“Småt er godt” synes at være dogmet i 6-spors-pladen Brunt Hår. Naivismen skinner igennem, men bliver aldrig pinlig, plat eller påtrængende. Behagelig er mere beskrivende og så lever vi med, at den ikke får nogen til at vælte ned af stolen.
Hvor meget kan man få ud af et par guitarspor, en særegen vokal og en trommeboks?
Edens Have svar er; ret meget.
Med dansksprogede sange, uden alt for mange dikkedarer bliver det aldrig en stor plade. Dog har den en naivisme over sig, der kunne give associationer til fortidens børne-TV stjerner. Og det kan noget!
Der råbes ikke, der fortælles med fokus på at holde øjenhøjden og stadig er der en fornemmelse af ironi, let distance og til tider også lidt bid.
Det kunne have været vældig kedeligt, men i udførelsen er det ganske lækkert og naivt med lige et hint af noget dybere.
Himmelen er så blå
At nuancerne bli’r små
Og man savner helt det grå
Man fyldtes af
En efterårsdag
Men da skyen kom,
der længtes jeg tilbage
Går det i åbneren efter introen og den stille naivisme går igen hele vejen igennem pladen.
Men det bliver aldrig pinligt, plat eller påtrængende.
Derimod er der en høj lækkerhedsfaktor på flere bossa-inspirerede numre og visse numre har en decideret poppet lækkerhed over sig: Jeg Venter er helt skamløs poppet og med enkle midler bliver det en decideret ørehænger. Men også underspillet med en præsent trommeboks med en dåset woodblock, der både giver drive og smil.
Og det er så fyrtårnet på pladen. For ellers er det helt stille musik, der ikke stikker ud eller op, og har en (måske ironisk) distance konstant.
Også i lydbilledet bliver det tydeligt på et nummer som den næst-sidste ‘Tilbage’, hvor et akustisk klaver i distancen skaber luft og rum. Men også cementer at der er lidt cafe-musik over projektet; det klaver kunne have stået i et hjørne, mens guitaren spillede i et andet.
De ti numre efterlader et meget bossa-pænt, men også særegent udtryk og der er en dovenhed over det hele som virker mere som overskud og solskinsstriber i vinduet, end at det håndholdte projekt bliver noget makværk fordi der ikke har været fokus på detaljer.
Der er en høj risiko for at et projekt som Edens Have med sin 6-sporsbåndafspiller og det skrabede setup bliver lidt vel småt. Men det er ikke tilfældet. Det er godt selskab, det er først og fremmest behageligt og så er der variation nok i numrene, til at pladen ikke bare bliver tapet, men sørge for at holde en virkelig god stemning.
Stor plade? Nej. Små sange? Ja. Men især; styr på stemninger og behaget.
Edens Have får lytteren til at føle en slags tryg hjemvendelse. Og det er en særlig kvalitet!
Anmeldt af: Troels-Henrik Krag
