, then you shake it..”, lyder de første, lidt halv-sløve ord, og så drikker man den, det er jo varmt. Eerie Glue har, ligesom på Love, en fin fornemmelse for at få henkastede hverdagsting og egentlig ganske banale følelser og betragtninger til at fortælle mere end de ret simple ord de udtrykkes med. Sammen med den musikalske side skabes det her slacker/koger/ungdommeligt sløvsindsdryppende univers, som er svært ikke at overgive sig til.
Herefter følger korteste nummer i denne omgang, “Puppet On a String”, der tåger lidt rundt i knap 3 minutter og ikke helt formår at gøre så meget væsen af sig. Melodien er sådan set fin og behageligt svævende, men turen ind i fortællerens sind, som åbenbart er ved at stikke lidt af, bliver aldrig for alvor gribende. En fin, lille parentes på en plade, ville man nok have kaldt det.
Der lukkes og slukkes med “You and Me”, hvis indledende skvulpende toner har lidt The Jesus and Mary Chain “Just Like Honey” over sig, uden det bombastiske element, inden der hurtigt drejes i en mere dasende retning igen. Det er en lille, længselsfuld kærlighedssag, ikke så mange dikkedarer der. Det bedste er de små glimt, hvor bandet lader nummeret vokse i korte, kontrollerede udbrud og et “all I do is think about you”. Et greb, altså de små udbrud og peaks efter lidt cirklen rundt om sig selv, som Eerie Glue også benyttede med stor succes på forrige EP. Nummeret her føles dog faktisk en kende kort, som om man godt kunne bruge endnu et lille løft mod slut, men bandet lader “bare” nummeret runde af og fordufte i solen.
Pop viser, at Eerie Glue på meget driftsikker vis kan lade numre som disse sive ud i verden, på en måde der lyder både henkastet og ubesværet – selv om det jo nok kræver lidt mere end bandet lader skinne igennem. Det er jo også en del af tricket. Jeg var ikke helt så forført af EP’en som helhed denne gang, men der kan være mange forskellige faktorer der ligger til grund for det.
Det er i hvert fald værd at holde øje med, og lade ørerne hvile hos, Eerie Glue lige for tiden. Det ulmer i det tilbagelænede univers og smitter som bare pokker i glimt.
Af Ken Damgaard Thomsen
Besøg Eerie Glue på Facebook
