Home Artikler Drowned Session klar med nyt nummer og musikvideo (premiere)

Drowned Session klar med nyt nummer og musikvideo (premiere)

2382
0

Det dansk/færøske folk/americana band Drowned Session er klar med en ny video, der er forløberen for bandets næste EP, som udkommer i begyndelsen af 2015. Videoen  ertil det nye nummer, “Nikolai Bukharin”, som vi har fået lov til at have premiere på, kan ses nederst.

Drowned Session har vi 2 gange tidligere haft udgivelser til anmeldelse fra, først 7″ singlen Conversation With Cora, der var så god, at vi gjorde en undtagelse fra vores normale “vi anmelder ikke singler politik”, og senest den mindst lige så gode 5 numre lange EP Horses. Drowned Session var samtidig et af de første bands som vi anmeldte fra noget der er begyndt at ligne en regulær bølge af folk/country/americana inspirerede danske navne – eller vi føler i hvert fald, at der det seneste års tid er landet en del udgivelser af “den slags” hos os.

Conversation With Cora gav en glimrende forsmag på Drowned Sessions underspillede og ulmende univers, hvor de med få virkemidler formåede, at sætte gang i den indre film hos undertegnede. Læs anmeldelsen HER

På EP’en Horses, som jeg anmeldte til 5 stjerner tilbage i marts måned, forsatte de i samme stemningsmættede spor:

“På Horses forsætter Drowned Session hvor de slap på Conversation With Cora, vi befinder os stadig på den mørke amerikanske prærie. Et sted hvor skyggerne danser i bålets knitrende skær, og dramaet udspiller sig derude i den dunkle nat mellem disse skygger og totalt kulsort mørke. Musikalsk er der ikke de store armbevægelser, sagte americana med lidt diskret country feeling, hvor det instrument, der gør mest væsen af sig i det afdæmpede lydbillede er banjoen. Sjældent har jeg hørt det ellers varme og hyggelig instrument blive brugt til at skabe en ildevarslende atmosfære, som her. Der er helt generelt noget dirrende, faretruende og sært dragende over Drowned Sessions lyd, og i det vellykkede univers er banjoen et af de mest markante værktøjer til at sætte stemningen. Meget af tiden på Horses’ numre er der tilsyneladende stille og ingen fare på overfladen, men der ulmer noget uhygge og farefuldt lige under overfladen, som af og til stikker hovedet frem. Et eller andet er ikke helt som det skal være”. Læs anmeldelsen HER

Det bringer os frem til nutiden, hvor Drowned Session er klar med første nummer, “Nikolai Bukharin”, fra den kommende EP Home To The Wind. Stilen er stadig den samme, men på dette nummer rykker bandet alligevel lidt rundt med de små byggeklodser. Blandt andet ved, at lade Atli Brix Kamban’s mørke røst stå mere alene i visse passager, inden der skrues op for instrumenteringen i omkvædet. Som altid hos Drowned Session, så er det skåret ind til benet, der er ikke meget overflødigt fedt på nummert og så er det akkompagneret af en flot og stemningsfuld animationsvideo.

Om den udtaler Kamban:

“Jeg har selv tegnet og animeret videoen, som handler om en mand ved navn Nikolai Bukharin. Han var et af de store navne i det kommunistiske parti i Sovjetunionen, men blev udrenset af Stalin under den store terror i 1938. Hans smukke kone, Anna Larina, røg i arbejdslejr, men overlevede og kæmpede hele livet for at få sin mands navn rehabiliteret, hvilket først lykkedes i 1988”.

Vi glæder os til de 8 nye numre, som Home To The Wind kommer til at indeholde, indtil da kan man nyde videoen og lade vintermørket tage over.

Previous articleBlack Light White Light: Gold Into Dreams *** (3/6)
Next articleCaptain Casanova – I Wanna Be With You – 27/10 – 2014

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.